Træningskamp d. 18. maj mod Østbirk.

En flot skalp...

3 dage efter hjemkomsten fra den vellykkede tur til Nørhalne Cup, var 9 af drengene en herlig solbeskinnet tirsdag aften, udtaget til træningskamp mod Østbirk.

Østbirk spiller normalt i A-rækken og var derfor bevidst valgt som modstander, da drengene bestemt ikke tager skade af, at spille mod bedre modstanderne end dem de møder i B-rækken.

Vi havde aftalt at spille 3 halvege á 20 min., så der var mulighed for alle drengene (Rasmus på mål, Patrick, Lucas, Tobias, Frederik Dam, Mads, Anders, Mikkel L. og Frederik T.) at få godt med kamptræning.

Østbirk lagde hårdt ud og scorede i kampens 1. minut, hvor vi vidst ikke var kommet helt igang.

Mads fik dog udlignet allerede minuttet efter, og da Anders i kampens 7. minut scorede til 2-1 så begyndte vi at få lidt mere ro på spillet.

Vi virkede fra starten af kampen til at være i et højere gear end Østbirk, og selvom de specielt på deres centrale midtbane og deres ene angriber havde dygtige spillere, så sad vi på begivenhederne.

 Der blev dog ikke scoret mere i 1. halveg, så vi kunne gå til pausen med en føring på 2-1.

I pausen blev vi enige om, at deres centrale midtbane skulle dækkes bedre op, da meget af Østbirks opspil gik gennem ham.

Vores overtag i spil og chancer blev i 2. halveg , blev efter vores lille taktiske justering mere udtalt, og vi sad totalt på kampen.

Og det lykkedes os efter flere gode forsøg, at komme på tavlen i det 27. min (Mads) og 29. min. (Mikkel).

Østbirk fik dog noget heldigt reduceret efter en noget pudsig situation. Lucas header bolden højt op i luften efter et hjørnespark, og imens spillerne ikke aner hvor bolden er, ja så dumper bolden ned i ryggen på Rasmus i målet og ind i målet.....øv ..2-4.

Men der skulle mere til at ryste drengene, så da Tobias med to flotte scoringer til 5-2 og 6-2 i det 33. og 38 min. , så gik dampen af Østbirk-drengene.

I kampens sidste 20 min. kom Østbirk stort set ikke i nærheden af vores mål, og vi formåede kun at score yderliger engang ved Mads til slutfacit på 7-2.

En meget flot indsats af drengene ,og ikke mindst dejligt at se hvordan Tobias og Frederik T. faldt ind i spillet, selvom de andre drengene fortsatte hvor de slap i Nørhalne Cup.

 

 

Webmaster Jonas Andersen  | Tlf.: 2988 9915 | jonasaarhus@live.dk