Læserbreve side 4

Læserbreve side 4

 1/2/13

Når en kidnapning går i hundene.

En af de mildt sagt mindre gennemtænkte ny-love nåede for nylig et dramatisk lavpunkt.

Schæferhunden Thor, hele Danmarks nye Knut, skambed, vist nok i affekt, en anden hund og skulle trods anger, demonstrationer og landesorg, aflives for sin blodtørst.

Og pludselig var morderen forsvundet. Kidnappet på vej til dødsgangen af en snarrådig betjent, ved højlys dag og helt uden vold eller trusler. Næsten en Egon Olsen-agtig iscenesættelse, på linje med dengang de berømte besættere gravede en tunnel under Ryesgade.

Hundeloven har en af dansk lovgivnings eneste paragraffer der kan udløse dødsstraf. Omvendt er det ikke engang behæftet med bøde hvis et menneske bider en hund og ydermere er det politiet og ikke nødvendigvis en dommer som uden appelret, kan afsige en straks-afgørelse .

Den mig bekendt eneste situation hvor en hund ustraffet kan bide og flænse et menneske uden at blive grillet for det, er paradoksalt nok hvis den er i politiets tjeneste. Alle de gange uskyldige tilskuere til demonstrationer (specielt i tiden omkring Ungdomshuset) blev skambidt, så man jo sjældent vore gæve betjente trække deres pistoler og nakkeskyde kollegaernes frådende kamphunde.

Enhver burde kunne se at denne hastelov er så behæftet med dårligt håndværk at den er en skændsel for et retssamfund (hvis speciale er netop lovgivning og mulitregulering) at den i bedste fald burde afskaffes og som minimum gås særdeles grundigt efter i sømmene samt evalueres af dyrlæger, hundekyndige og andre som, i modsætning til vore politikere, har en smule forstand på hunde og de firbenedes reaktionsmønstre.

Men min anke handler faktisk slet ikke om hundeloven, den handler om at man som betjent besidder muligheden for at anholde og frihedsberøve borgerne og derfor bør feje først for sin egen dør. Jeg sympatisere overordentligt meget med betjent Lars Bo Lomholt, og hjertet siger at han skulle indstilles som nationalhelt for sit mandsmod og civile ulydighed.

Men nu er problemet bare, at han ikke er civil. Han er en politimand der satte sine egne følelser over landets (om end idiotiske) love. Og det går i mine øjne ikke. For hvad nu hvis han havde syntes at narkotika var i orden og havde befriet en smuglerbande, eller hvis han havde haft hang til småbørn og i sympati med en lidelsesfælle løslod en pædofil?

Måske vil mange mene at sammenligningerne er urimelige, men min pointe er at man som politimand må overholde landets love. Hvordan kan almindelige borgere ellers have tillid til ordensmagten? Modsat selvtægt afgøres jura ikke med hjertet og når man har givet sit land et løfte om at opretholde lov & orden, kan man ikke bryde reglerne efter for godt befindende. Man kunne måske klandre dyrlægerne som stod for aflivningen at de ikke har mandsmod nok til at udvise civil ulydighed og simpelthen nægte at udføre de skændige aflivninger, men en politimand må vi kunne have tillid til at følge loven.

Selv når den er så idiotisk som hundeloven.

Jeg ville ønske at Lars Bo Lomholt havde opsagt sin stilling før han kidnappede Thor, for som betjent burde han blive fyret.

Men som menneske fortjener han at blive udnævnt som æresborger.

30/01/13

 Et nåleprik i den rigtige retning

 Nu har sundhedsminister Astrid Krag med ildhu kastet sig over tatovørerne og kræver, uden at ryste på nålen, at der indføres skrap kontrol med hvem der kan godkendes til at dekorere de danske kvinder og mænd.

 ”Sammen med miljøminister Ida Auken (SF) foreslår hun nu, at der indføres en registreringsordning for tatovører, der har styr på hygiejnen. - Så ved man som forbruger, at der er styr på tingene, siger Astrid Krag.” Citat Berlinske.

 Og forslaget kommer jo ikke som den store overraskelse i et samfund hvor alt andet er registreret, vejet og kontrolleret, og faktisk er det måske endda en ganske god ide.

 Snart er den eneste faggruppe hvor man kan gå lige ind fra gaden, uden hverken uddannelse, svendebrev eller kompetencer, at være politiker. Sjovt nok er denne gruppe ufaglærte de eneste der hverken har mærket noget til lønnedgang, arbejdsløshed eller finanskrise, så for at de ikke skal føle sig helt glemt, vil jeg opfordre til at der bliver lavet samme regler for levebrødspolitikere, som for tatovører.

 Så jeg har copy/pastet vores altfavnende sundhedsministers liste over krav til fremtidens tatovører og under hver punkt erstattet den med min personlige ønskeseddel til nuværende og fremtidige politikere:

 -----

 Regler for en »registreret tatovør«

 

1) En ”registreret tatovør”-lov

 En ”registreret minister”-lov, samt registreringen af kompetencer for alle politikere, såfremt de ytre sig offentligt på deres partis vegne eller i egenskab af deres politiske virke, hvis dette kan resultere i offentligt meningsdannelse eller regulering.

 2)

 Skal have gennemført basal uddannelse.

Skal have gennemført en relevant uddannelse eller på anden vis være fagligt kompetent.

 3)

Skal overholde regler for god klinisk praksis.

Skal overholde regler for god, etisk praksis samt sine valgløfter.

4)

Skal undervises i og følger Miljøministeriets regler om regulering af indholdet i tatoveringsfarver.

Skal undervises i og følge både lovpligtige og uskrevne regler om indhold og sandhed i tale og handling.

5)

Skal oplyse forbrugerne om risici ved tatovering inden tatoveringen.

Skal oplyse vælgerne om risici og skjulte agendaer før indsættelse eller valg.

6)

Ordningen vil blive frivillig, så det er op til de enkelte tatovører, om de ønsker at blive registreret.

Ordningen er tvungen og bør grundlovsfæstes!!!

7)

En brancheforening skal stå for registreringen af tatovører.

En brancheforening skal stå for registreringen af politikere.

8)

Brancheforeningen skal oprette et klageorgan, hvor forbrugere kan klage over en registreret tatovør, og hvor tatovører kan klage over manglende mulighed for bruge titlen »registreret tatovør«.

Brancheforeningen skal oprette et klageorgan hvor vælgerne kan klage over en registreret politiker og hvor politikeren modsat kan klage over manglende mulighed for at kalde sig ”Registreret politiker”.

9)

Sundhedsstyrelsen skal godkende brancheforeninger, der kan registrere tatovører.

En upartisk eller uvildigt sammensat vælgergruppe skal godkende brancheforeningen der kan registrere politikere.

10)

Sundhedsstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside, hvilke foreninger, der er blevet godkendt.

Denne vælgergruppe offentliggør på deres hjemmeside, hvilke politikere der er blevet godkendt. Der indføres også en Smiley-ordning, hvor gentagende sjusk med mundhygiejne, herunder lemfældig omgang med sandheden eller embedsmisbrug, kan føre til permanent ekskludering!

------------

På denne måde ville vores samfund måske på sigt blive styret af mennesker med blot et minimum af relevante fagkundskaber.

 

--------------------------------------------------------------

Den store signal-værdikamp 19/12/12

Om tyve år får DR-tv formodentlig en bunke sagsanlæg fra enten kræftramte eller traumatiserede publikummer. De kæmper med KOL og lungekræft og pludselig går det op for dem at de engang sad på rækkerne under Clements-showet hvor studiet blev tæppebombet med livsfarlige partikler!

”Det hele begyndte den aften”, hvisler de gennem lyden af hospitalets iltpumper, ”hvor Kim Larsen tændte en cigaret lige i hovedet på mig!”

Og de pårørende vil nikke samtyggende og tale om hvordan de selv havde fået lyst til at ryge ved at se et popidol legitimere denne asociale adfærd. Og snart vil de sidde i sofaen og drikke koffeinfri kaffe og overveje om de kan få fri proces til søgsmål og erstatning.

Og ret skal være ret, for hvorfor pokker kan en mand få tilladelse til at bryde loven, bare fordi han kan spille guitar? Skal han også have lov til at begå et mord i studiet næste gang, spørger vi i kollektiv forargelse og lægger armene over kors.

Fordi, mumler jeg usikkert, at der er forskel på Hensigtsmessige og Idiotiske love.

Men det tør jeg ikke sige højt.

I stedet sætter jeg mig til at gruble. Var rygeloven virkelig et smart tiltag eller gav den bagslag? Jeg hører i hvert fald ikke en eneste af mine bekendte komme hjem fra en bytur og glæde sig over at de ikke var blevet udsat for livstruende forurening. Næh, det de alle sammen er enige om, er at det dog er dejligt at deres hår og tøj ikke længere lugter af røg.

For mig set er loven mildt sagt populistisk. Naturligvis skal alle tage hensyn til hinanden, men rygepolitiken har udviklet sig fra at være et spørgsmål om folkesundhed til et legitimt påskud for heksejagt. For at blive udnævnt til vinder er der brug for tabere, man kan ikke være rig hvis der ikke findes fattige, ikke klog hvis der ikke er nogen dumme osv.

Og rygerne kan man jo altid hakke på.

Denne absurde mindretalsforfølgelse er yderligere blevet legitimiseret af økonomiske hensyn. Nicorette har ivrigt lobbyet for at folk hellere skulle blive afhængig af deres tyggegummi end de fæle cigaretter og toppen af Kræftens Bekæmpelse har brug for syndebukke for at kunne beholde både jobbet og de uhørt høje lønninger.

Tilsyneladende har frygten for røg, eller det der bare LIGNER en cigaret, bredt sig som en, nåhja, kræftbyld i samfundet: DSB har vedtaget at man ikke må sidde med en EL-cigaret under togrejsen og selvsamme risikofrie røgalternativ er også underlagt myndighedernes bevågenhed, da salg af ampuller med nikotin også er forbudt.

Og nu er et lignende tiltag så netop blevet indført på Aalborg Sygehus. Området blev først erklæret røgfrit uden for særligt aflukkede rum, så helt røgfrit (matriklen medregnet) og nu har man så valgt at sætte el-cigaretterne i samme hardcore som virkelige smøger. Ikke fordi man ved om det er skadeligt, ikke fordi man belemres med røggener eller passiv indånding, næh, fordi det giver en negativ signalværdi. Jeg har aldrig hørt værre nypuritansk vås. Hvad bliver det næste så, at vi forbyder vandpistoler fordi de kan forveksles med autentiske våben eller nægter børnene at slå katten af tønden fordi de holder et potentielt farligt slagvåben… Eller simpelthen forbyder fastelavn fordi det er kan virke krænkende på vore minoriteter og fordi der jo, dengang vi var barbarer, var en rigtig kat i tønden?

Næh, så havde det vel været mere hensigtigtsmessigt at forbyde bilen, da den kan ansporer til spirituskørsel og udover at forurene, samt give lungekræft, rent faktisk er landets mest benyttede mordvåben.

Men det går nok ikke, for et sådan forbud ville jo også ramme ministerbefordringen.

Og nu vi taler om ministre, har vores store, altfavnende modergudinde, Astrid Krag, i sin visdom besluttet at lade Aalborg Sygehus håndhæve forbuddet om el-cigaretten. ”Det vil jeg ikke blande mig i” sagde hun med sjælden indsigt i at politikere somme tider bør lade borgere, forretninger og institutioner klare sagerne selv. Og det havde skam også været fint nok, hvis hun også havde sagt det samme da Rygeloven trådte i kraft. Men nej, dengang kunne beværtninger skam ikke tænke selv. Ingen gav værtshusejerne muligheden for at træffe egne beslutninger om røgfrit miljø (evt. mod en grøn skatterabat som gulerod) eller lade gæsterne bestemme om de ville på røgfuld eller røgfri bar. Her trak man i den store folkesundhedshåndbremse og det virker som dobbeltmoral af værste skuffe når man nu høre det stik modsatte fra sundhedsministerens tvedelte tunge.

Men har de mange restriktioner så overhovedet hjulpet? Jeg har lige læst at også ikke-rygere nu får konstateret KOL og for mit eget vedkommende er jeg begyndt at ryge mere.

Tidligere tænkte jeg ikke så meget over at ryge. Var der småbørn eller astmatikere til stede lod jeg automatisk være og jeg ventede pænt til folk var færdige med at spise. Nu tænker jeg hele tiden over hvornår jeg kan få en smøg. Jeg ryger to før jeg sætter mig ind i toget og tre før jeg går ind i Københavns Lufthavn. Tidligere ville jeg måske slet ikke have røget undervejs.

Jeg er med andre ord blevet bragt i en situation hvor jeg konstant tvinges til at forholde mig. Jeg ser dagligt påmindelser om at jeg er et skidt og stakkels menneske og er det er langt fra bekræftende for livskvaliteten. Jeg og mine medsyndere ligger under for mobbekultur og mindretalsforfølgelse. Faktisk burde vi klage over diskrimination og sagsøge staten!

…Eller endnu bedre, starte en religiøs bevægelse hvor rygning indgik som en del af trosbekendelsen. Vi kunne forlange offentlige bederum og påråbe os en overtrædelse af straffelovens paragraf 266b hvis nogle af de vantro krænkede vor tro, ved at bede os praktisere den andetsteds.

Joh, der er skam muligheder nok, hvis man virkelig leder efter dem. Men at få fri proces til et retssag for tabt livsglæde eller få anerkendt en statsstøttet religion har nok lange udsigter. Så i stedet vil jeg lære at spille guitar! Jeg vil synge om Himmelblå kærester og Dårligt Selskab og så i øvrigt ryge hvor det passer mig.

Og imens vente i spænding på hvilke nye syndebukke det moralistiske Overdanmark dog vil begynde at forfølge når den sidste ryger er død eller omvendt.

-----------------------

(efter valget okt 2011)

Den hellige treenighed: Journalisterne, Politikerne og Medieforliget

Efter en laaang valg aften på tv er der virkelig behov for at efterrationaliserer. Både som vælger, borger og tålmodig lisensbetaler…

En hel dag, en hel aften og en stor del af natten. På både DR & TV2. Valgaftnen har tæret mere på krop og sjæl end den årlige kamp med selvangivelsen og det har faktisk taget mig flere dage at komme over. Flosklerne var ulidelige, ingen tabte, selvom nogen må kikke fremad og alle afholdt sig fra at kommenterer så længe optællingen fandt sted.

På begge kanaler.                      

Det var så kedeligt at selv Helle T vist var gået i seng, og det eneste muntre indslag var DR’s fine grafik, som gang på gang viste ordet Kvinder, når de konservative tilranede sig en lokalsejr, samt Bondams efterfølgende opvisning i dobbeltmoralsk grådighed. Ritt har lært ham godt op, men alligevel kan det undre at politikerne ikke begriber at befolkningens mangel på autoritær respekt, blot er en afspejling af deres egne værdinormer. Man kan vel ikke forvente at borgerne skal respekterer de etiske spilleregler når forbillederne ikke gør det, og mener man som politiker, præst eller politimand ”at man jo også bare er et menneske”, bør man finde et andet job. Har man magten til at forvalte andres liv, tilværelse eller tro, bør man tilstræbe en langt højere moralstandard end resten af befolkningen, eller omgående blive draget til ansvar.

Og på en måde undre det mig faktisk ikke, at befolkningen gennem årene er blevet mindre og mindre autoritetstro. Vores samfund bliver omfattet af stadig flere regler, direktiver og love (som endda ikke altid overholdes af de der vedtager dem) og efterhånden forholder vi danskere os mere til hvad der er lovligt eller ikke, end hvad der er sund fornuft og etisk/moralsk korrekt. Vi mister både evne og lyst til at tænke selv, og efter som uhøflighed ikke er ulovligt, kan vi sagtens svine hinanden til. Sørgeligt er det, men jeg tror faktisk at vi kunne vinde meget ved at få indført et nyt fag i folkeskolerne som hed Etik og Medmenneskelig Forståelse,

Men nu tilbage til studiet, for under valgaftnen må det alligevel indrømmes at begge stationer virkelig havde lagt sig i selen for at leve op til regeringens målsætning om public service extraordinaire. Man var, for første gang siden Flemming Madsen oplæste Tv-avisen, tilstået en aften helt uden boligprogrammer, madlavning, kendisquiz, dans, krimier eller genudsendelser. Ganske forfriskende, egentligt, taget i betragtning af at specielt DR’s sendeflade efterhånden er mere forudsigelig end den indiske vejrudsigt.

Måske skulle vi have nogle flere valg?

Men stop nu lige, var det ikke netop aftalen at medieforliget skulle sikre et HDkompatibelt kvantespring i public service og kvalitetssikret underholdning?

Det var i hvert fald hvad undertegnede, i ydmyg naivitet, tillagde meningen med den nye statsopkrævning da blodstyrtningen endelig var ebbet ud. Jeg skal ikke komme ind på budgetoverskridelser, koncertsale og abnorme lønudgifter, heller ikke nævne et ord om den mulige lisensforhøjelse som skal betale endnu en Matadorvariant over de gode gamle dage, men hele ideen om medieafgiften er simpelthen oprørende og det faktum at ingen rigtigt har anfægtet selve begrundelsen for indkrævningen, kan virkelig aspirerer til krisehjælp.

I stedet for det oplagte Bland-selv-slik-valg som simpelthen går ud på at man betalte efter hvad og hvor meget TV man så (selv telefonselskaberne kunne endda regne ud hvordan man fik et taxameter til at virke og dem giver man ellers skylden for meget), vælger man at beskatte selve muligheden for at kunne se tv. Det er jo helt grotesk. I årevis har man skreget om nødvendigheden af det papirløse samfund, alt er overgået til computere og mobiltelefoner, og et hjem eller arbejdsplads uden PC er noget nær utænkeligt.

Man kunne fristes til at drage ubehagelige paralleller til bankernes gebyrskandale for et par år siden, hvor kulminationen på en indædt lobbyisme om kreditkortenes fortræffeligheder udmundede i at vi begyndte at foretrække kort frem for kontanter, og takken for at følge bankernes anvisninger var en merafgift på 50 øre pr. transaktion.

Jeg arbejder hver dag på min Mac og selv med min bedste vilje fatter jeg ikke, at bare fordi jeg har muligheden for at få indlagt et program der gør at computeren kan modtage tv-signaler, skal jeg have pålagt en uhyrlig ekstraafgift på min arbejdsstation. Jeg har bestemt ikke bedt om at TVByen uploader sine programmer i et frit tilgængeligt format.

Bliver det næste at Postdanmark også stikker mig en regning fordi mine venner har en brevkasse og jeg derfor muligvis kunne finde på at sende dem et underfrankeret brev, eller skal jeg også en dag betale CODA afgift fordi i teorien kunne finde på at åbne en beværtning hvor der kunne installeres musikanlæg?

Jeg vil gerne sende et girokort til Kenneth Plummer & co: ”Jeg arbejder som illustrator og kan muligvis leverer en ydelse, som du muligvis kunne have brug for og på det grundlag bedes du derfor, inden 30 dage, indbetale nedenstående beløb på følgende konto…” men helt ærligt er jeg ikke sikker på at han ville fatte pointen.

Og hvad får vi så for pengene, andet end muligheden for et knivskarpt billede af endnu en genudsendelse? Er der kommet mere kvalitetsunderholdning, flere overraskende programmer, mere kultur eller bedre film? Ikke mig bekendt, men til gengæld har vi fået en ny kanal hvor man hele natten kan se studieværterne ligge og sove!

Men pyt, Nu må vi jo kikke fremad og valgaftnen blev da i hvert fald dækket med samme grundighed som et lig på et obduktionsbord.

Eller gjorde den?

For det foresvæver mig, til trods for den fine grafik og de stemningsfyldte indslag fra SF’s folkefest, at jeg alligevel manglede noget…. Hvor var de kritiske spørgsmål henne, hvor var den virkelig nådesløse journalistik?

Hvordan kan man med mikrofonen i hånden og nationen i ryggen lade en mand slippe godt fra at snyde sine vælgere og mele en rævekage mod sine mest foragtede modstandere?

Det er bekymrende at man ikke ved hvem man som vælger egentligt giver sin stemme, men lige så betænkeligt at journalisterne ikke kan fravriste hovedpersonerne et klart svar.

Moderat fysisk pres kunne være en oplagt mulighed til at få sandheden frem, men da dette formodentligt ville være at strække grundloven ti det yderste, burde man måske foreslå følgende ændringer forud for et hvert valg:

1)   Forbyd lygtepælsdekorationer af smilende pampere som ingen alligevel kikker på (der udover at være en skændsel i bybilledet formodentlige aldrig har flyttet en eneste stemme) og erstat valgplakaterne med foldere som samles inden deadline 14 dage før valget, hos en uafhængig trykker. Disse foldere husstandsomdeles og beskriver kort hver enkelt partis og kandidats visioner og alliancer, og giver vælgerne et samlet og ensartet overblik i katalogform, som i fred & ro kan studeres og sammenlignes hjemme.

2)   Alliancerne skal være juridisk bindende, så ingen der sætter sit X ved f.eks. liste A kan risikerer at medvirke indirekte til at f. eks liste V kommer til magten i netop hans kommune, og samtidig ved vælgerne på forhånd at partiet f. eks står i valgforbund med liste R.

Overvåges disse kataloger af en upartisk ombudsmand eller advokat, vil der kunne skabes troværdighed og politisk respekt, og vi undgår både flere måneders skamfering af bybilledet, samt minimerer de efterfølgende pinligheder og børnefornærmede politikere. Forslaget ville endvidere tillade de mindre partier at blive repræsenteret på fair vis, hvis spaltepladsen til hver enkelt kandidat var lige stor.

Og så snakker vi slet ikke om de besparelser man kunne opnå på en sådan valgkamp, med også det aspekt er nok værd at tænke over…

Men faktisk er det sørgeligt at det overhovedet kan komme så vidt, men hvis bare politikerne kunne tale rent ud af posen og accepterer at ikke alle nødvendige beslutninger er populære kunne det hele se meget anderledes ud.

Men man klamre sig til poster & taburetter som sømænd i havsnød og har opfundet et særligt væve-sprog, der på bedste Orwel-vis eliminerer helt dagligdags ord som Nederlag, Umuligt og Undskyld, og gør at sætninger som Jeg tabte, Vi tog fejl og Yes, det bliver svinedyrt og servicen forringes, overhovedet kan udtales for åben skærm.

Faktisk er det dybt bekymrende, at en person, i samme øjeblik han/hun indtræder på den politiske scene, øjensynligt glemmer de mest basale gloser i det danske sprog. Alt bliver uklar tale, intet konkretiseres og almindelige ord som Ja & Nej udelukkes helt. Henriette Kjær er et glimrende eksempel på uafbrudt talestrøm uden reel mening. Jeg har personligt aldrig hørt eet konkret udsagn komme ud af den kvindes mund, og faktisk er der kun to politikere i det ganske land, som man faktisk kan forstå. De er så langt fra hinanden som politisk muligt, men uagtet om man er enig med enten Pernille Rosenkrantz-Theil fra liste Ø eller Pia Kjærsgaard fra O, ved man i det mindste hvad de står for og kan til tider endog få et konkret svar på et konkret spørgsmål.

