Svend Andersen

Fagudtryk

Ethvert fag har bunker af fagudtryk, som kan skræmme enhver lærling væk. Måske fordi det er et gammelt fag - i hvert fald har typograffaget mange - og ofte besynderlige -fagudtryk. Nogle af dem serveres her.

Aflægning - satsmaterialet - de løse typer, ordmellerum og skydninger mellem linjerne skulle tilbage i sættekasserne

Brillant - navnet på den mindste typografiske skrift = 3 punkt

Bryllup - et ord eller sætning sat to gange i satsen
  
Brødskrift - Skriftstørrelse 9-12 punkt, der før i tiden anvendtes til bog- eller avisarbejde og gav brød på bordet. Det var ofte akkordarbejde.
  
Cicero - Det typografiske systems måleenhed. 1 cicero = 12 punkt. 1 punkt = 0,376 mm.Tallet 12 er valgt som enhed, da der er flest tal, der går op i 12.

Corpus - navnet på en 10 punkts skrift eller enhed. Vel den mest anvendte skriftstørrelse. Sært nok benyttes 12 punkt mest i dag. Mange skriftstørrelser har franske, engelske eller latinske tilnavne.

Fisk eller sviebelfisk - bogstaver lagt i forkerte rum eller sættekasser
  
Gaden - håndsætterns arbejdsplads med reoler med sætterkasser til begge sider, der således udgjorde en gade.

 
Geviert - udtales gefirt og betyder kvadrat. En mellemrumstype, hvor bredde og højde er lig med skritens gradstørrelse. Ved en 10 pt skrift er en geviert 10x10 punkt. Bruges til indrykning. Desuden navnet på et populært ølspil i sætteriet.

Horeunge - Når øverste linie på en side eller en spalte er en udgangslinie, der er kortere end linieformatet. Er det den nederste linie er det en fransk horeunge, der bedre kan accepteres.
 

       Jomfru - en fejlfri korrektur

   
Ligaturer - Sammenstøbte bogstaver. F.eks. fi, fl, ff
  
Non Pareille - navnet på en 6 punkts skrift eller enhed. Engang den mindste størrelse.
  
Petit - navnet på en 8 punkts skrift eller enhed. Petit = lille.
  
Porte-aux-pages - pap, masonite eller sammenlagte makulaturark, hvorpå fx. sats til romaner anbringes, 8 sider ovenpå hinanden.
  
Rygsteg - afstanden i ryggen mellem to satskolumner i et opslag på papiret.
  
Skib - Metalplade, der på tre sider er forsynet med en kant. Bruges til opbygningen af satsen.
  
Skydning - Afstand mellem linierne
  
Skær sats - kun bogstaver i brødskrift
  
Spieser - Blindmateriale, der trækker op i skrifthøjde og dermed giver aftryk 
  
 

  
Svinesteg - Sats, der kan genanvendes uden aflægning. Kaldes også bogtrykkerflæsk, da der jo ikke skal bruges tid til den opsætning, der skrives på regningen.

Stående sats - Sats, der gemmes og evt. genoptrykkes. Pænere ord for svinesteg. 

Tenakel - Manuskriptholder 

 

 

 

Svend Andersen | Liljevej 26, 9440 Aabybro  | Tlf.: 42 27 30 11