Kirstine Marie Brummer 1856-1896
Lejlighedssang
ved Frøken Kirstine Marie Brummer
og Hr. Johan Valdemar Dreyers
Ægteforening den 22. April 1879.
Mel: "Nu for de Danske Studenter vi"
1
Vi for Marie og Dreyer her
Nu synger lystigt i kor.
For Kjærlighed dog det bedste er
paa denne syndige jord:
Den alting forsøde os kan
hvor den er os givet.
Der bliver os livet
saa let og lyst.
Livsmod i bryst
den skaber hos kvinde og mand.
2
Ja byg nu reden i Jyske land
og grund i Gjedsted et hjem.
Der vil nok Dreyer, den idrætsmand
som vældig ( hi?? rod ) staa frem
Nu sparer han dyrenes skind.
Men vent i kun bare,
snart raadyr og hare
og uhrhøns maa
til kjøknet gaa
og stegt dem i mund flyve ind.
3
Naar syge han har bragt lægedom
og skjænket lidende trøst
og vender mødig til hjemmet om,
han føler altid med lyst
at godt gro roserne der,
naar kun man derinde
kan finde en kvinde,
som stort og smaat
og ondt og godt
vil dele med den hun har kær.
4
Lad vind og vejr da kun rase vildt
og sandet hvirvle i ring.
Jeg kender den som i huset mildt
vil sprede solskin omkring.
Saa stille med sandhed og fred
hun blidt sig omgiver
og alting opliver.
Tit hendes røst
kan bringe trøst
saa storme kan stilles derved.
5
Vel fattes træer på hedeland
og skovløs er deres bo.
Men som et egetræ sikkert han
vil skjærme sin hustru tro,
thi stærk som en løve han er.
En hel tønde rug
som en svedske han tager
med tænderne,
paa hænderne:
Marie han sagtens da bær.
Fru Rørdam