Pas på blodtrykket.....
Ja dette er ikke referat fra et møde i Hjerteforeningen, men ”blot” fra et par turneringskampe i JBU´s turnering i B-rækken.
På en herlig torsdag eftermiddag lagde Lyseng Idrætsanlæg baner til B-rækkens første turneringskampe.
Vi skulle i den første kamp møde Stilling som var nedrykker fra A-rækken, og som eftersigende har haft en masse jævnbyrdige kampe i A-rækken. Så der ventede drengene en hård start, men et skønt vejr og nogle gode baner gav en god potion gejst til nogle gode timer i Lyseng.
Drengene startede ud med Martin på mål med Patrick, Frederik D. og Lucas lige foran sig Midtbanemotoren bestod af Mikkel (anfører) og Tobias, mens Mads fra starten af kampen udgjorde vores angriber.
Stilling havde vi for et år siden tabt hele 6-1 til og var på daværende tidspunkt blevet spillet ud af banen af, men det var helt klart at vi har udlignet det styrkeforhold.
Stilling kom godt fra start og sad i de første 5-7 min. god på spillet, og vi fik ikke rigtig gang i vores pasningsspil. Drengene virkede lidt nervøse, og det betød at man lige var det skridt bagud i nærkampene, at afleveringerne lige manglede lidt fart osv.
Vi kom dog bedre med som kampen skred frem, og havde et par gode muligheder for at komme på tavlen. På tavlen kom Stilling tilgengæld efter en god kontra, hvor Stilling var alene igennem med to mand mod en sagesløs Martin målmand.
Drengene hang derfor lidt med hovederne ved pausen, men vi troede fortsat på at vi kunne figthe os tilbage i kampen, selvom det var helt tydeligt at det var en af de ”tunge dage” på kontoret.
I pausen blev Anders og Mads sat helt i front, mens midtbanen blev udgjort at vores egne Iniesta og Xavi (Tobias og Mikkel), mens Patrick og Lucas tog sig af forsvaret.
Nu var det os som sad på spillet og fik os spillet frem til et par rigtig gode chancer. Stilling var dog stadigvæk farlige på kontraangreb, så tilskuerne var vidner til en tæt dyst.
Det lykkedes os endelig at komme på tavlen, da vi på mærkværdigvis fik tilkendt et straffespark som vist mere var et frispark. Anders blev sat til at eskverere og han var helt sikker, da han tordnede bolden i kassen ...1-1.
Nu var vi for alvor med igen, men glæden varede ikke mange minutter, da Stilling efter et par fæle kiks i forsvaret kom på både 1-2, 1-3 og til sidst 1-4.
Brand ærgeligt resultatet, som ikke nødvendigvis giver det reelle billede af styrkeforholdet, men omvendt viser kampen også, at vi skal sørge for at holde modstanderen fra at score, og så skal vi selvfølgelig også score på egne chancer hvis vi vil vinde.
Næste modstander Lyseng som netop havde tabt med hele 6-0 til ASA. Så selvom drengene hang noget med hovedet efter nederlaget, så troede vi på at dagens anden kamp kunne give os fuld gevinst.
Lyseng viste sig at være en svagere modstander end Stilling, og vi bedre fat i vores spil med bolden langs jorden og med stor bevægelighed.
Vi manglede dog skarpheden foran målet og kunne istedet konstaterer at Lyseng på et af deres meget sjældne besøg ved vores mål, bragte sig foran med 1-0.....puha ...sikke en dukkert.
Efter en lille puster så tog drengene for alvor fat, og især Mads viste vejen med god fight, fremragende mål, og ikke mindst et elegante frispilninger til Anders.
Et af Anders´s mål blev scoret efter at Mads havde erobret bolden ude i Lysens højreforsvarsside. Hårdt presset af Lysengs målmand og en forsvarsspiller, så løfter Mads i ren Michael Laudrup stil bolden ind over Lyseng spillerne, og ind til Anders ved den bagerste stolpe....et klassemål.
Vi endte med at vinde hele 7-1 og der skal lyde stor ros til drengene for at kæmpe sig flot tilbage og kæmpe for hinanden – at vi så derudover til tider fik vist noget god fodbold, ja det gør jo heller ikke noget.
Om det var idrætsdagen for hovedparten af spillerne som gjorde at de virkede lidt møre i den første kamp, eller om det var de to lidt for overtændte trænere på sidelinien finder vi aldrig ud af.
Men ligesom spillerne lærer hvergang vi træner og spiller, så tror jeg også at trænerne som i den første kamp mod Stilling virkede som om, at de ikke lige ramte det normale spændingsniveau, så skal vi trænere også lære at bevare roen, fokus på det positive og ”bygge op”, i stedet for at ”rive ned”.
Så istedet for at ærgre sig over resultatet mod Stilling, så skal vi jo huske på hvor stor niveauforskellen var mellem Stilling og os, og hvad det er nu. Det er jo en fantastisk udvikling som drengene har haft, så det vi skal vi allesammen huske....også når blodtrykket koger :-)