Hvilken vej

På vej frem i livet støder vi alle på døre, indgange, udgange, muligheder og forhindringer. Men hvordan tolker vi det vi møder og hvad gør vi.
Nogle slår lejr foran de lukkede døre og kommer aldrig videre. Andre finder alternativer, smuthuller og nye døre. Valget er der altid - hvad vælger du?
Er frihed og muligheder noget andre kan frarøve dig eller give dig?
Eller er du i virkeligheden hverken mere eller mindre fri end du føler dig?

Gå din vej

Tænk sig om alle formåede at gå deres vej. Deres helt egen vej. At sætte sig store og små mål og flytte fødderne frem imod dem. Et skridt ad gangen. En dag ad gangen. En følelse ad gangen. At finde en mening med livet og gå frejdigt fremad. At finde nye døre og nye muligheder én efter en. At vandre alene og vandre sammen. At holde døren for hverandre, når der var brug for det og at lade andre gå deres egne veje gennem deres egne døre. Tænk sig...

Find vej

Hen over sommeren 2013 har dørværket været at finde rundt på hele Mors. Den 5. oktober blev de 6 resterende samlet, og står nu ved Skovkirken i Karby. Se adresse/GPS-koordinater her.
 
De 7 oprindelige døre er lavet i samarbejde med Kulturhus Sydvestmors til PilgrimMors.
 
Se en lille TV-intro om dørværket.