Nye indlæg

Her på siden finder du vores nyhedsarkiv, som ikke længere bliver holdt vedlige. Følg os i stedet på Facebook

Pil gennem struben

Skrevet af Bjørn Axelsen
11-03-2010
Hvad gør man, når ens holdkammerat vil have, at man skal knække en pil med struben?

Dagen igennem havde jeg fået e-mails og sms'er fra Per om, at der ventede en grænseoverskridende oplevelse ved aftenens træning ("så er mig og udfordringen på vej..."). Så der var lagt et eller andet i ovnen til mig.

Udfordringen viste sig at være en pil i træ, ca. 70 cm lang, som skulle knækkes med struben. Den anden ende af pilen holdt Per op mod en træplade, og så var det ellers at kaste sig fremover i et bestemt, hurtigt ryk, og knække pilen med struben.

Og hvad så, hvis den går gennem struben? tænkte jeg. Ja, så måtte det være Pers problem. Som sagt, så gjort: noget modvilligt kastede jeg mig fremad, og pilen knækkede. Jeg tror ikke engang, der kom et blåt mærke på min strube.

Det var en god lille øvelse i at komme ud af komfortzonen og prøve noget grænseoverskridende, at stole på sine holdkammerater og at kontrollere frygt.

Kategori: Bjørn Axelsen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar