For dem som har børn er det begrænset med muligheder for at stikke af hver dag. Og da næsten helt umuligt er det for dem som er alene forældre, vis ikke kreativiteten er i højsædet.
Personligt har jeg altid prioriteret at have mindst én time, seks gange om ugen, hvor jeg kunne træne. Det har også gjort sig gældende selvom jeg var alene på rejse med mine 2 drenge på 4-5 år i 14 dage, eller det bare var en normal onsdag aften hvor ungerne var alene med mig.
Træning behøver ikke for mig være enorm specifik, men blot energisk bevægelse som starter med mental og fysisk opvarmning, fysisk intensiv bevægelse uden for mange afbrydelser og kort udstrækning/afslapning.

Én af de muligheder vi benytter det meste af året, og som hurtigt giver 2-3 timer om ugen er trampolinspring. Vi er alle på trampolinen på samme tid, og legen går i sin enkelthed ud på at ”hoppemonstret” skal hoppe så hårdt at ungerne vælter. Det er især en god løsning når ungerne er så store at de ikke gider sidde i løbe-/cykelvognen, men alligevel er for små til at være alene hjemme. Vi sætter enten som mål at ungerne skal væltes et antal gange, eksempelvis 50, eller blot at vi hopper 45-60 min.
Alternativt er stopdans og dans i det hele taget en god løsning på de koldeste dage. Gang i ghettoblasteren, Nik og Jay på fuld skrue, og så er der 10 minutters fri opvarmningsdans, 10 minutter moves, lidt serie og så en afslutning stop-dans.
Ud over det som er hovedformålet nemlig selv at få bevægelse, så er disse stunder blandt de bedste med mine unger. De elsker at far leger med, og jeg kan finde på at lege med dagligt, selvom jeg allerede har dyrket mere end rigeligt med motion.
Mange af vores ydelser handler ikke om at være ekstrem, men om at få natur og bevægelse i virksomhederne.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg