Håndsætteren med sættekasse og vinkelhage
Skrifttegnene (typerne), der er støbt af en blanding af bly, antimon og tin, er inddelt i forskellige skriftarter. Skrifterne findes i forskellige størrelser. En sættekasse for hver skrifttype og hver størrelse. Hvis et sætteri i dag skulle tilbyde de variationer, der findes i et tekstbehandlingsprogram, skulle man have et sætteri på størrelse med en idrætshal. Sammenholdt med, at et skriftsnit til en sættekasse var ganske dyr, tilbød det enkelte bogtrykkeri kun et begrænset udvalg af skrifter baseret på nogle faste grundformer. Altså 1-2 bogskrifter (fx. Garamond eller Times) - 1-2 skrifter til brochurer o.lign. (f.x. Helvetica eller Gill) samt enkelte specielle skrifttyper især til overskrifter.
Typer og udslutninger er efter art og størrelse ordnet i skriftkasser, inddelt i så mange rum (fag), som der er bogstaver, tal og tegn osv, og fordelt, så de hyppigst benyttede er nærmest ved hånden. En normal sættekasse indeholder 24 fag (rum)
Før arbejdet påbegyndes, anbringes manuskriptet, dvs. de skrevne eller trykte ark, hvorfra sætteren læser, i en manuskriptholder (tenakel eller divisor), der er fastgjort på skriftkassens rand.
I venstre hånd holder sætteren vinkelhagen, som er et vinkelformet instrument af messing eller nysølv med et fast endestykke og et bevægeligt modstykke, der kan indstilles i den bredde, satslinierne skal have. Der bruges et antal cicerostykker til at justere vinkelhagen til den rette satsbredde.
Typerne anbringes enkeltvis i vinkelhagen og de åbne rum mellem ordene udfyldes med systematiske mellemrumstyper (udslutninger), som er noget lavere end typerne.
Det hænder kun sjældent, at linien udfyldes helt med det sidste bogstav i et ord. Enten er der plads tilovers, eller der må skaffes rum for et eller flere bogstaver af det sidste ord. I det første tilfælde skal ordmellemrummene udvides, dvs. linien skal spredes, i det andet skal de formindskes, linien skal knibes. Spredningen sker ved at indsætte tynde mellemrumstyper (spatier) ved siden af de normale. Ved knibning udskiftes den almindelige mellemrumstype med en smallere.
En kolumne placeret på skibet
Når vinkelhagen er fyldt, hæves satsen ud ved hjælp af sættelinien og anbringes i skibet, som er en zinkplade, der på de tre sider er omgivet af en ca. 10 mm høj støbejernskant. I skibet samles satsen enten straks til en side (kolumne) eller i afpassede stykker (paketsats), som senere ombrydes, dvs. sammenstilles i spalter og sider. Når formen er færdigsat, ombindes den med kolumnesnor - ofte rød - korrigertangen benyttes til at fæstne snoren. Formen kloppes, således alle typer er i rette højde, og der tages nu det første aftræk (tryk) på korrekturpressen. Den endeliget trykning foregår enten direkte fra satsen eller, ved større oplag, fra afstøbninger (stereotypi eller galvano) af denne.
