Uddrag fra Nationaltidende i anledning af hans 70-års fødselsdag 29-1-1923:
Når morgenduelige gæster i Zoologisk Have i morgen tidlig møder en kraftig, midaldrende mand, som med kort pibe i munden, ivrig og Gangen gør sin runde mellem havens bure og aflukker, nikker til dyrene og ser efter i alle kroge, da bør de tage hatten af og sige: ” Til Lykke, Hr. Direktør”
Thi det er selve Dyrenes Konge, som på denne dag fylder, hvad man plejer at kalde ”støvets år”.
Det er ikke helt sikkert at direktøren tager hatten slet så dybt af for gæsten, som denne for ham, for Dreyer er ikke nogen formens mand.
På en sædvanlig dag kunne det måske endog stikke ham at beholde den på og uden at flytte piben spørge lidt barsk: ” Hvad vil De?”
Han går ikke just med hjertet udenpå frakken, som mange gør, der mangler det indenfor.
Den, som har fundet ind til Dr. Dreyers hjerte , ved, hvad det er værd.
Han blev kaldt til København af sin ven Julius Schiøtt, som selv før sin død havde udpeget ham til sin efterfølger. I virkeligheden kunne der ikke være tale om nogen anden, når han var til at få.
Uden at vide det havde han forberedt sig på det fra sin tidligste ungdom, ved at vinde sig et navn som en af vore første zoologer, med en vægtig videnskabelig ballast, og også begavet med en populær fremstillingsevne, der i særlig grad gjorde ham til en folkelærer.
Der findes i haven ikke et tobenet, firbenet, vinget eller bugkrybende individ, som han ikke er dus med – det skulle da lige være arten Homo Sapiens, dyrepasserne, som nærer en dyb respekt for hans myndighed, samtidig med, at de elsker ham som en fader. Men dus med ham er de dog måske ikke.
Vi tør med sikkerhed sige, at han aldrig, trods alle slangens gemenheder vil blive uddrevet af haven.
(der havde lige været en farlig situation med en slange, som sprøjtede gift i hans øjne, med det resultat, at hans syn fremover var svækket)
Sang i B. T. til hans 70-års fødselsdag
Der holdes fest i Zoologisk have i dag på Direktørens fødselsdag.
Hvert dyr i haven møder med sin gave, og der er chokolade, grønt og flag
Indsamling har de holdt i hele biksen og foretaget flere smukke køb.
Pungdyret åbnet har for port`monixen og tegnet sig for et kontant beløb.
Et udvalg frem for Direktøren træder med hilsen fra de store som de små.
En krokodille glædestårer græder, og brillebjørnen har monocle på.
En storvask har de alle gennemgået, ja, selv det afrikanske vortesvin
har en elektrisk hudmassage fået, og en forsvarlig omgang parafin.
Den gamle løve pænt sin manke klipper og bavianen klør sig med en pind.
Giraffen er mødt frem med sine flipper, og navlegrisen med sit søndagsbind.
Blot elefanten i sit horn vil kalde, de møder frem i flok fra fjern og nær.
En klat tilovers for ham har de alle - det har den gamle lama nok især.
Der kommer hilsner nok fra hele norden, men fra hans egen have måske flest.
Af alle mennesker på hele jorden, han elsker SINE abekatte mest.
--Ærbødigst
.
