|
|
|
|
|
Ny ægtefælleskiftelov pr. 1. marts 201223-10-2012 14:36 Ægtefælleskiftelovens formål er at gøre bodelingen mere økonomisk hensigtsmæssig for ægtefællerne og skabe en effektiv bodeling og indeholder derfor nye regler om bl.a. autoriserede bobehandlere, reduceret skifteafgift og et fremrykket skæringstidspunkt.
Skæringstidspunktet:
Med de nye regler, er skæringstidspunktet rykket frem til udgangen af det døgn, hvor anmodning om separation eller skilsmisse indgives til statsforvaltningen. Det nye skæringstidspunkt kaldes for ophørsdagen. Ophørsdagen har samme betydning som skæringstidspunktet, dvs. det er de aktiver og passiver der er til stede på dette tidspunkt, der skal indgå i bodelingen mellem ægtefællerne.
Autoriserede bobehandlere:
Skal fungere som en objektiv rådgiver for begge parter. Bobehandlerne er erfarne familieretsadvokater, som udpeges af hver enkelt retskreds. Bobehandleren skal udarbejde et udkast til en boopgørelse, der indeholder en opgørelse over hver ægtefælles aktiver og passiver samt en indstilling vedr. størrelsen af det forventede bobehandlersalær samt en fordeling af boomkostningerne.
Reduceret skifteafgift:
Den tidligere skifteafgift ved offentligt skifte var på 2 % af formuemassen, mens den i dag kun er på 0,5 %. I øvrigt skal der i dag kun betales retsafgift, når boet bliver behandlet ved en bobehandler o Ægtepar vil ikke dele formuer ved skilsmisse.01-05-2012 14:38
Kun hver fjerde af os dansker mener, at en formue, der er skabt før ægteskabet, bør deles ved skilsmisse.
Og kun omkring en tredjedel synes, at arv bør deles. Alligevel har kun syv procent af de danske ægtepar oprettet en ægtepagt.
Man kan dermed få sig en slem overraskelse, hvis man en dag går fra hinanden, for ifølge loven skal man dele sin formue med sin partner, hvis man bliver skilt.
Det er alarmerende at danskerne i så lille omfang opretter ægtepagter, når de tilsyneladende ikke ønsker at dele deres formue, hvis de skal skilles.
"Hovedparten af os lever, som om vi - til trods for de høje skilsmissetal - aldrig vil blive skilt. Vi går rundt med skyklapper på, får ikke taget de svære samtaler med vores ægtefæller,"
Pensionsopsparinger blev i 2006 undtaget fra reglerne om, at formuer skal deles mellem ægtefæller. Hvis man bliver skilt, har man som udgangspunkt ret til at beholde sin egen pensionsopsparing.
Hvis man ønsker, at det skal være anderledes, for eksempel fordi den ene ægtefælle går hjemme ved børnene i nogle år, er det igen nødvendigt med en ægtepagt.
Mange ægtepar kan få sig en grim overraskelse, hvis de en dag går fra hinanden.
"Har en kvinde i et ægteskab eksempelvis arvet 3 mio. kr. efter sine forældre, er hun tvunget til at dele p Familier skændes om penge.27-03-2012 11:05 Specielt børnefamilier og unge par har skænderier, om pengene skal gå til forbrug eller afdrag.
- Han vil have ny fladskærm, hun vil betale af på lånet.
- Han vil have en ny bil, hun vil hellere spare op til pension.
- Mange danske par er uenige om, hvad pengene skal bruges til, og det skaber skænderier.
Specielt unge par og familier med hjemmeboende børn skændes om penge. To af tre par i alderen 18 til 24 år oplever til tider økonomiske stridigheder, og skænderierne kan have store konsekvenser.
Penge kan veksles til materielle ting, give oplevelser eller skabe mere frihed. Prioriteringerne er ofte forskellige og er absolut en medvirkende faktor til konflikter og skilsmisser.
Mange lægger aldrig budget.
Undersøgelser viser også, at flere end hvert tredje par aldrig lægger et budget . Blandt de unge er det næsten 8 af 10 par.
Mange problemer kunne undgås, hvis det økonomiske overblik var større.
Uden et budget kan der komme mange ubehagelige overraskelser, og så er det let at komme op at skændes.
Mange er vildt utjekkede med deres penge og undgår at udarbejde et budget, selv om det er meget lidt rationelt og ofte skaber store problemer.
Brug for hjælp til udarbejdelse af dit buget?
Kontakt TBEA på telefon 70.70.72.82
Kan den ene part i en skilsmisse gennemtvinge hussalg?02-03-2012 12:26 Vort hus som vi ejer i fællesskab skal sælges da vi er blevet skilt. Kan den ene part tvinge den anden til at acceptere et købstilbud som ikke vil dække de lån der er i huset?
Spørgsmålet er dejligt kort. Svaret kan for så vidt være endnu kortere. Man kunne bare svare "ja". Men da spørgsmålet dukker op i mange forskellige forklædninge fortjener det en uddybning.
Svaret er heller ikke helt så enkelt i praksis. Alting går meget lettere, hvis der er penge i kassen.............
I gode tider er en hushandel fundamentalt ret enkel - de mange papirer til trods. Sælger skal "bare" indfri sin gæld i huset og sætte provenuet fra handelen ind på bankkontoen. Hvis et ægtepar med formuefællesskab skal skilles, og boet derfor skal deles, er der egentlig to muligheder.
