En flok knapt så friske drenge (og endnu mere søvnige forældre) mødte op lørdag morgen kl. 06.50, hvor turen gik sydpå til Gudenåhallen i Tørring.
Til stævnet var der comeback til FT som efter en skadepause, igen ser ud til at være på rette vej. Derudover var der debut til Anders på vores hold i indendørssammenhæng. Ellers bestod holdet af Tobias G., Mikkel L., Frederik Dam og Mads.
Vi skulle spille stævnets første kamp kl. 08.00 hvor modstanderen var Vinding IF. Drengene plejer at have en dårlig vane med at spille en dårlig første kamp, men trods tidspunktet på dagen, spillede drengene en rigtig flot kamp.
Desværre måtte vi trods massiv overvægt i spil og chancer, se os besejret med 2-0 til et effektivt Vinding IF. Rigtig ærgelig pointmæssig start, men spillemæssigt lovende takter.
Vi fik dog rystet skuffelsen af os i dagens anden kamp mod Brande IF, som blev rundbarberet med 8-0 efter en flot omgang fodbold - dog mod et hold som var noget svagere end dagens første modstander fra Vinding IF.
Sejren gav forhåbninger om flere sejre, og det flotte spil blev forsat i kampen mod drengene fra Tørring IF, som måtte forlade banen med et nederlag på 6-2.
Sidste pujekamp var mod Fyenslund Boldklub - en kamp som skulle vindes hvis vi ville med i de afgørende kampe i A-rækken. Vores sejr på 6-0 var aldrig i fare, og vi kunne nu begynde at se fremad mod kvartinalekampen mod Team Speciel (Daugaard IF) som normalt huserer i A-rækken.
I forhold til puljekampene, blev vi i kvartfinalen mod Team Speciel presset en anelse mere, og desværre var det nok til, at vi aldrig fik ro på vores spil. I stedet formåede Team Speciel på effektiv facon, at straffe vores mange fejl på kontraløb.
Vi måtte derfor forlade banen med et nederlag på 4-0, til en modstander som vi på en dag hvor vi holder vores niveau, bør spille lige op med.
Men man lærer jo en hel del også af at tabe, og drengene fik udover "lidt sponsor-snold" fra arrangørene også med, at når man spiller mod de bedre hold, ja så kræver det 100 pct. koncentration fra starten af kampen og at drengene overholder de aftaler som vi laver inden kampstart.
Spillet undervejs til kvartfinalen var rigtig flot, og på en dag hvor der var flere som ikke havde fået "søvnen ud af øjnene", ja så er det opløftende at se hvor godt vi alligevel spiller.