Teamet er kommet godt til Schweiz for at deltage i et af de officielle AR World Series løb. Vi kører for Reelight, som er vores hovedsponsor på dette event. Desuden er vi powered af Salomon, GripGrab, Cube/BikeToyz og Buff.
Løbet er et traditionelt 4-personer Adventure Race:
1. Sted: Interlaken, Schweiz
2. 24-29 maj
3. 4 dages non-stop race
4. Officielt AR World Series løb
5. Ingen support
6. 10.000 positive højdemeter
7. Discipliner: Løb, vandring, MTB, kajak, rafting, canoying og paragliding
Vi kommer til at lave pænt med opdateringer under løbet så følg med.
Jeg blev kontaktet af Arnau fra Team Buff (som vandt VM sidste år i Spanien) via facebook, med en forespørgsel om jeg var interesseret i at køre Ecomotion i Brasilien om knap 3 ugers tid, med ham og to fyre fra Brasilien. I første omgang sagde jeg nej tak, da jeg lige var kommet hjem fra et løb i Ecuador, og fordi der efter løbet i Brasilien kun ville være 39dage til jeg skulle til det næste løb i Svejts med mit eget hold. Jeg mente ikke, at det var tid nok til at restituere i. Arnau mente dog, at det var rigeligt med tid. Dette løb blev da også ved med at køre oppe i mit hoved. At dette bare var et løb, som jeg ikke kunne sige nej til. For det første var det med ALT betalt, og for det andet var det en mulighed for at køre med en verdensmester. Så efter at have overtalt mine børns far, mit job, aflyst to møder og et kajakkursus, som jeg skulle afholde, sagde jeg ja til at køre løbet.
Her er jeg med Arnau i kajakken før start
Derfor vil jeg nu beskrive lidt om Arnau (en regerende verdensmester) og det at køre et løb med ham. Først er der Arnau’s cykel og kuffert. Arnau har konstrueret en kasse ud af pap og tyndt plastisk, som lige præcis kunne rumme hans cykel, når den var helt skilt ad. Dette gjorde at han kunne kalde det for arbejdsudstyr i lufthavnen og dermed slippe for at betale f
Om en måned tager vi til Schweiz for at være med i Apex Race. Det sker i en af de mest bjergrige egne i landet - tæt ved bjerget Jungfrau Joch.
At løbe op og ned ad bjerge i flere døgn kan smadre fødderne totalt. Man får vabler og kan til sidst dårligt gå i værste fald kan man få infektioner i fødderne.
Derfor skal fødderne vænnes til at løbe på ujævnt underlag. Ideelt set skulle man tage til Sverige eller Bornholm et par gange om ugen og løbe op og ned ad klipper. Men det kan være svært at passe ind i en travl hverdag.
Jeg følger en tre-trins model:
1) Løb i bakker med rygsæk
2) Tag til Sverige og løbe på klipper
3) Løb på sten i Danmark
Løb på sten er der ikke så mange muligheder for på Sjælland, men enkelte steder kan det godt lade sig gøre. På nordkysten mellem Gilleleje og Dronningmølle er der nogle gode sten, man kan løbetræne på. Her en lille håndholdt videooptagelse fra min løbetur:
Eventuelt kan man forstærke effekten ved at tage indersålerne ud af skoene, så fødderne lidt bedre kan mærke slagene fra stenene.
Og så er det lidt sjovere end at løbetræne ud ad lige vej.
Hvad skal der dog blive af den unge generation? Har tidligere skrevet en privat blog-historie om børn og computerspil. Generelt er jeg meget positiv overfor deres computerspil, og især når de stadig nyder at blive udfordret i naturen.
Det er generelt lidt sløjt med min elitetræning, og grundformen holdes mest i form ved at drive ungerne ud i terrænet.
Hvis det kan være til inspiration, er ingredienserne for en succesfuld kombinationstur med ungerne:
Google-maps, 4 krydser og en printer.
Påskeæg, mini gaver, balloner eller noget andet som de vil grine af at find.
Og så skal du ellers i træningstøjet og så afsted og sætte poster ud!
Hvad skal der ske med os med arbejde og børn? Træningen kommer sidst – men ungerne vil gerne; så hvorfor gør vi det ikke mere? Det er bare nemmere at pantsætte dem foran skærmen – tror jeg.
Hvordan rejser man med ungerne og samtidig tager sig tid til træning?
I forbindelse med min sommerferie sidste år holdt, holder jeg en serie foredrag for DSB. Temeaet er Interrail med børn, men handler også om træning.
Måske interrail er noget for dig?
Alle tema-aftnerne handler om Interrail, og jeg taler ca. 45min til 1 time. Temaaftnerne er fra kl. 18:00 til 20:00.
Odense St: d. 9. maj 2011
Terminus (København) d. 10. maj 2011
Århus banegård d. 17. maj 2011
På vores rejse besøgte vi Østrig og Slovenien, og foredraget er personligt og med masser af gode røverhistorier.
”Efter jeg kom hjem fra 50 km løb op til Sloveniens højeste bjerg, var telte, kæreste og unger væk. Der sad kun en seddel om jeg skulle ringe hjem til min mor”
”40 km nedadkørsel på MTB er sjovt, men er det også sjovt når man er 5 år? Hans fingre sov i 2 dage af smerte over han havde klamret sig til bremserne.”
Så er jeg taget til et nyt Adventure Race og denne gang er det i Brasilien. Løbet hedder Ecomotion. Jeg er her sammen med et Brasiliansk hold der hedder Team Adventure Camp, hvor Zolino og Roderigo er fra. På holdet er også den Spanske fyr Arnau som kommer fra Team Buff. Dette er et langt løb på 640 km alt i alt, hvor en stor del er på cykel.
Lige nu er jeg i Brasilien i en by der hedder Porto Seguro, sammen med Arnau. De to Brasilianske fyre ankommer i nat kl. 2. Så planen nu er at få noget at spise og så tidligt i seng. Dagen i dag har været en afslappende dag med en svømmetur i poolen og samling af cyklen.
Det er længe siden, at jeg har været så spændt før et løb. Grunden er, at jeg har en forventning om, at det er et meget stærkt hold jeg skal af sted med. Og så er der hele sprog barrieren, med en der taler spansk, to der taler brasiliansk og mig med mit danske. Det sprog vi kommer til at bruge bliver engelsk, men Arnau taler også en del portugisisk, så jeg bliver nok koblet lidt af fra tid til anden. Så det bliver en ekstra udfordring.
Vi har ikke snakket målsætning endnu, men det ligger i luften at vi går efter en 1. plads og hvis ikke så en top 3. men da det er et langt løb, kan alt ske. Men der er helt klart en stor forventning til vores hold fra alle andre der er her og der er stor
Sessel er draget ud på et nyt eventyr. Denne gang i Brasilien, men derfor skal i ikke syndes for den sidste del af hendes eventyr med Team Skandia drangene.
Sidste del af konkurrencen blev ændret en smule. Cykeletapen blev kortet ned, og vi blev kørt til en ny fælles start på cykler. Her fulgte vi Thule meget tæt og kom frem til CP med klatring kun få minutter efter Thule. Imens vi var ved dette CP, så vi både Team Buff og Team Njf, men vi så ikke noget til Team Ecuador.
Klatredelen bestod af en lang stålwirer, der gik over floden, som vi på bedste army-vis skulle klatre over. Så var der cykling frem til næste CP, hvor vi igen var de første, tæt forfulgt at Team Njf, som kom hurtigst ud af CP’et og ud på løbeetapen. Et stykke inde i etapen dukkede Team Thule op igen, og vi holdt næsten trit med dem, med en overhaling grundet en hurtig navigationsbeslutning.
Vi kommer samtidigt frem til CP’et, som ligge ved en indianerbolig, med lokale beboere, der har varm te til os. Her skal vi tage svømmeveste på og hoppe i floden for at flyde/svømme i en times tid ned ad floden. Floden var af varierende tilstand, med stærk strøm, lavt og dybt vand, udhængende træer og lignende.
