|
|
|
|
 Yeaahhhrrr 10 ÅRS FØDSELSDAG… så vildt :-)1 Kommentarer 19-03-2014 15:05 Hej Folkens,
den 31 marts er det (HOLD FAST) 10 år siden at jeg blev selvstændig. Hvor har det bare været en vild "roller coaster" på godt og ondt... mest godt :-)
Det har været en vanvittig tur, der virkelig understreger det jeg kalder 95 - 5 reglen. Nemlig, det at du ofte er nødt til at lave 95 % fiasko for at nå frem til 5% succes. Problemet er at de fleste giver op for tidligt - måske endda lige før de når målet.
Jeg er så glad og taknemmelig for den tilværelse jeg selv har skabt, fordi jeg, trods alt, er et stædigt asen, der nægter at give op. Jeg har lavet en lille animationsvideo omkring nogle af hovedpunkterne i forhold til, hvorfor personlig branding er den mest effektive måde at øge salget i din virksomhed. Du skal bare klikke på linket længere nede for at se filmen.
Og, så vil jeg gerne hjælpe dig til at opnå den samme succes, som jeg har skabt. Og måske kan jeg hjælpe dig til at undgå nogle af de samme fejl og komme frem til resultaterne meget hurtigere. Det er jeg faktisk ret sikker på, så her er mit bonustilbud:
- Tilbud nr. 1. 1 times 1:1 rådgivning om personlig branding via Skype (500 kr. + moms. Normalt 1.500 kr. + moms)
- Tilbud nr. 2. Et GRATIS foredrag i din virksomhed eller organisation (2 timer)
Tilbud 1 gives kun til 3 personer og tilbud 2 gives kun til 2 virksomheder. Tilmelding foregår efter "først-til-mølle-princippet".
Her er linket til min introfilm >>
PS.
Der er flere, der godt kunne tænke sig at høre mere om min personlige historie. Det er I da mere end velkomne til. Følg linket her: >>
Interview. Kaare Danielsen, Jobindex28-11-2013 11:38
Så er jeg klar med en ny episode.
Denne gang har jeg besøg af Kaare Danielsen fra Jobindex, som er en intelligent og fremsynet leder og entreprenør, der har klaret sig ganske fint igennem finanskrisen, modsat konkurrenterne.
Temaerne, som jeg taler med Kaare om er "Hvordan du skaber en god balance mellem kortsigtede resultater og langsigtet vækst"? Eller mere præcist, hvordan sikrer du at virksomheden ikke alene klarer sig i opgangstider, men også i krisetider? Hvad kan vi f.eks. lære af finanskrisen i forhold til at forstå, hvilke ledere og virksomheder, der har de bedste overlevelseschancer på lang sigt.
Du kan også sige at temaerne ligger meget fint i tråd med det jeg skriver om i min bog "på kanten af kaos", nemlig den erkendelse at virksomheder ikke alene bør eller kan ledes ud fra en liniær økonomisk model, hvor man antager at alting kan estimeres ud fra indtastning af data i et excel-regneark. Virksomheder er komplekse systemer og skal konkurrere på et kaotisk marked, derfor er vi nødt til at erkende at det vi gør lige nu altid har en stor konsekvens på den lange bane. Og vi er nødt til at erkende at organisationer ikke er maskiner, men netop ORGANismer.
Dvs. du kan fx. ikke bare fjerne en person eller en afdeling, uden at du påvirker hele systemet: Når du begynder at fyre medarbejdere bliver de resterende utrygge og orienterer sig mod egen overlevelse. Det vil sige et fokus på tunnel vision, brandslukning og subtimering, frem for et fokus på innovative processer, der kan bringe virksomheden frem ad banen og ud af krisen.
Kaare opsummerer følgende vigtige punkter i forhold til at skabe en vindervirksomhed:
- Uanset, hvad der sker, er der altid muligheder i enhver situation. Så det handler om at lægge penge til side, når det går godt, så man kan investere og give konkurrenterne baghjul, når krisen kommer.
- Det kræver også at du udvikler og støtter dine medarbejdere, sådan at de virkelig er villige til at kæmpe for tingene og ikke giver op/søger væk, når det bliver rigtigt hårdt.
Hør interviewet her
Interview. Trine Sig. Bestnet Europe28-11-2013 11:37 Fantastisk, så er ferien endelig ved at være overstået, så vi igen kan gå ud i verden og skabe noget stort. Du har måske fået en ny ide eller taget en beslutning omkring din forretning eller dit liv.
Inden du går i gang, synes jeg du skal høre mit spritnye og eksklusive interview af Trine Sig, der er medstifter og direktør i Bestnet Europe:
Hør hele interviewet her
Jeg taler om virksomheden, der i løbet af 9 år er gået fra 0 - 400 millioner kroner i omsætning med kun 30 medarbejdere.
Jeg taler om virksomheden, der blev markedsførende, på trods af et massivt pres og retssager fra den største konkurrent i branchen.
Jeg taler om virksomheden, der vandt vækstfaktorfinalen i trekantsområdet i 2012 og som fortsætter den fantastiske vækstrate, på trods af finanskrisen og en hårdt presset branche.
Som Trine siger, så er der ikke tale om én, men om mange hemmeligheder bag denne succes. Hvis du følger nogle af de principper, som Trine og andre succesfulde ledere og entreprenører taler om, vil du også kunne skabe fantastiske resultater i din virksomhed.
Tilmeld dig nyhedsbrevet:
Her vil du få GRATIS interviews, træningsvideos og meget mere sendt lige til din inbox. Alt sammen indhold, der hjælper dig til at opnå de samme resultater, som Trine og andre succesfulde ledere og entreprenører.
PS. Ring eller skriv, hvis du også gerne vil have rådgivning og værktøjer til at udvikle en vinderkultur i din virksomhed.
Og sidst, men ikke mindst:
GIV EN HJÆLPENDE HÅND. Spred budskabet om den www. den nye vinder.dk i dit netværk. På den måde kan jeg få produceret endnu flere spændende gratis interviews og træningsvideos.
Det kan du gøre ved "Like" og tilmelde dig følgende grupper:
http://www.linkedin.com/groups/DEN-NYE-VINDERS-AKADEMI-4474465?trk=myg_ugrp_ovr
https://www.facebook.com/DenNyeVindersAkademi
Tænk som en vinder :-)
Jesper Interview. Strategiimplementering. Alexandra Krautwald.28-11-2013 11:36 Nu står vi lige foran ferien til Italien. Men, før vi drager af sted vil jeg lige lancere "Den nye vinders akademi", som er samlingspunktet for mennesker, der gerne vil skabe vinderstrategier og vinderkultur i deres virksomhed. Jeg lægger stærkt ud med et gratis afsnit af "Den nye vinders talkshow", hvor jeg har interviewet Alexandra Krautwald, omkring hende og Rudi Landorfs nye bog om strategiimplementering.
Gå ikke glip af dette spændende interview, hvor jeg taler med Alexandra om forskellen mellem Strategi og drift, og hvordan man som leder kan skabe en vinderkultur.
Rigtig god ferie :-)
Klik her for at høre interviewt. Revolution eller evolution? - Fokus på plan eller eksekvering28-02-2013 10:39 I I går aftes holdt jeg et foredrag for 45 topledere, der har gennemført det prestigefyldte Executive Management Program hos INSEAD og Business Kolding Institute.
Mit fokus var at vi må forlade den gamle tanke om at forandring kun kan skabes på en brændende platform, og at forandringer nok kan opleves revolutionerende af den enkelte, men at de mest succesfulde forandringsprocesser, næmere kan beskrives som en "evolutionsproces":
Forandringsledelse handler om at formulere en vision om det vi gerne vil skabe. Dernæst handler det om at vi forholder os til det faktum at vi alle er styret af vores egne begrænsede mentale modeller. Altså at vi er vanemennesker, men at vi må øve os i at arbejde med vores egen og andres modstand mod forandring og have modet til at bevæge os ind i det ukendte - selvom det måske virker angstprovokerende. Og at vi må erkende at det først er når vi tør det, at vi virkelig skaber vækst og flytter grænsen for vores egen præstation.
I går talte vi også en del om, hvordan (forandrings)ledere kan blive bedre til at eksekvere strategier i praksis. Jeg mødte i den forbindelse strategieksperten Björn Lindbäck, som har arbejdet med en stribe spændende virksomheder i skandinavien. En af hans pointer var at mange ledelser fejler, fordi de forveksler planlægning med eksevering og at strategien derfor ikke får nok attention i dagligdagen.
Hvad mener du?
