PAS / Grib ind i tide

Grib ind i tide

 

 
                    
 
                        Hvornår skal signalerne tages alvorligt

Hvilke signaler fortæller os, at et barn har behov for særlig støtte? Hvornår er barnets signaler udtryk for noget mindre alvorligt og forbigående? Hvornår skal signalerne tages alvorligt? Det kan være svært at afgøre – også for fagpersoner, der i det daglige er sammen med børn. Signalerne er sjældent entydige.

Ved at kende til børns signaler, og hvordan de udtrykker, at de har behov for hjælp, kan du blive bedre til at handle i tide. Med en skærpet opmærksomhed på børns signaler, kan du bedre afgøre, hvornår signalerne skal tages alvorligt. Ofte vil det starte med en bekymring for barnets trivsel. Den bekymring skal du dele med dine kolleger, så I kan komme til en afklaring og beslutte, hvad I skal gøre. Det må altid bero på en konkret vurdering, om der skal handles i forhold til et konkret barn.

Der kan opstå situationer, hvor du skal handle med det samme. Kan du se, at barnet er truet af voldsom vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller lignende, skal du kontakte kommunen. Har kommunen ikke åben, skal du kontakte politiet. Du kan også ringe til Ankestyrelsens anbringelseshjælp på tlf. 22 82 31 50, hvis du mener, at der skal træffes en afgørelse om akut anbringelse.

Vigtige signaler, der kan give grund til, at du skal bekymre dig om barnet:

Hyppige sygdomsperioder

Hyppigt fravær

Motoriske problemer

Fysiske tegn på omsorgssvigt som manglende renlighed, mærker efter vold

Udvikling, der ikke er alderssvarende

Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet

Forsinket sprogudvikling

Nervøsitet eller ængstelse

Ekstremt påvirkelige af uro

Manglende koncentration

Ændret adfærd

Aggressivitet

Ukritisk i sin kontakt med andre

Kendskabet til familien skal også anvendes, som baggrund for at tolke barnets signaler. Er det fx en familie med misbrugsproblemer eller en belastet familie med et svagt netværk.

Skærpet pligt for offentligt ansatte

Efter servicelovens § 35 kan socialministeren fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Socialministeren har fastsat regler i bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Underretningspligten omfatter blandt andre offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.

Disse personer har en pligt til at underrette kommunen, når de i forbindelse med deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der giver formodning om at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

Også i tilfælde, hvor psykologen ønsker at holde et barns oplysninger fortrolige, er der skærpet underretningspligt over for kommunen.

Også overfor forældrene gælder, at psykologen skal underrette kommunen, hvis hun/han får kendskab til forhold, der kan give formodning om, at et barn under 18 år har behov for støtte.
 
 
Underretnings pligt. læs her..  
www.Dad.dk