Træning på storbyferie i Asien

Bangkok en hverdag kl. 8.30

Temperaturen er 32 grader og luften er fugtig og forurenet, byen summer af mennesker og trafik. Jeg er i Bangkok på ferie. Jeg har taget løbeskoene på. Egentlig har jeg ringe tiltro til, at det vil lade sig gøre at få et fornuftigt træningsudbytte ud af det – men nu tager jeg ud og løbetræner midt i Bangkok, mellem 10 millioner indbyggere og alt for mange mennesker, knallerter og biler.

Turen starter midt i et område fuld af backpacker-hoteller, og der er masser af forhindringer. Vejen er plastret til med salgsboder, og hver gang jeg kommer til et gadehjørne, er jeg nødt til at stoppe op og afvente et hul i trafikken. Så det er svært at finde en rytme i mit løb.

Jeg prøver at undgå at løbe i direkte sollys. Jeg finder en sti langs en kanal. Løber uden om et par syge, loppebefængte hunde. Nu går det bedre. Kommer op til et jernbanespor. Her går der mennesker langs sporet. Perfekt, ingen biler og knallerter. Og ingen turister. Men dog ingen skygge fra den bagende sol.

Tilsyneladende er sporet nedlagt. Langs sporet er der slumhuse, og det vrimler med høns og hunde. Jernbanesvellerne og stenene giver glimrende udfordringer i forhold til at løbe terrænløb.

Mange steder passerer jeg lokale thailændere, som ikke har travlt med noget. Enkelte er ligefrem faldet i søvn.

Stor er min forundring, da jeg ser et tog på skinnerne. Jeg troede, at sporet var nedlagt – det er i meget dårlig stand – men det er det ikke. Toget snegler sig dog afsted, så der er ikke fare for at blive kørt ned. Og de lokale synes ikke at stresse over, at toget kører lige forbi hvor de selv færdes.

Temperaturen stiger gradvist under min løbetur, og da jeg 1:15 senere vender tilbage til hotellet, er temperaturen ca. 35 grader. Måske har det ikke været en særligt effektiv løbetræning, men det lykkedes at få en god løbetur.

Phnom Penh, Cambodia, en hverdag kl. 16:30

Hovedstaden i Cambodia, Phnom Penh, er med sine 1,3 mio. indbyggere meget mindre end Bangkok. Men langt mere fodgængerfjendtlig. Der er ikke lige så mange biler som i Bangkok, til gengæld er der langt flere knallerter – og langt flere, end vejene er dimensioneret til.

Der er ikke altid ordentlige fortove langs vejene. Og hvis der er, holder der gerne biler på dem, eller de lokale handlene fylder hele fortovet ud med deres varer. At jeg så tilmed er taget ud midt i myldretiden gør ikke situationen bedre. Ligesom i Bangkok er luften fuld af usund trafikos, og godt 1/3 af de lokale har en lille maske om munden – lige som medicinsk personale under en operation - for at beskytte sig mod forurening.

Det starter som en ren overlevelseskamp. Jeg kan dårligt bevæge mig rundt i trafikken, og føler mig meget udsat. Efter lang tids venten kommer jeg forbi en stor rundkørsel, og løber nu langs et stort plankeværk. Mellem vejen og plankeværket er der 50 cm fortov, som jeg kan løbe på. Når der ikke lige holder knallerter, tuk-tuk’er (dvs. en knallert med påmonteret passagervogn efter sig) og boder. Hele tiden skal jeg kigge mig både frem og tilbage for at undgå forhindringer og knallerter.

Endelig finder jeg frem til mit primære mål for min løbetur: byens fodbold- og atletikstadion. Og jo, de lokale cambodianere har faktisk sportskultur. Langs toppen af stadionet er der masser af aerobic-hold og technomusik. Nede på stadion er der fodboldtræning, og på 400-meter banen rundt om fodboldbanen er der folk, som løbetræner.

Luften er ca. 37 grader, fugtig og forurenet. Men dog bedre end langs vejene. Jeg løber 12 x 100 m intervaller på banen. Tilsyneladende er de lokale ikke vant til at der bliver løbet stærkt, de ser i hvert fald med en vis undren på mig. Bagefter tager jeg nogle løb op og ned ad siderne for at få lidt bakketræning.

Dernæst går det atter med livet som indsats gennem trafikken tilbage til hotellet. På vejen passerer jeg et motionscenter med aircon – og ja, det er vist måden på det, hvis man vil træne hårdt i Phnom Penh.

Siem Reap, Cambodia, 5:30 om morgenen

Med godt 200.000 indbyggere er Siem Reap ikke en rigtig storby efter asiatisk målestok. Men dog alligevel stor nok til at rumme så meget motoriseret transport, at man ikke føler sig velkommen til fods. Den er base for besøg til en af Asiens største turistattraktioner, de 1000 år gamle Ankor-templer, som ligger midt ude i junglen.

Siem Reap kunne også være en glimrende base for trailrun i junglen. Men nej, Cambodia er fuld af landminer, så man færdes kun på de almindelige veje og stier. Skulle man være i tvivl om alvoren, behøver man bare at kigge på de mange små orkestre med landmine-ofre, som spiller stort set alle steder, hvor der færdes turister, og hvor musikerne dermed kan tjene en lille skilling. Så jeg løber bare langs almindelige, større veje.

I løbet af dagen bliver der meget varmt. Til gengæld er der en behagelig temperatur, når solen står op – i dag ca. 22 grader. Og der er færre biler, jo tidligere man kommer ud. Så jeg har valgt at løbe allerede nu, hvor det begynder at blive lyst, lige før solen står op.

Jeg synes det er svært at mobilisere min egen energi så tidligt. Og jeg har ikke fået morgenmad (hotellet åbner først for morgenbuffeten kl. 6). Men luften er behagelig. De lokale kigger lidt, når jeg løber forbi. Nogle af dem er elever på vej i skole.

Tilsyneladende bliver det gode liv som teenager i Cambodia forbundet med at have sin egen knallert. Derimod forbindes cykler med fattigdom og fortid. At løbe forekommer at være helt uden for kontekst for de lokale, som dog synes at det ser meget sjovt ud.

En time senere er jeg tilbage i vante rammer på hotellet. Temperaturen har allerede bevæget sig mærkbart op, og jeg gør klar til endnu en dag sammen med kæreste og familie som turist.