Til denne disciplin var jeg meget glad for min vandtætte Salomon rygsæk, som klarede alle bumpene hen over stenene
Vi kom godt ned fra bjergene og mødte vores supporthold og supportbilen som vi kravlede ind i for at få lidt varme, klæde om og hvile lidt. Dernæst havde vi en lang cykeletape ned fra højderne på asfaltvej, med politieskorte foran os, og vores supportbil bag os. Vi kørte denne etape tidligt om morgenen, så det var lidt køligt, derfor havde jeg mine gripgrab Raptor handsker på, som er både vind og vandafvisende, hvilket gav optimal beskyttelse under den lage nedkørsel.
Da vi var kommet ned i normale højder med almindelig luft, skulle vi til et O-løb med 4 CP, der skulle findes. Problemet var bare, at de poster, der var indtegnet på kortet, ikke stemte overens med de poster, der var placeret ud i terrænet. Så det vi stod med, var et kæmpestort jungleområde, hvor der et eller andet sted var 4 poster, så det var bare med at lede overalt. Under denne etape var jeg meget tæt på at sige, at nu kan det være nok. Jeg fandt det totalt meningsløst at løbe rundt på den måde, og jeg havde ingen overblik over nogetsomhelst. Men de andre sagde ikke noget, så jeg bed det i mig, for det skulle ikke være mig, det først startede tanken om at skippe et CP.
Under denne etape var vore fødder konstant våde, enten fordi vi skulle over en flod, eller fordi
Tiderne skifter og jeg har besluttet at bruge tiden mere på min forretningsmæssige karriere og mindre på at være atlet. Forretningsmæssig betyder både at arbejde med salg, men også at være stærkt drivende for holdets finansielle succes.
Dels driver jeg et job med salg til store virksomheder i i IT-branchen, og samtidig har jeg et stærkt ønske om at være en del af ProAdventure. Min rolle på holdet bliver mere og mere finansmand og mindre og mindre atlet.
Men jeg elsker naturen, og det blev virkeligt bekræftet på min tur til Las Vegas med arbejdet. Formålet var en Microsoft konference på ét af de store casinoer/hoteller, med ca. 4000 deltagere. Programmet var Keynotes og sessioner fra 08:00 til 18, Networking fra 18-?. Programmet kørte fra mandag til fredag; og selvom de fleste har stor respekt for os adventure-racers, så kræver 5 dage i Las Vegas mere udholdenhed og fysisk styrke end selv det mest strabasserende adventure race.
Fem dage med eat-all-you-can buffets, Coronaer, sodavand, Cinnabons og gambling, så tog jeg til Red Rock og spurtede lidt i bjergene.
Jeg har som Team Reelight atlet været lånt ud til et andet dansk hold, for at deltage i en Adventure Race World Series konkurrence i Ecuador. Konkurrencen var en 2-3 dages konkurrence med tilbagelægning af 280 km i disciplinerne MTB, løb, kajak, klatring og svømning.
En del af konkurrencen foregik i over 4000 meters højde i Andesbjergene, derfor var vi taget af sted nogle dage før start, for at akklimatisere i den tynde luft. Vi fik et par højdetilvænningsture i højder over 4500 meter og fra gang til gang kunne vi mærke forskellen.
Konkurrencen startede med en cykeletape tidligt om morgenen, hvor vi fulgte godt med fronten. Vi havde dog nogle mindre ”uheld” undervejs, som bevirkede at vi rykkede ned i feltet. Først tabte jeg min astmaspray som Thure måtte tilbage og hente. Efter en lang nedkørsel opdagede Bjarke, at kortet var blæst af, så han måtte cykle over en kilometer tilbage op ad bakken for at finde det. Kæden på min cykel satte sig grundigt fast imellem tandhjulene, og jeg er overbevidst om at Bjarke og Thure måtte bruge magt og vold for at få den fri igen. Vi havde én punktering, men heldigvis var det den eneste punktering under hele konkurrencen.
At der sker sådanne uheld i starten af en konkurrence påvirker min indstilling meget. At vi bliver rykket tilbage i feltet på grund af uhel