Danske Bank Cup 2009, Hørning

29. december 2009 - Danske Bank Cup, Hørning
Årets sidste indendørsstævne fandt sted i dagene mellem jul og nytår, hvor vi ligesom det sidste år, deltog i Danske Bank Cup i Hørning.
 
Efter en række flotte præstationer i de sidste par stævner, var det en flok optimistiske og forventningsfulde drenge, forældre og trænere som var "kampklare" i Hørning Hallen.
 
Der var til stævnet tilmeldt 10 hold, så det betød 4 puljekampe, og evt. seminfale- og finalekampe, hvis vi formåede at slutte på mindst 2. pladsen i vores pulje.
 
Inden vi kom i gang med vores første puljekamp, havde vi lejlighed til at se de andre hold fra vores pulje, og modstanden var umiddelbart ikke skræmmende.
 
Men ....et er jo hvordan de andre hold spiller, noget helt andet er hvordan vi selv spiller.
 
I den første kamp mod Lyseng fik vi aldrig gang i spillet, og vi kom hurtigt bagud 2-0, til en modstander som vi normalt burde have vundet stort over.

Drengene fightede dog på forbilledelig vis og fik vendt det truende nederlag til en kneben 4-3 sejr. En de døende sekunder af kampen tog Tobias G. sagen i ejen hånd, og tordnede bolden i mål fra lang afstand ...flot flot mål.
 
Dagens anden puljekamp stod også mod et hold fra Lyseng, og vi var bestemt ikke blevet klogere eller skarpere i forhold til den første kamp.
 
Vi fik dog med "hiv og sving" hevet en sejr på 4-3 i land - og det er vel egentlig ikke så skidt at spille dårligt og vinde.
 
3. puljekamp var mod Vejlby hvor vi fik spillet til at fungere lidt bedre end de to første kampe, og vores sejr på 3-2 var ikke i fare. Vejlby´s reducering til 3-2 faldt i de sidste sekunder af kampen.
 
Den sidste puljekamp om 1. pladsen var mod lokalrivalerne fra Hørning. Og det blev ...som det også var tilfældet i sæsonens møder på græsset, et tæt opgør med chancer til begge hold, så et helt fortjent 2-2 resultat . Det betød at vi kom på 2. pladsen i puljen, og nu skulle møde Ry SK.
 
Ry SK var en modstander som vi på en god jævn dag minimum burde spille lige op med, så på en dag hvor vores spil ikke var kommet helt igang, ja så var vi selvfølgelig optimistiske og havde troen på at vi skulle i finalen.
 
I fodbold uddeles der ikke, ja i hvertfald ikke i Danske Bank Cup i Hørning, medaljer for at have bolden mest og have flest chancer - nej ...der blev også i Hørning, som det er tilfældet andre steder, uddelt præmier til de hold som er effektive.
 
Og vi var på dagen oppe mod et hold fra Ry som var knivskarpe - 4 chancer = 4 mål....og da vi samtidig kun formåede at score 2 mål på vores 10 chancer, og samtidig lavede en masse personlige fejl, ja så måtte vi skuffende nøjes med en semifinaleplads.
 
Drengene som vidste KHIF-flaget i Hørning denne dag var  Tobias G., Mads, Anders, Patrick, Mikkel L. og Frederik Dam.
Webmaster Jonas Andersen  | Tlf.: 2988 9915 | jonasaarhus@live.dk