Flot 3. plads i Nørhalne Cup
10 drenge og 3 ledere (Nana, Jesper og Jonas) tog onsdag aften afsted til det nordjyske, hvor vi skulle deltage i Nørhalne Cup 2010.
Nørhalne Cup afholdes på 12 forskellige stadions i Jammerbugt Kommune i det nordjyske, og havde i år deltagelse af ca. 540 hold fra hele verdenen.
Efter ca. halvanden times køretur nåede vi frem til Pandrup Skole, som var det sted hvor vi skulle overnatte under hele turneringen.
Der ventede drengene en hård turnering med 24 hold i U11-rækken inddelt i 4 puljer, hvoraf de 4 puljevindere skulle spille semifinaler, mens det resterende hold skulle spille play-off og placeringskampe. Der blev spillet 2 x 20 minutter i hver kamp.
Vi skulle spille vores kampe på det flotte og hyggelige anlæg i Brovst. Desværre var banestanden ikke lige god på alle de 7-mandsbanerne, og vi fik kun lov at spille en kamp på den bedste bane.
De andre baner var mildt sagt meget ringe og ikke fordrende for fodbold som spilles langs græsset.
KHIF 6 – 5 Nørresundby Boldklub
Vi kom fint i gang med fornuftigt spil, men efter 4. min sker der en misforståelse mellem forsvaret og Martin i målet, og derfor bragte Nørresundby sig foran.
Drengene hang dog ikke med hovedet og blot 2 min. efter Nørresundbys føringsmål, ja så fik tilkendt straffe af den belgiske dommer, en kendelse der var helt korrekt,. Efter et godt rus op ad banen, så blev Mads nedlagt på uregelmenteret vis i det lille felt.
Anders sparkede straffesparket og viste ingen nåede, da han bankede bolden forbi en sageløs målmand.
Blot 1 min. og 22 sek. efter vores udligning, ja så lå bolden igen i nettet. Og heldighvis for os, så var det Mads som drønede igennem Nørresundby forsvaret og satte bolden sikket ind til en 2-1 føring.
Kampen bølgede med et godt overtag til os fint frem og tilbage, men i det 12. min scorede Anders igen, og da Nørresundby lavede selvmål i det 15. min, så var vi godt på vej mod pause-vandet med en solid føring.
Nørresundby nåede dog lige inden pausefløjtet at få udlignet til pausestillingen på 4-2.
Modstanderen kom bedre med i 2. halveg, og efter 26. min fik de reduceret til 4-3. Men i det 28. og 29. min kom Frederik Dam og Anders på tavlen, så vi igen kunne bevare roen.
Så betød det lidt mindre, at Nørresundby i det 35. og 40. min fik reduceret yderligere, sejren var aldrig i fare, og 3 pont blev sat ind på kontoen. Vi fik efterfølgende af vide, at Nørresundby holdet vist nok skulle være et A-hold, så det var en rigtig god start.
KHIF 5 – 2 Vrå/Børglum
Endnu en nordjysk modstander ventede i puljens anden kamp – Vrå/Børglum IF som normalt husere oppe ved Hjørring-kanten.
Som vanligt forsøgte vi at presse modstanderen højt oppe på deres banehalvdel, og efter bare 2. min. gav det bonus, da Anders bragte os foran.
I det 7. og 18. min. blev det til to yderligere scoringer fra Mikkel L. og Mikkel H., og vi kunne efter en fornuftig 1. halveg gå til pausen med en sikker føring.
2. halveg var knapt nok gået igang, før bolden igen lå bag nettet hos Vrå/Børglums målmand. Under 1 min. spillet og Mads bringer os foran med 4-0. Vi sad totalt på kampen og fik mulighed for at spare nogle af nøglespillerne.
Det satte ikke en stopper for det flotte spil, og Anders kunne i det 28. min. bringe os yderligere i front.
Så betød det lidt mindre at Vrå/Børglum i det 32. og 33. min fik reduceret til 5-1 og 5-2, hvilket blev kampens resultat.
KHIF 9 – 2 SB/ØHIK
I dagens 3. og sidste kamp ventede SB/ØHIK som fra lokalområdet ved Brovst.
