Svend Andersen

Musik

I-Tunes - mit musikbibliotek
Selvfølgelig købes der stadigvæk en cd i ny og næ - især hvis de er på tilbud. Men meget foregår på I-Tunes - Enkeltnumre til 8 kr. stykket. Nemt. Jeg lytter meget til:
Adele, Simon & Garfunkel, Christian Hjelm, Coldplay, Eric Clapton, Jan Toftlund, Leonard Cohen, Peter Viskinde, Neil Young, .......... og nedenstående ...
Bob Dylan
Har altid holdt meget af Dylans musik og tekster. Synes dog ikke altid at han selv er den bedste til at fremføre numrene. Heldigvis kaster en masse glimrende sangere sig over hans musik. Ja, mange glimrende numre, har jeg først senere fundet ud af, oprindeligt var Dylansange. Mine favoritter er Bryan Ferry med cd'en "Dylanesque" og Peter Viskinde Band med "Can't escape from you". Steffen Brandt har endda begået en gendigtning af Dylantekster på cd'en "Baby Blue". Ganske udmærket, selv om Brandt heller ikke besidder den store stemme.
Mine Dylan-favoritnumre er: "To make you feel my love" - "Every grain of sand" - "Just like thumb's blues" - ja, og 30 andre.
The Dubliners
Min indgang til irsk folkemusik. Har udgivet utallige lp'er, mc'er og cd'er, hvoraf jeg vel har 26. Holder vel mest af den gamle, originale besætning, hvor især forlængst afdøde Luke Kelly er min favorit. Oplevede Dubliners ved en koncert i Viborg i 1975, hvor Jim McCan første gang optrådte som nyt medlem i gruppen. Med sin lyse sangstemme og guitarspil tilførte han gruppen noget helt nyt. Et par år efter så jeg Dubliners i Brønderslevhallen, hvor Luke Kelly desværre ikke var på toppen. Har netop købt en box med 2 cd'er, hvor samtlige medlemmer gennem tiderne præsenteres. I boxen også to dvd'er. En tur rundt i Dublin præsenteret af Ronnie Drew samt en koncertoptagelse med gruppen.
 
 
Allan Olsen.
Man kan selv bestemme om man vil kalde stilen folk-inspireret rock eller rock-inspireret folk, men ingredienser fra begge stilarter ér umiskendeligt den musikalske, røde tråd i produktionen. I sine tekster går Allan Olsen i clinch med den lille mands fortællinger om store og små oplevelser og drømme. Hans univers er befolket af skidesparkere, tårnspringere, gravkøer der kan dø, stilstandsmænd, stofsælgere, der trækker streger af slim, taberens søn og folk sat i muld men vokset med ryggen til land. 
Min første store oplevelse med Allan Olsen var til koncert på Skagen Festivalen i 2004, hvor han optrådte med fuld orkester. Meget larmende. Meget energisk. Det er dog hans lidt skæve hverdagstekster og de stille ballader, jeg holder mest af.
 
 
Van Morrisons musik har været med i snart 40 år af mit liv dog med en lang pause, indtil Peter Mouritzen genåbnede min øjne og ører. Denne finurlige forfatter fra Vrå har vel nok samtlige Van Morrisons udgivelser. Jeg har 20 cd'er, og de samler ikke støv.
I 60'erne var det som sanger i gruppen Them med det store hit "Here comes the night", jeg fik øje og øre på manden. Rhytm and blues, rock, country, jazz - Van Morrison spænder over det hele og altid sammen med fine musikere. Virker i sin fremtræden som en gammel gnavpot. Men både tekster og musik fortæller om et iagttagende, følsomt og tænkende menneske. 
 
  
Niels Hausgaard. Har på 30 år kun udgivet 11 cd'er - den første "Et portræt" kom i 1974". Heldigvis kan manden følges på de årlige koncertturneer, som efterfølgende ofte sendes i tv. Han udtaler selv, at han fremover vil udsende en cd hvert tolvte år - uanset hvad!
Niels Hausgård har efterhånden forladt sit dialekt-udgangspunkt og de små finurlige situationssange - det samfundskritiske, ofte med en helt speciel vinkling, har han heldigvis bevaret. Han er ikke blevet mindre blid med årene.
Han giver altid sine optrædender navne - f.eks.: "Finer han kanten" - "Med hudfarvet hud" - "Kun ydre ting" - "Vildskab"
"Det eneste, der er kedeligere end at lære ting udenad, er at høre, hvad andre har lært udenad." - Citat af Niels Hausgaard

     Niels Hausgaards hjemmeside

  
 
Björn Afzelius
Svensk sanger, komponist og guitarist. Rammer mit røde politiske hjerte i al sin naivitet. Hans politiske orientering er socialismen. Afzelius' sange handler om kærlighed, politik og livets glæder, og hans sang altid til fordel for svage og fattige mennesker, imod diktatorer, kapitalisme og uretfærdighed. Døde af kræft i 1999. På hylden har jeg vist alt, hvad han har udgivet. Oplevede Afzelius ved en koncert i Brønderslev og to år efter med fuld drøn på ved Skagenfestivalen, hvor han var sammen med sit gamle band "Globetrotters". Begge fine, men meget forskellige oplevelser.                      

       Björn Afzelius' hjemmeside 

 

Svend Andersen | Liljevej 26, 9440 Aabybro  | Tlf.: 42 27 30 11