
Her til morgen modtog jeg en mail fra en leder i mit fantastiske netværk, der var venlig nok til at stille spørgsmål ved den måde jeg taler om skiftet fra offer til samurai.
Han skriver:
"Hver gang jeg læser dine opslag om SAMURAI sidder jeg og undrer mig lidt over du skriver Offer. Det er da et meget negativt ord og jeg tænker at der må være nogle ledere der ikke vil melde sig til et kursus hvor der lægges op til at man i udgangspunktet er et “offer”. Jeg har selv haft overvejelser om jeg vil skilte på Linkedin med at jeg interesserer mig for at ledere skal flytte sig fra Offer til krigere. Jeg er nysgerrig og kunne godt tænke mig at forstå dine overvejleser bag valget af offer frem for at tage en mere proaktiv/positiv tilgang? - kendte jeg dig ikke ville jeg aldrig melde mig til noget hvor jeg som udgangspunkt skulle være et offer – det er der f.... ikke nogen der skal kalde mig"
Lad mig kort uddybe, hvad jeg mener med offer versus samurai:
Jeg indtager ikke en negativ tilgang til ledelse, tværtimod. Overgangen fra offer til samurai handler netop om at tage skiftet fra en indadvendt, negativ "fiasko-tænkning" til en mere positiv, optimistisk og proaktiv tilgang til sig selv og andre. I psykologien kalder vi dette mentale skifte for "at gå fra deprimeret til selvsikker", "fra angst til modig og livsstærk". Jeg ser ikke mine kunder eller kolleger som ofre, men jeg møder ufatteligt mange, der har en tendens til at falde ind i en offer-rolle, hvor de siger "Det er markedets skyld, der finanskrise, det er altid mig det går ud over, jeg er ikke uddannet til det der, osv." Formålet med Samurai-filosofien er at hjælpe mennesker - ledere- til at udvikle et mere proaktivt og positiv mindset til sig selv og andre. Og at hjælpe lederne til at udvikle ritualer, der kan bidrage til at både de selv og andre opnår de mål de drømmer om, frem for at finde på undskyldninger og bortforklaringer udenfor dem selv. Samurai-filosofien handler om at det kun er os - dig og mig- , der kan skabe det gode liv og de gode resultater i det vi beskæftiger os med.
Hvad tænker du om alt den snak om offer og samurai?
Kommentarer
- #1
Anne Mette Holgersen 21-10-2012 15:07 Hej jeg har med glæde læst, det der er blevet skrevet. Gennem langvarig studering af indre konflikter og potentialer er jeg gennem processen netop nået til den indre kriger, som jeg bliver bedt om at være mere i. Jeg var blot i tvivl om hvordan man skal "holde" den indre kriger og udtrykke den. Jeg googlede overskriften: at finde sin indre kriger og fandt hermed frem til denne side. Jeg er glad for, at det der er blevet skrevet ,at det netop handler om at acceptere sig selv,være mere i den positiv holdning. Fra deprimeret til selvsikker! Ja, det giver mening. Ja, jeg arbejder shamanistisk også . At turde forandringen. Lade sig lede i tiltro til at alt ender godt. Ja, det er i virkeligheden et stort spørgsmål. Det at være leder kan egentlig kun lade sig gøre hvis det foregår fra hjertet. men vi mennesker lære hurtigt at lukke vores hjerter, for at undgå fornyet skuffelse. Men i virkeligheden lukker vi så også af for klarheden og modet! Fra en Kvindelig kriger:)
- #2
jan kenneth larsen 14-06-2012 14:02 Indiansk visdom lærer os om krigeren og offeret og at ”livet er en balanceakt”. Når livet er i balance, så kræver det ikke meget energi at fastholde dette punkt. Men når livet er ude af balance, så kræver det meget energi hele tiden korrigere for ubalance. Du er nød til at finde din indre kriger og kæmpe for at finde ind til balancen igen .
1Et liv i ballance
Sådan er livet også, og vi er ikke i tvivl, når vores liv er i balance. Vi kan mærke det både i vores omgivelser og føle det i vores indre. Vi er centret, lever i NU’et, vi føler stabilitet og sikkerhed – og vi har nemmere ved at holde vores kurs i livet.
Desværre er der mange mennesker, der møder livet ude af balance med sig selv. De skal bruge meget energi på at fordøje både fortid og fremtid – og de får en tendens til at reagere frygtsomt og voldsomt på livets udfordringer.
En cirklen er stærk, når den er hel, men de fleste har huller i deres cirkel og i stedet for at forsøge at reparer den, så har man en tendens til at bruge energi på at skjule hullerne og dække over egne fejl.
Det, der får de fleste til at sidde fast i livets cirkel er modstand mod forandring. De sidder fast i gamle overbevisninger og handlemønstre. Det er holdningen, der er altafgørende for, hvordan din cirkel har det.
Ledelsesmæssigt kan det være her du kan komme ind i rollen som enten Offer eller Kriger (samurai) Holder du fast i gamle kendte mønstre eller tør du tage ”kampen op” ikke mod, men med forandringer?