PAS / Forældrefremmedgørelse

Forældrefremmedgørelse

Dad2tre.dk  mener, at bekæmpelse af PAS begynder med at råbe de ansvarlige politiker op. At jo flere der bla. gennem website og foreninger som Foreningen far og Dadman gør opmærksom på det underkendte men samtidig det mest udbredte modarbejdelse problematik mellem skilsmisse forældre.

Det er samtidig det faktum at hverken statsforvaltningen eller den retslige instans ligger øre til den udbredte problematik

Politisk holdnings ændring til Pas.  Det kan vi gøre ved at handle individuelt, men den bedste strategi er at arbejde kollektivt for at nå dette mål.  

De mest kritiske elementer der ikke ligger øre til forældrefremmedgørelses problematiken i det danske samfund er ironisk nok pædagoger og børnesagkyndige.

 
 
Citat:
Danmark er meget langt bagud med hensyn til en erkendelse af hvor vigtigt der er, at de, som direkte eller indirekte er med til at træffe afgørelser i barnets liv, har et solidt kendskab og brugbare redskaber til at imødegå det fænomen som kaldes ’Parental Alienation’/ ’Forældrefremmedgørende adfærd’.
Med håbet om at de Danske myndigheder og det danske forskningsmiljø vil indhente viden fra og lade sig inspirere af international teori og praksis på området, henviser vi derfor til ny forskning på området. (Høringssvar: Foreningen Far.30-07-06)
 
 
         THE INTERNATIONAL HANDBOOK OF PARENTAL ALIENATION SYNDROME

         http://www.warshak.com/

           pas

 

 
Forældrefremmedgørelse er nok den mest udbredte modarbejdelse problematik mellem skilsmisse forældre.Det er samtidig det faktum at hverken statsforvaltningen eller den retslige instans ligger øre til den udbredte problematik som opstæder når den ene forældre (den fremmedgørende) indædt forsøger med en veltilrettelagt manipulation at vende børnene, venner, bekendte og den offentlige instans mod...( her den fremmedgjorte).
 
Der er ingen konsekvenser eller sanktioner når forældre gør nedsættende bemærkninger og forsøger at give barnet et negativ billed af dig.'
 
Når den ene forældre fratager den anden forældre en positive kontakt med barnet, er det et meget stærkt våben. Det ved den fremmedgørende forældre og udnytter det. Den fremmedgørende kan gå så langt som til at beskylde den tidligere partner, ofte uretfærdigt, både fysisk, følelsesmæssigt og endda seksuelt misbrug af barnet eller børnene, blot med det formål at diskriminere din fædre rolle. 
Dette resulterer i at socialrådgivere, politiet  bliver inddraget, og fører til ydmygelse af den fremmedgjorte forælder, ofte uretfærdigt. Under disse omstændigheder, vil den  fremmedgjorte forældre ofte opgive kampen for at opnå kontakt med barnet.
Systemmet er grotesk - og tro mig- der er ingen og absolut INGEN i det det danske forvaltningssystem og retssystem der erkender at forældrefremmedgørelse er en problematik der skal tages alvorligt og som i sagens natur kun kan udøves af bopælsforældren.
Den fremmedgørende forælder vil ofte bruge narcistiske metoder og manipulering, ( hjernevaske) barnet. "Se min skat, - din far ringer aldrig og hvornår har du sidst været sammen med din far. Barnet vil oftest ikke forstå den manglende logik, og hvad der ellers foregår og vil naturligvis med loyalitet støtte mors holdning idet hun er til stede det meste af tiden.
 
Hvad er årsagen til fremmedgørelse.
 
Hvad er årsagen til at den ene forældre ønsker at skade forholdet til deres eget barn og den anden forældre. Med det faktum at den fremmedgørende adfærd er psykologisk skadelig for barnet, og ugenoprettelig.
.
Intentionerne kan være forskellige fra den ene forældre til den anden.
 
 
Det er vigtig at man er opmærksom på signalerne.
 
Samværsfar til barnet: Mor og far er meget forskellige, derfor kan vi ikke leve sammen som familie.  Barnet indskyder spontant. Nej ..Der er fordi du ikke gør som mor siger!  (Citat. Dad2tre.dk-09)
 
Far forlod os da vi var lille..det siger mor selv.(citat.)
 
Husk nu at ring til mor..så jeg er sikker på at du har det godt.(Citat.)
 
Der er utvilvsomt nogle forældre, især mødre, som er ansvarlige for at fremmedgøre deres børn fra deres fædre uden gyldig grund og som dermed skaber uløselige problemer. Men denne ulykkelige tilstand - som er velkendt i familieretten - er meget langt fra at være et anerkendt syndrom, der kræver psykiatrisk eller psykologisk bistand..

"The Parental fremmedgørelse Syndrome (PAS) er en byrde, som et barn er tvunget til at bære, når en forælder undlader at erkende  barnets behov for at elske og blive elsket af den anden forælder

Kardinalproblemmet i statsamterne

Statsamterne aner ikke hvad de skal stille op med forældrefremmedgørelse - de har ganske enkelt ikke uddanneelse i at forstå sig på børn, men de må godt kalde sig børnesagkyndige...
 
Kyndig til at føre sag for børn... 
 
Et kardinalproblem i samværssager når en sag når til statsamtet er at forældremyndigheden oftest er placeret hos moderen. Derfor behandler statsamtet slet ikke informationerne om moren og mor-børn(barn) forholdet og tillægger slet ikke disse informationer betydning.

Man fokuserer alene på samvær mellem "far-barn", og det belyses i vid udstrækning kun ud fra oplysninger fra moren om faren og evt fra en børnesagkyndig som INGEN specialuddannelse har i området, da det heller ikke kræves. Der er ingen specifikke specialkrav stillet for at få job som børnesagkyndig.

Morens udtaleser kan placere sagen på det konfliktniveau hun selv ønsker at sagen skal bedømmes ud fra. Hun kan stort set sige af slemme ting hvad der passer hende. Det får meget , meget sjændent konsekvenser for samværssagen til fordel for faren. Tværtimod honoreres morens udokumenterede påstande ved at statsamtet enten ophøjer dem til sandhed hvorved de får retsværdi i sagen.

Hvis moderens påstande er for vilde, glemmer statsamtet dem mht direkte indvirkning på samværet. men inddirekte får de lov til at optrappe sagen yderligere - altså får de alligevel effekt på samværet.

At moren også får barnet til at lyve pga loyalitet betyder intet for statsamtet udover at man tager barnets ord for sandhed. Så længe relationen mellem barn om mor fuldstændig undlades i vurderingen af omfanget af samværet er fædrene ilde stedt. Og det er ikke lovligt, da statsamtet altid skal tage udgangspunkt i hvad der er bedst for barnet. Det gør man ikke når man glemmer at inddrage mor-barn relationen i bedømmelsesgrundlaget for afgørelsen for samværet med faren.
Kort sagt: det er Civilretsdirektoratet (nu familiestyrelsen), der ganske enkelt ikke aner hvad de sidder og arbejder med og udstikker retningslinier for. (Dadman)

  
www.Dad.dk