Trods at det var dagens 3. kamp, så startede vi som lyn og torden og havde indenfor kampens første 3. min bragt os foran med 3-0, på mål af Anders, Mikkel L. og Mads.
Og SB/ØHIK kom sig aldrig over vores flotte start, og vi kunne derfor i det 6., 13. og 17. min på to mål af Anders og et af Mads, bringe os foran med hele 6-0 – sikke en 1. halveg.
I 2. halveg fortsatte målfesten da Thomas i det 21. min bragte os på 7-0, de fik reduceret til 7-1 i det 22. min og Mads i det 22. og 23. min scorede til 8-1 og 9-1.
Det lykkedes SB/ØHIK at reducerer yderligere til kampens slutresultat 9-2.
En flot første dag med 9 point og flot spil, men også med meget svingende niveau hos modstanderne.
Fredag morgen ventede der to pulje kampe. Blev vi nr. 1 i puljen skulle vi samme dag om eftermiddagen spille semifinale. Fik vi sekundære placeringer, så skulle vi ud i play-off-kampe om placeringerne fra 5-24.
Vi skulle spille mod Vadum og Leezener SC (fra Tyskland). Kampen om puljens førsteplads stod mellem tyskerne og os, så der var lagt op til et brag af en kamp.
Men vi skulle lige over første forhindringen Vadum, som dog på ingen måde havde vist skræmmende styrke i torsdagens tre puljekampe.
KHIF 22 – 0 Vadum
Vadum vidste sig at være en modstander med et markant lavere niveau end vores hold. Vadum holdt dog os fra scoring i kampens første 5 min., men derefter gik det stærkt....meget stærkt. Vi førte 12-0 ved pausen, og i 2. halveg hvor Anders kom på mål og Martin fik spilletid i marken, så lykkedes det os at score 10 mål mere, så kampen blev vundet med i alt 22-0.
Selvfølglig var drengene stolte at den store sejr, som var hele turneringens største, men hverken spillerne fra Vadum eller vores egne var super glade, så faktisk en lidt trist kamp.
KHIF 3 – 1 Leezener SC
Vadum kampen var dog en god måde at få gang i kroppen på, inden vi skulle spille den afgørende kamp om puljens 1. plads.
Vi kunne på baggrund af de andre resultatet nøjes med uafgjort, og det var derfor en tændt modstander vi mødte.
Tyskerne som til daglig spiller i den næstbedste række i Tyskland, hvor de er ganske suveræne i deres region og har 3 spillere på regionsholdet, var et fysisk meget stærkt mandskab, som var rigtig dygtige i deres kontraspil.
Som i de andre kampe var der udenlandsk dommer, og i denne kamp var dommeren tysk. Om det var årsagen til at vi flere gange i 1. halveg måbende måtte se den ene kendelse gå tyskernes vej efter den anden, ja det skal være usagt – men det virkede noget mystisk.
Igen kom vi da flyvende fra start da Mads efter 2 min. blev væltet omkuld i tyskernes målfelt. Anders, som dog ikke var super begejstret for at skulle sparke, blev sat til at eksekvere og igen var han sikkerheden selv ...1-0 til os, sikke en start.
Kampen var en virkelig tæt affære og der var på grund af banene beskaffenhed og tyskernes presspil ikke meget positionsspil fra os, men i stedet figthede drengene fantastisk flot.
I kampens 17. min lavede Mads et virkelig flot mål, hvor han i højre siden af banen helflugtede bolden via overliggeren over i modsatte hjørne ....en sand perle.
Tyskerne gav dog ikke så let op, så der var kun spillet 1. min af 2. halveg før tyskerne fik tro på tingene igen, da de reduceret til 2-1.
Spillet bølgede frem og tilbage og tyskerne satte os under et hårdt pres, men blev aldrig helt farlige. I denne fase, som det også var tilfældet i 1. halveg, så var Martin i målet fantastisk vågen og dygtig til at opsnappe tyskernes afleveringer.
I kampens 33. min kunne vi dog slappe lidt mere af, da Mikkel H. på en god kontra fik scoret sejrsmålet til 3-1.
En virkelig flot fighter indsats mod en fysisk stærk modstander.
KHIF 3 – 5 B1909
I semifinalen ventede nu de fynske drenge fra 1909 som indtil videre havde været helt suveræne.
Der gik rygter om at fynboerne havde 4 drenge med fra årgang 1998. Derudover spiller holdet normalt i den fynske U12 B-række hvor de klarer sig flot. Efter turneringens afslutning har det vidst sig, at B1909 hører til blandt nogle af Danmarks bedste i U11-årgangen, så der var tale om en god test for drengene.
Som vanen tro startede vi agressivt og i kampens første minut, drønede Mads igennem på højrekanten og med et perfekt indlæg fandt han Anders, som sikkert satte bolden i mål ...1-0 ...sikke en start.
På trods af at B1909 gav os plads til at spille bolden op, så lykkedes det os aldrig at få helt fat i spillet. Samtidig var B1909 rigtig dygtige i omstillingsspillet, så snart de erobrede bolden, så gik det hurtigt.
Så helt fortjent fik fynboerne i det 4. min udlignet ,og desværre i det 9. min. også bragt sig i front.
Bagud 2-1 ved pausen, vi havde stadigvæk troen på at vi kunne vende kampen, men drengene måtte give alt hvad de havde i sig.
Vi kom dog rigtig dårlig fra start i 2. halveg, og i det 21. og 26. min bragte 09´erne sig yderligere i front med 3-1 og 4-1.
Derfor satsede vi mere nu, og vi spillede faktisk en rigtig flot halveg hvor vi havde flere gode muligheder.
På grund af vores offentsive satnings, så var det nemmere for B1909 at komme til chancer, og i det 30. min kom de yderligere foran med 5-1.
Minuttet efter blev der begået straffe mod Mads, som selv scorede sikkert ...5-2 og 10. minutter igen, det var ikke en umulig opgave.
I det 36. min fik vi reduceret til 5-3 ved Anders, og mere blev det ikke til.
Et flot resultat mod en rigtig dygtig modstander, og det er jo ingen skam at tabe til en modstander som er bedre end en selv.
KHIF 7 – 0 GVI
Inden turen lørdag formiddag gik hjem til Århus igen, så ventede GVI (Gentofte Vangede Idrætsforening), så skulle vi spille om 3. – 4. pladsen.
Jesper fik inden kampen opsnuset, at GVI havde flere A-rækkespillere med, så vi forventede en tæt dyst.
Lige inden kampstart var Anders´s forældre dukket op, om det var det som gjorde udslaget eller om det var viljen til at ville vinde, ja det finder vi aldrig ud af.
Men Anders havde indenfor 20. min af 1. halveg bragt os i front med 4-0. Drengene spillede på en bedre bane en de foregående kampe, og spillede virkelig flot positionsspil. Så pauseføringen på 4-0 var bestemt ikke for lille.
I det 23. min bragte Patrick os foran på et flot frispark og blot 2. min efter kunne Mikkel H. med et elegant lob over målmanden, bringe os yderligere i front.
29. min blev endestationen for vores scoringer. Mikkel H. var igen på plettet og scorede til kampens slutresultat til 7-0.....så var der vist ingen tvivl om hvem der skulle være nr. 3 !!
En fantastisk god tur, som udover det spillemæssige også bød på nogle dejlige timer med drengene (Martin B., Frederik Dam, Patrick, Lucas, Mikkel L.,Mikkel H., Jeppe, Mads, Anders og Thomas).
Det er virkelig en fornøjelse at opleve hvor meget drengene hygger sig med hinanden både på og udenfor banen.
Specielt vores snakke om livretter, viske-leg og snak om favoritspise om morgenen, var virkelig noget ungerne....og ja vist også os voksne nød ;-)
Derudover skal der lyde en stor tak til Jesper og Nana som trådte til i fraværet af Thomas og Flemming. De viste begge stort potientale i forhold til en fremtidig rolle i trænerteamet ;-)
Sidst, men ikke mindst, så skal der lyde en stor tak til det forældre som støttede drengene fra sidelinien. Især Rikke og Jens (Jeppe´s forældre) var en stor hjælp med transport, forplejning osv.