Brownies - de bedste!
Denne tætte kage der er lige så fugtig, tæt og sort som efterårsmuld hører til en af min absolutte favoritter.
Jeg bruger aldrig nødder i mine brownies, men du skal være velkommen hvis du ikke kan leve uden. Som med alt andet gælder den regel, at jo bedre råvare jo bedre smag, og her taler jeg blandt andet om at jeg bruger en chokolade med et kakaoindhold på minimum 70 %.
250 g. smør
250 g. Chokolade, mørk min. 70 %
4 æg
1 tsk. Vanille sukker
350 g. sukker
150 g. hvedemel
½ tks. Salt
Varm ovnen op til 175 grader, kom bagepapir en i lille bradepande.
Smør og chokolade smeltes over svag varme i en lille gryde. Pisk æg og vanillesukker og sukker hvidt. Køl den smeltede chokolade og smør blanding lidt af inden du langsomt pisker den i æggemassen. Når det er blandet godt, kommer du stille og roligt melet ned i blandingen. Jeg plejer at rører saltet i melet.
Rør til dejen er glat og jævn og kom derefter dejen over i formen. Bag kagen i ca. 30 minutter. Den er færdig når overfladen er tørret ind til en blegere nuance men midten af kage stadig væk er klistret. Du kan ikke bruge strikkepinde -trikket her, for meningen med en brownie er at den skal være tæt og mudret.
Spis med vanille is eller flødeskum.