JULESTORMEN 1902
Nytårsbrev til Einar (18 år) fra Fader Waldemar i Ringsed 30/12-1902
Kære Einar!
Glædeligt Nytaar og tak for det Gamle! Gid du må trives aandeligt og legemligt,udvikle dig et godt skridt fremad mod det mål, der burde være alles:
at blive et bravt, dygtigt og selvstændigt menneske,saaledes at du om et aar
kan sige, at de svundne måneder var vel anvendte.
Og tak for dit lange brev! Da jeg så, at du glædes ved de bøger, jeg sender dig, faar du en til. Den er ikke saa betydelig, som jeg kunde ønske den at være, men
Juletiden har ikke bragt mange mesterværker i aar, saa du faar tage til takke.
To ting i det brev er jeg ked af, for det første af, at du er kommen i klammeri med denne Østriger. Saadanne brutale og lumske fyre skal man tage sig vel i agt for, og jeg vil raade dig til at passe godt paa. Hos uudviklede mennesker er hævnlysten stærk, og kniven kan sidde løst hos den slags.
Vær rolig, lad dig ikke ophidse,men slaa graadigt fra dig , naar det endelig skal være.
Værre er det dog, at jeg stadig synes, du har det alt for strengt. Skulle du ikke bryde af i tide, inden arbejdet har gjort dig skade, og enten søge til andet sted i Tyskland, hvor det gaar mindre haardt til, eller ogsaa tage hjem?
Det koster dig kun ét ord, saa sender jeg dig alle de penge, du kan behøve, og jeg skal aldrig med et ord eller en mine bebrejde dig, at du opgav ævred. Tværtimod!!
Jeg synes, det vil være fornuftigt af dig, om du bryder af i tide, hvis du føler at arbejdet eller livet i sin helhed dernede er over dine kræfter. Mere end dette kan jeg jo ikke hverken sige eller gøre, du maa selv være den bedste og eneste dommer i denne sag.
Noget nyt af betydning kan jeg ikke berette.
Stormen er du vel ked af – Den læser du jo daglig om i ”Politiken”, og siden den blæste af, er der ikke passeret stort. Den gav for øvrigt anledning til en latterlig scene her :
Toorops`erne og Fru Madsen gik aldeles fra snøvsen af frygt, og sidstnævnte blev udsat på afsatsen for at hverve et mandfolk at sidde hos om natten. Formodentlig vilde de 3 Gratier ikke udsætte sig for at fare til himmels uden mandlig ledsagelse.
Ud på natten stillede hun så - med rædsel – i kjortel og en lampe i haanden for at rippe mig, ( der heldigvis sov en uoprivelig formidabel søvn ) op.
Hun kimede og kimede på entrèdøren, saa hun endelig fik vækket – ikke mig- men Fru Postmester Nielsen , for hvem hun saa udøste sig vrede over, at jeg kunne svigte min nabo ved Verdens nær forestående undergang.
Fru N. raadede hende til at ringe på Natklokken ,hvis hun vilde have fat paa mig , men det kunne hun ikke, fordi hun saa skulde ud paa gaden, og saa ”VILDE LAMPEN JO BLÆSE UD FOR HENDE”
Da Jeg nu altsaa hørte til de uopnaaelige ønsker, bad hun, om ikke Postmester Nielsen vilde tage affære og sidde oppe hos dem, til stormen drev over, men
det ytrede han mærkelig nok ikke pligt til. Nielsen`s indbød Toorop`s og Fru M. til at komme ned til dem og blive der, men det vilde de ikke, de vilde ”ligesom salig Kong Frederik (nummer ubekendt) dø i deres Rede”. Enden paa det blev, at Fru M. afleverede en kraftig afskedssalut fuld af bister harme mod mig ogPostmesteren, inden hun bestemte sig til atter at forsvinde i de højere regioner.
Du skulde høre din Moder gengive denne historie efter Fru Nielsens referat.
Det er ikke til at staa for! Naa – et almægtigt brag var det den nat, saa det er ikke underligt, at frygtsomme og sarte kvinder kunde blive forfærdede!
Aage (19½ år) er her endnu og bliver til efter nytaar,men vi ser ikke meget til ham. I gaar var han i København, hvor han og Vilhelm ( 21 år) formodentlig
har slået et større slag. Ellers deler han sin tid mellem ”hjemmet” og Logen,
den sidste faar dog broderparten af den!
Sine penge anvender han til fyrværkeri, af hvilket han med Nytaarsaften for øje har anlagt et saadant forraad, at Toorops`erne og fru M. sikkert satte sig paa deres imponerende veludviklede haler af skræk, hvis de fik at vide, at det
findes her i huset. Der behøves kun en gnist, saa ryger vi i luften hele menageriet! Han havde allerede et helt klædeskab fuldt, og saa kom han slæbende med en uhyre taske fuld af det værste brændskab, der var at opdrive i Hovedstaden.
Her bliver livligt Nytaarsaften!!
Ellers ved jeg ikke andet at berette, end at Anna var til oplysningsbal og kom hjem umaadelig optaget af og opblæst over, at en typograf havde friet til hende!
Han har formodentlig været fuld og set dobbelt, for uden det maa pigen da siges at være for lidt at fri til.
Din Moder beder mig hilse dig og ønske dig Glædeligt Nytaar, og tag saa, min egen dreng, mine allerbedste og kærligste hilsener med i købet.
Din Fader