|
|
|
|
|
|
Bedre behandling af benlymfødem på vej06-08-2015 18:26
Der er meget lidt viden om, hvordan man skal behandle lymfødem i benene, og patienter bliver ofte ikke henvist til den behandling, der trods alt findes.
- Indtil nu har forskningen primært fokuseret på lymfødem i armen. Der er kun forsket ganske lidt i benlymfødem. Vi har brug for meget mere dokumentation og viden om forebyggelse og behandling. Der mangler viden både blandt behandlere, læger, politikere og patienter, siger Tonny Karlsmark, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital og leder af Videnscenter for Lymfødem.
Han skal over de næste tre år lede et forskningsprojekt med 300 patienter.
- Jeg håber, projektet munder ud i, at patienterne får en bedre behandling end i dag, siger han.
Tonny Karlsmark håber, at hans forskningsprojekt kan lede til nye retningslinjer for behandling af lymfødem, og at det vil gavne de mange patienter, der i dag ikke får den optimale behandling.
- Jeg har for eksempel behandlet en ung kvinde, der kom ind med et ben, der var 15 kilo tungere end det andet. Efter at vi havde behandlet hende i 14 dage, havde vi hjulpet hende af med 12 kilo. Men det var tilfældigt, at hun fandt frem til os.
Forskerne starter med et stort internationalt litteraturstudie, hvor de indsamler viden om, hvad der findes af dokumentation på området.
Derefter indleder forskergruppe et forsøg, hvor de 300 patienter inddeles Ny forskning i forebyggelse af lymfødem06-08-2015 18:16
Undersøgelser peger på, at fysisk aktivitet, styrketræning og kompressionsbandage hver for sig kan være med til at reducere udviklingen af lymfødem. Men ingen forskere har set på effekten af at kombinere de tre former.
Det sker nu i et dansk forsøg, hvor næsten 160 kvinder skal deltage.
 - Lymfødem kan være en invaliderende senfølge. Nogle kvinder bliver så hæmmede af lidelsen, at de har svært ved at få hverdagen til at fungere. Den behandling, der tilbydes i dag, er kun lindrende, og derfor retter vi nu forskningen mod at finde ud af, om vi kan forebygge, at man udvikler lymfødem, siger seniorforsker Susanne Oksbjerg Dalton fra Kræftens Bekæmpelse.
Hun vil undersøge, om en samlet forebyggende indsats kan reducere udviklingen af lymfødem eller helt forebygge, at lidelsen opstår.
Undersøgelsen er en såkaldt lodtrækningsundersøgelse, hvor 158 kvinder, er blevet opereret for brystkræft, skal indgå. Deltagerne skal straks efter operationen i gang med styrke – og konditionsøvelser i et år. Undervejs bliver der holdt øje med, om de udvikler lymfødem. Hvis de gør det, bliver e sat i behandling med kompressionsærmer og får tilbud om behandling i et trykkammer.
- Vi har en klar forventning om, at hvis der bliver sat tidligt ind med styrk Sygeforsikringen danmark har fået øje på lymfødem12-03-2015 18:27 I det seneste nummer af Sygeforsikringen danmarks nyhedsbrev “Nyt og sundt” er der hele to artikler, som fortæller om lymfødem og lymfødembehanding.Den ene artikel “Lymfødem rammer mange kræftpatienter” fortæller om både primært og sekundært lymfødem, og hvordan det kan behandles. Her fremhæver ledende overlæge Tonny Karlsmark fra Bispebjerg Hospital kompressionsbehandling som det vigtigste redskab. Lymfedrænage beskriver han som uskadelig, men også uden nogen form for videnskabelig dokumentation. Læs artiklen herDen anden artikel “Lymfødem kan måske masseres væk” går mere i dybden med debatten om, hvorvidt lymfedrænage og komplet fysioterapeutisk behandling er en vigtig del af lymfødembehandling. I følge denne artikel ærgrer unavngivne “førende lymfødemeksperter” sig over, at “det offentlige bruger penge på behandlingen på landets hospitaler, mens det kan være svært at få bevilget det nødvendige antal kompressionsstrømper, som læger mener, er den eneste og den rigtige behandling af de hævede arme og ben.”
Formanden for Fysioterapeuters Faggruppe for Lymfødembehandling,Kirsten Hedeager, forklarer, at hun er enig i, at der ikke findes egentlig videnskabelig dokumentation for, at manuel lymfedræn Dansk Netværk for Lymfødem får fem millioner til forskning23-11-2014 20:27 Danskerne samlede 153 millioner kroner til Årets Knæk Cancer kampagne. Fem af disse millioner bliver nu sendt videre til Dansk Netværk for Lymfødem, som skal forske i forebeyggelse og tidlig behandling af kræft-relateret lymfødem blandt både børn og voksne.
 Det overordnede formål med DNL’s forskningsprojekt er at udvikle nationale retningslinjer for tidlig opsporing og behandling af cancer-relateret lymfødem. Forskningsprojektet består af flere mindre projekter, som skal gennemføres, inden man går i gang med udkastet til nationale retningslinjer. Først og fremmest skal der laves et litteraturstudie, hvor forskerne gennemgår al den forskning, der tidligere er lavet om forebyggelse og tidlig opsporing af lymfødem hos børn og voksne. Tidlig opsporing af lymfødem i beneneEn anden del af projektet et interventionsstudie, hvor der skal laves et forsøg med tidlig opsporing af lymfødem blandt kvinder, der er blevet opereret for kræft i underlivet. Forsøget foregår på de gynækologiske afdelinger på hospitalerne i Aarhus og Roskilde, hvor 400 patienter bliver delt ind i tre grupper. En gruppe skal fungere som kontrolgruppe og får den behandling, som sygehusene tilbyder i dag, hvor man får behandling, når volumen er hævet med ti procent. En anden gruppe bliver fulgt meget tæt og vil f Nu tilbyder Sygehus Thy-Mors igen lymfødembehandling02-10-2014 18:53 Efter en lang pause tilbyder Sygehus Thy-Mors igen lymfødembehandling. Behandlingerne begyndte i slutningen af maj i år, og det er planen at udvide antallet af lymfeterapeuter fra tre til fire i begyndelsen af 2015.Det har været en hård vinter for lymfødemikere, der skulle behandles på Sygehus Thy-Mors. I efteråret 2013 meddelte sygehuset med dags varsel, at behandlingen af lymfødem og lymfødemlignende tilstande ikke "længere vil kunne varetages på Sygehus Thy-Mors". Årsagen var, at en lymfeterapeut gik på pension, en anden var på barsel og en tredje var langvarigt sygemeldt. Men nu er behandlingen altså kommet i gang igen. “Lymfødembehandlingen er gået i gang igen ultimo maj 2014, og der er i øjeblikket kun en enkelt på venteliste,” siger Michael Flyvholm Kvols, som er afdelingsleder i Fysio- og Ergoterapien på Sygehus Thy-Mors. Han fortæller, at sygehuset nu råder over tre lymfeterapeuter. Til januar 2015 starter yderligere en fysioterapeut på uddannelsen til lymfeterapeut, så sygehuset snart vil have fire lymfeterapeuter ansat. Ingen grund til jubelElse Melgaard er medlem af DALYFO’s bestyrelse og har primært lymfødem i benene. Hun var den første, der blev taget ind fra ventelisten til en række meget tiltrængte behandlinger i løbet af juni. Men hun er ikke begejstret, selv om Kompressionsærmer er måske ikke uhygiejniske29-05-2014 20:39 Ansatte i sundhedssektoren risikerer at miste deres job, hvis de får lymfødem i armen og skal gå med kompressionsærme og dermed ikke kan overholde hygiejnekrav om at bruge uniformer med korte ærmer. Men en professor i medicinsk mikrobiologi påpeger, at der ikke er faglige argumenter imod lange ærmer. Professoren er Niels Høiby, som også er overlæge på Rigshospitalet og desuden medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. I april måned i år gik han ind i en offentlig debat om, hvorvidt det var i orden at fyre to bioanalytikere på Hvidovre Hospital, som ikke ønskede at bære uniformer med korte ærmer af religiøse grunde. Kvinderne arbejdede med at tage blodprøver på børn og voksne, men som troende muslimer ønskede de ikke at vise deres bare håndled. »Det er helt forkert at fyre dem. Jeg mener ikke, at der er nogen risiko for patienterne, og hvis de har det problem, kan de give dem overtræksærmer på. Der er ingen faglig begrundelse for at fyre dem«, sagde Niels Høiby til Politiken. Ingen evidens for krav om lange ærmerI en kronik i Kristeligt Dagblad lidt senere på måneden fremlagde han sine faglige argumenter for, at lange ærmer ikke udgør et hygiejnisk problem. I kronikken påpeger han først og fremmest, at der ikke er evidens for, at korte ærmer e Kræftens Bekæmpelse vil forske i lymfødembehandling26-04-2014 16:03 Kræftens Bekæmpelse vil forske i forebyggelse og behandling af lymfødem og har afsat fem millioner kroner til arbejdet af de midler, som kommer ind ved Knæk Cancer ugen i 2014. DALYFO skal være med til at bestemme, hvad pengene går til.
Hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse har øremærket fem millioner kroner fra Knæk Cancer 2014 til temaet “Bekæmpelse af senfølger hos børn og voksne blandt andet gennem øget indsats med forebyggelse og behandling af lymfødem.”
Arbejdet med at få pengene omsat til konkret forskning allerede sat i gang. Der er nedsat et udvalg på fem personer, som skal indkalde og bedømme ansøgninger til forskningsprojekter om forebyggelse og behandling af lymfødem. Planen er, at projekterne er udvalgt og klar, før indsamlingen går i gang, så danskerne ved, hvad de giver penge til.
Udvalget består af fem personer:
Henrik Ditzel, overlæge og repræsentant for Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg,
Lene Koch, professor og repræsentant for Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Komite
Peer Christiansen, overlæge og repræsentant for Dansk Bryst Cancer Gruppe
Lene Lundvall, klinikchef og repræsentant for Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe
Kirsten Sparre, adjunkt, journalist og repræsentant for DALYFO Sygehus Thy-Mors er nu klar til at åbne venteliste for lymfødembehandling26-04-2014 16:01 Det lysner, men kun lidt for de lymfødempatienter, som i efteråret mistede adgang til at få behandling på Sygehus Thy-Mors. I maj vender en lymfødemterapeut tilbage fra barsel, og sygehuset øger derfor tilbuddet om behandling.Det skriver formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman, som svar på en klage fra DALYFO over, at patienterne i marts stadig ikke havde fået besked om, hvornår de kan forvente at få behandling igen. Ulla Astman forklarer, at patienterne nu skal henvende sig til deres egen praktiserende læge for at blive henvist til et relevant ambulatorium eller afsnit på Sygehus Thy-Mors, som så igen vil vurdere, om der er indikation for at henvise til behandling på det fysio- og ergoteraputiske afsnit. “Her vil de forhåbentlig straks blive tilbudt et behandlingstilbud, men er dette af kapacitetsmæssige årsager ikke muligt, vil de blive tilbudt optagelse på venteliste,” skriver Ulla Astman. Hun beklager, at sygehuset ikke har været i stand til at informere om optag på venteliste før nu, men at der nu vil blive sendt breve ud til de patienter, som tidligere har fået behandling på sygehuset. Primær lymfødemikere ladt i stikkenSådan et brev har Else Melgaard, der er medlem af DALYFO’s bestyrelse, modtaget. Hun har primært lymfødem i begge ben og fødder og har tidligere få Patienter ved ikke, hvordan de kommer på venteliste30-03-2014 23:06 De patienter, som i efteråret mistede adgangen til lymfødembehandling på Sygehus Thy-Mors, venter stadig på besked om, hvordan de kommer på venteliste til ny behandling. DALYFO har bedt Region Nordjylland om gøre noget ved sagen hurtigst muligt.
I efteråret 2013 gik en lymfeterapeut på Sygehus Thy-Mors på pension, og det førte til, at 46 lymfødempatienter fik besked på, at de ikke længere kunne få deres sædvanlige behandling på sygehuset.
De måtte indstille sig på at vente, indtil hospitalet kunne få ansat en ny lymfødemterapeut, og to andre vendte tilbage fra henholdsvis barsel og en langvarig sygemelding, forklarede formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman, som svar på en klage fra DALYFO. Regionsrådsformanden skrev i samme brev, at Sygehus Thy-Mors gerne optager patienter på venteliste til første mulige behandlingstid - “der altså desværre aktuelt er medio 2014”. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ingen af de patienter, som DALYFO har været i kontakt med, der har modtaget informationer om, hvordan de kommer på den omtalte venteliste. Og de får heller ikke svar, når de henvender sig til sygehuset. DALYFO har derfor skrevet endnu et brev til Ulla Astman og bedt hende svare på, hvordan personalesituationen ser ud nu, og hvad regionen og sygehuse Videnskabelig forskning bag chi-maskine16-11-2013 23:22
Chi-maskinen ligner noget fra den lidt suspekte afdeling i tv-shoppen. Men faktisk er der videnskabligt belæg for, at den kan bruges til at behandle lymfødem.
I DALYFO fik vi for kort tid siden en forespørgsel fra en patient, som var blevet anbefalet at bruge en chi-maskine i behandlingen af sit lymfødem. Kendte vi noget til chi-maskinen og dens effekt, spurgte patienten.
Og nej, det gjorde vi ikke umiddelbart i bestyrelsen. Men research på internettet viser, at maskinen ikke bare eksisterer, men også er blevet testet i et klinisk forsøg af den kendte australske lymfødemspecialist, Neil Piller.
Som en guldfisk svømmer
Chi-maskinen er en lille kasse, som man stiller på gulvet. Man lægger sig på ryggen på gulvet og lægger sine ankler op i en fodstøtte oven på kassen. Når man tænder for maskinen, kører fodstøtten fra side til side i et roligt tempo, så kroppen rokker fra side til side på samme måde, som når en guldfisk svømmer.
Se hvordan i denne youtube video
Hvis man bruger maskinen 5-15 minutter to gange om dagen, vil den ilte cellerne i kroppen, forbedre blodcirkulationen, øge energien, stabilisere rygsøjlen og accellerere afgiftning og heling. Og så sætter den også gang i lymfesystemet. Faktisk skulle 15 minutter i chi-maskinen svare til en times manuel lymfedrænage, hvi
<
1
2
3
>
|
|
|
|
|
|