Og det bringer mig hen til (specielt TV-) journalisternes rolle.

Enten må hele koret af TV journalister bestå af tøsedrenge eller dårligt uddannede folk, eller også må de (med tanke på Berlusconis mediecensur) være så gevaldigt underlagt den politiske tøffel at de simpelthen ikke får lov til at gå ordentligt til makronerne. Forstår de ikke hvilke magt de egentlig har? Jeg ville ønske at samtlige TVstationer gik sammen og vedtog en dansk model af den Californiske ”3 strike n out” –resolution og simpelthen gav karantæne til de politikere der ikke ville svare på et konkret spørgsmål.

Selvfølgelig kan ikke alt forklares med et simpelt Ja eller Nej, men det må da være muligt at svare på om ”der kommer skattelettelser til næste år eller ej” uden at skulle begynde at mumle om at ”man jo måtte forstå at der ifølge nationalbankens beregninger kun var grundlag for en forsigtig optimisme men at oppositionen i hvert fald slet ikke gør noget”.

Hvor længe skal vi høre på den slags sludder? Med den økonomiske saltvandsindsprøjtning fra medieforliget må man vel kunne forlange en smule mere pågående journalistik.

For fakta er at Tv er det, i valgsammenhæng, mest magtfulde medie. Kommer du ikke på TV bliver du simpelthen ikke valg ind, så enkelt er det. Så politikerne burde logre for journalisterne og ikke omvendt. Tænk hvis andre kunne slippe af sted med så vage besvarelser, ville DU finde dig i at din ægtefælle eller bankrådgiver talte uden om vigtige spørgsmål på samme måde som vore folkevalgte gør?

Jeg ville i hvert fald ikke, og jeg vil gerne opfordre journalisterne til et fælleds fodslag: Bliver der ikke, som i en retssal, svaret klart og fyldestgørende på et konkret spørgsmål, så sluk mikrofonen og sig tak for i aften. Forklar seerne at der blev nægtet at svare og drag selv de formodede konklusioner. Træder den samme politiker vande tre gange, så giv ham karantæne i en måned og lad en ekstern kommentator fortælle seerne hvad man formoder at der foregår.

Når politikeren forsvinder fra skærmen forsvinder han også fra folks hukommelse og i løbet af kort tid vil han formodentlig blive klar over hvilke konsekvenser den manglende synlighed vil betyde for hans chance for genvalg.

Et sådan tiltag ville formentligt ikke ændre det politiske landskab over en enkelt nat, men i det lange løb er jeg sikker på at alle vælgere ville nyde godt af en forøget åbenhed. Man ville vide hvad den enkelte stod for, man kunne i større grad gennemskue de politiske beslutninger og frem for alt ville man som borger og vælger vide hvem man kunne stole på og hvem der kun sad med ved bordet for at mele sin egen kage.

Og så lige helt kort, her til sidst: Tag jer dog sammen!

-----------------------------

EB /Nationen 16/12/12

FRIKENDT FOR RACISME

I dag afsagde retten dom over JP debatøren Firoozeh Bazrafkan. Hun var blevet anklaget for følgende udsagn: “jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur – hvis det overhovedet er kultur?"
Paragraf 266b bruges flittigt når nogle på "skændig vis krænker vore kulturberigende mindretal", men hvad om nogle brugte det om de glade gæster som for nylig udtrykte deres åbenhjertede mening mod danskere vis højttalere og megafoner?
Går racisme kun en vej?
...Men dagens bedste nyhed er at Firoozeh blev frikendt.
Dejligt at der stadig er nogle få som ikke lader sig kue af de politisk korrekte dogmer.

Læserbreve 1  Læserbreve 2  Læserbreve 3  Læserbreve 5   Læserbreve 6