Hvordan arbejder I med strategi og forandringsledelse i din virksomhed? Arbejder I ud fra en "big bang" tilgang, hvor strategien udarbejdes, omformes til en plan og eksekveres/udrulles lynhurtigt i organisationen - altså som en revolution"? Eller arbejder I mere med strategi, forstået som en bevægelse, hvor der godt nok er en strategi, en vision og nogle værdier, men hvor alle arbejder med at realisere visionen på hver deres unikke måde over længere tid, og hvor fokus/energien mere er på proaktiv strategieksekvering, frem for analyser og planer - altså en evolutionær tilgang? Jeg er nu en del af Berlinske Business ekspertpanel14-02-2013 12:10
Som noget nyt, kan du nu også booke mine foredrag via Berlinske Business. Oplev også de andre i ekspertpanelet: Thomas Markersen, der er ekspert i "tanke timeout" og Anne-Grete Belmadani, der er ekspert i blogging og sociale medier. Super spændende mennesker, som jeg er meget stolt og beæret over at skulle samarbejde med.
Finanskrise eller ledelseskrise?10-10-2012 10:24

Videoen er 3 år gammel, men stadig højaktuel. Set i bagklogskabens lys, vil jeg endda melde meget mere radikalt ud, idet jeg siger:
"Den største krise lige nu er ikke finanskrisen, men en dybereliggende LEDELSESKRISE".
Fordi, hvis du gerne vil tjene flere penge med færre medarbejdere, er det ikke nok at rationalisere. Du må udvikle en high performance kultur, hvilket kun kan ske, hvis du leder ud fra en PEOPLE RELIGION.
Det vil sige at du må agere ud fra et ufravigeligt princip om - og en tro på at systemer i virkeligheden ikke skaber noget som helst, mens mennesker kan skabe de mest fantastiske resultater. Vel at mærke mennesker, der har en visionær ledelse, der kan missionere en vision på en troværdig og sammenhængende måde.
Det vil sige ledere, der ikke leder ud fra noget-for-noget principper eller "management-by-fear", men ud fra et oprigtigt ønske om at deres medarbejdere skal have så meget selvtillid, tryghed og positivt drive at de går fra at være medarbejdere, der skal ledes, til at være følgeskaber, der kan lede sig selv.
Det vil sige ledere, der formår at skabe engagerede fællesskaber, hvor alle deler samme passion for at gøre tingene lidt bedre og for at gøre en markant forskel for kunden.
Hvad tænker du om dette ? Er finanskrisen ikke i virkeligheden symptomet på en dybereliggende ledelseskrise? Kan du få succes, hvis du er ordblind?1 Kommentarer 31-08-2012 10:46 Da min far var dreng var der en relativ klar recept på, hvad du skulle for at få succes:
Få dig en uddannelse og et godt job i en virksomhed, hvor der er mulighed for at gøre karriere. Resten løser sig af sig selv.
I denne forståelse er det jo indlysende at du ikke har en chance for skabe dig en karriere eller få forretningsmæssig succes, hvis du er ordblind. Ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt... hvis du er ordblind, må du indrette dine drømme efter de jobs og muligheder der dukker op. Dvs. aktiviteter der ikke stiller særlige krav til dine boglige egenskaber.
Du kan hvad du vil!
Men, hvordan kunne Richard Branson skabe Virgin Gruppen, som idag må siges at være en imponerende erhvervssucces. Branson var så ordblind i skolen at han knapt nok kunne stave sit eget navn, hvorfor han ikke blev spået mange chancer for succes senere i livet. Men på trods af alle odds formåede han at samle mennesker omkring sine drømme og projekter, således at han kunne skabe en forretning ud af de ting han brænder mest for. I dag er han en af verdens rigeste mennesker.
Eller hvad med de danske iværksættere? Martin Thorborg, han er ikke højtuddannet. Lars Larsen er uddannet i en isenkræmmerbutik.
Fælles for dem alle er at de både har haft modet og viljen til at gå imod strømmen og de konventionelle ideer, fordi de var styret af en passion og en drøm, frem for andres normer og forventninger.
Det handler om at holde op med at se begrænsningerne i de konventionelle opfattelser af præstation og succes. F.eks. talte jeg forleden med Peter Andreas Sørensen, som om nogen har formået at skabe sig en forretningsmæssig succes, på trods af at han er ordblind.
