Per Jessen holder foredrag
Skrevet af Gorm Eriksen
11-08-2010
Kunne du tænke dig at opleve én af de dygtigste og mest energiske foredragsholdere – så er muligheden endelig kommet. TRIM 2010 er en rejse- og fritidsmesse som afholdes i Roskilde Kongrescenter d. 15.-17. oktober.
Per har holdt mere end 100 foredrag og der er rigeligt med ekspeditioner at tale om. Foredraget kommer til at handle om udstyr til rejse, ekspedition og adventure race. Der bliver vist foto og video fra hans tid i Sirius Patruljen, verdensmesterskabet i Adventure Racing og selvfølgelig fra nogle af hans egne prøvelser. Eksempelvis krydsning af indlandsisen hvor hans makker mistede en del af fingeren til forfrysninger og sidste års solo-krydsning af Island.

Foredraget er underholdning i verdensklasse, og der er mulighed for at snuppe et par rejsetips med hjem til både næste kanotur, spejderlejr eller ekstremekspedition.
Læs mere om TRIM 2010 og tilmelding på www.trim2010.dk
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg