Kampreferater / Forår 2010 / JBU-turneringskampe i C-rækken d. 24. april i Kolt

JBU-turneringskampe i C-rækken d. 24. april i Kolt

Sejrsstimen fortsætter

Lørdag d. 24. april var dagen hvor den første runde i JBU´s turnering i C-rækken gik i gang. Vi havde fordel af hjemmebane og var derfor optimistiske inden vores kampe mod Odder og Samsø.

VI havde dog sidste år tabt klart til begge hold, så udover en god potion optimisme efter 2 sejre i de sidste par træningskampe, så var det også med en vis spænding på hvad der ventede os.

Der ventede dog gæsterne fra Odder og Samsø et stærkt KHIF-hold bestående af Andreas i målet, Jeppe, Nick og Rasmus (anfører) i de bagerste rækker. På midtbanen havde vi Nikolaj og Mikkel Vinge, mens Mohammed var helt i front. Sidst ....men ikke mindst, så havde vi Mathias og Christian på bænken.

Der ventede dog dagens første modstander Odder en varm velkomst. Drengene lagde hårdt ud og med flot og effektivt angrebsspil, fik vi hurtigt bragt os i front med 2-0.

Odder kom efter pausen bedre med, men drengene viste virkelig flot sammenspil – vel nok det bedst vi har set C-holdet spillet i umindelige tider, og det var derfor en helt fortjent sejr på 4-2 vi fik i dagens første opgør.

Nu ventede Samsø, som vi i efteråret 2009 havde fået store klør af på deres hjemmebane. Nu var det dog tid til, at vi viste hvordan det er at komme til ”Fort Kolt”. Samsø var umiddelbart en bedre modstander end Odder, men drengene fortsætte det impornerende og glimrende sammenspil.

Dagens anden sejr på hele 4-0 var derfor helt fortjent, og vi var blandt andet vidner til en meget flot scoring af Mathias. Jonas mente dog i første omgang at Mathias skulle spille bolden til en medspiller i endnu bedre position, men heldigvis ville Mathias det anderledes. Han løftede bolden med et elegant inderside spark fra venstre side af målfeltet over en sprællende Samsø-målmand og over i det modsatte hjørne....meget flot scoring.

De to sejre kom i hus på en koncentreret, velspillet og særdeles god holdindsats, hvor alle mand kæmpede godt for hinanden, noget som tidligere har været en udfordring.

Drengene kan derfor lære af de seneste par kampe, at man ved som minimum at kæmpe for holdet, ja så kan man altså sagtens få en masse sejre og godt spil i hus.

Webmaster Jonas Andersen  | Tlf.: 2988 9915 | jonasaarhus@live.dk