Peter har valgt at realisere sin drøm om at skrive en bog, fordi han oplever det som en fantastisk forløsning at gøre det, når man har været ordblind hele sit liv.
Bogen hedder "drømmefangeren" og det er blevet et fantastisk værk, synes jeg. I bogen skriver han fx.:
En af de ting min far sagde til mig var, at han var ligeglad med hvad jeg lavede - bare jeg var den bedste til det
Drømmefangeren side 17.
Og:
"Har man let ved at løse og skrive, har man ikke det store behov for at være kreativ og for at finde utraditionelle veje til at bringe sig selv og sine evner i spil. Mine problemer med at læse og skrive betød, at jeg ikke ukritisk kunne tage lærdom til mig. Hele tiden måtte jeg forholde mig til om det jeg lærte gav mening"
Dette citat giver ekstremt meget mening for mig. Et vigtigt mantra, når jeg udvikler vindere, er derfor:
Vinderne er ikke de der læser mest. Vinderne er de, der øver sig mest
Hvad tænker du om det?
Overraskelse på kanten af kaos10-08-2012 09:54 Jeg vågnede i dag op til en fantastisk anmeldelse af min nye bog "på kanten af kaos - kunsten at blive en karismatisk leder", som har fået fem stjerner ud af seks mulige i Børsen og en fremragende anmeldelse
Læs: BØRSEN. / EXECUTIVE FREDAG DEN 10. AUGUST 2012
ANMELDELSE
Af Anders Drejer, professor ved institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Jesper Koch er klar med en velskrevet blanding af teori og empiriske eksempler om karimatisk ledelse i vidensamfundet Det er altid rart at blive det, som jeg kalder for "positivt skuffet" – dvs. starte med lave forventninger og ende med at måtte erkende, at de lave forventninger slet ikke var høje nok. En skuffelse, men af den positive slags.
Du kan købe hele anmeldelsen herHvad betyder alt den snak om offer og samurai?2 Kommentarer 14-06-2012 11:37 
Her til morgen modtog jeg en mail fra en leder i mit fantastiske netværk, der var venlig nok til at stille spørgsmål ved den måde jeg taler om skiftet fra offer til samurai.
Han skriver:
"Hver gang jeg læser dine opslag om SAMURAI sidder jeg og undrer mig lidt over du skriver Offer. Det er da et meget negativt ord og jeg tænker at der må være nogle ledere der ikke vil melde sig til et kursus hvor der lægges op til at man i udgangspunktet er et “offer”. Jeg har selv haft overvejelser om jeg vil skilte på Linkedin med at jeg interesserer mig for at ledere skal flytte sig fra Offer til krigere. Jeg er nysgerrig og kunne godt tænke mig at forstå dine overvejleser bag valget af offer frem for at tage en mere proaktiv/positiv tilgang? - kendte jeg dig ikke ville jeg aldrig melde mig til noget hvor jeg som udgangspunkt skulle være et offer – det er der f.... ikke nogen der skal kalde mig"
Lad mig kort uddybe, hvad jeg mener med offer versus samurai:
Jeg indtager ikke en negativ tilgang til ledelse, tværtimod. Overgangen fra offer til samurai handler netop om at tage skiftet fra en indadvendt, negativ "fiasko-tænkning" til en mere positiv, optimistisk og proaktiv tilgang til sig selv og andre. I psykologien kalder vi dette mentale skifte for "at gå fra deprimeret til selvsikker", "fra angst til modig og livsstærk". Jeg ser ikke mine kunder eller kolleger som ofre, men jeg møder ufatteligt mange, der har en tendens til at falde ind i en offer-rolle, hvor de siger "Det er markedets skyld, der finanskrise, det er altid mig det går ud over, jeg er ikke uddannet til det der, osv." Formålet med Samurai-filosofien er at hjælpe mennesker - ledere- til at udvikle et mere proaktivt og positiv mindset til sig selv og andre. Og at hjælpe lederne til at udvikle ritualer, der kan bidrage til at både de selv og andre opnår de mål de drømmer om, frem for at finde på undskyldninger og bortforklaringer udenfor dem selv. Samurai-filosofien handler om at det kun er os - dig og mig- , der kan skabe det gode liv og de gode resultater i det vi beskæftiger os med.
Hvad tænker du om alt den snak om offer og samurai?
1
2
>
|
|
|
|
|