Huset skal sælges, eller den ene ægtefælle skal overtage huset. Kan man ikke blive enige om, hvem der i givet fald skal overtage, kan skifteretten bestemme, hvem der skal have boet udlagt.
Selv i ellers solvente ægtefælleskifter, hvor begge ejer mere, end de skylder væk, kan der opstå en situation, hvor den ene part finder det praktisk at blive boende uden at ville være med til at sætte huset til salg. Men begge ægtefæller skal selvfølgelig loyalt medvirke til at få huset solgt. Vil den ene part Undgå fælleslån03-11-2011 13:12 Du kigger dybt i din partners store våde dådyr øjne.
Du får dét der forelskede smil og hælder hovedet lidt på skrå.
Måske kilder det lidt i maven på den dér dejlige måde og du er solgt! Du er ikke i tvivl.
I skal være sammen for evigt! Økonomi i parforhold er, og har altid været et følsomt emne. Ofte glemmer man fornuften, når kærlighed og økonomi blandes sammen og især fælles gæld, kan ende med at være den helt store problemstilling, hvis parforholdet mislykkedes.
Det er ikke sexet at tale om, hvem der skal have undulaten, hvis forholdet går galt, eller at tale om hvordan værdierne skal fordeles og hvordan økonomien skal hænge sammen, hvis i går hvert til sit. Men det er nødvendigt og ansvarligt og det stiller jer i en meget bedre situation, hvis i en dag ikke vælger at være sammen mere.
Men hvad sker der egentligt med et fælleslån, hvis et parforhold stopper og hvad kan man gøre?
Kan man ikke bare dele lånet op i to, hvis vi går fra hinanden?
Det kan med stor sandsynlighed ikke lade sig gøre! Når en kreditor giver jer et fælleslån, er det jo fordi, at chancerne for at de kan få deres penge tilbage er større.
I stedet for at skulle nøjes med at kunne kræve penge fra én person, kan de nu Bundet til den faste ejendom ved skilsmisse og ophør af samliv?14-10-2011 15:48 Boligmarkedet er presset i bund i Danmark og i store dele af verden.
Det tager lang tid at få solgt sin bolig, og de priser der opnås, er ikke på samme niveau som tidligere.
Mange har i de gode tider belånt ejendommen mest muligt, hvilket har medført, at der kun er en lille eller slet ingen friværdi tilbage.
Så længe jobsituationen og ægteskabet er i behold, er dette af mindre betydning, men mange er i dag teknisk insolvente – selvom de har en god daglig økonomi.
Går parterne fra hinanden, melder udfordringerne sig - desværre.
- I adskillige tilfælde går skilsmisseparternes overvejelser på, om eksempelvis hustruen kan overtage ejendommen, så børnene kan blive boende samme sted – måske bare indtil videre. I en sådan situation er der flere løsningsmodeller, hvis den blivende part ønsker at overtage ejendommen, men ikke kan betale den fraflyttende part sin andel af provenuet med det samme.
- Ejendommen kan eksempelvis her og nu overtages til restgælden, og derudover mod at køber udsteder et gældsbrev på et aftalt beløb. Resttilgodehavendet forfalder så efter et bestemt antal år, eller når børnene flytter hjemmefra/på efterskole eller andet. Denne øvelse udskyder behovet for likviditet indtil det passer ind i familiens cyklus. Dog skal du være meget op
Arv og gamle gæld.30-09-2011 11:19 Min kone og jeg har været gift i 27 år. Vi har sammen en søn.
Fra tidligere ægteskab har jeg tre børn.
Mit første ægteskab endte ret dramatisk bl.a. med, at min daværende bolig kom på tvangsauktion, og da jeg efterfølgende endte med at stå alene med hele gælden, nægtede jeg at betale.
Da jeg således allerede ved indgåelse af mit nuværende ægteskab var insolvent, har min kone og jeg via ægtepagt arrangeret os således, at min kone har særeje til vores fælles ejerlejlighed samt indestående i bank m.m.
Skulle min kone dø før mig, vil mine kreditorer da kunne gøre udlæg i den arv, der tilfalder mig efter hende ?
Og hvis ja: hvorledes undgår jeg en sådan situation ?
Du har ret i din antagelse af, at dine kreditorer vil kunne gøre udlæg i din arv.
Jeg vil gå så vidt som til at sige, at de har plottet dig og din ægtefælle ind i et eller andet søgeprogram i Statstidende, så sagen fluks dukker op på bankens bord, når det måtte blive relevant. Modgiften er, at du allerede nu meddeler fuldstændig arveafkald på arv efter din ægtefælle på en måde, så det, der skulle tilfalde dig, i stedet går til dine børn. Rådet er, at I får lavet et testamente, hvor I tager stilling til, Ægtepar dropper testamentet og særeje30-09-2011 10:32 Mere end halvdelen af danskerne bliver skilt. Flere bliver det endda flere gange i livet.
Og det ligger helt fast, at vi alle skal dø på et tidspunkt.
Alligevel lever vi som om, at vi ikke bliver skilt - og aldrig dør.
Ifølge en ny undersøgelsen har kun syv procent af danskerne aftalt særeje i deres ægteskab og dermed taget stilling til, hvordan formuen skal deles, hvis de bliver skilt.
Hele 91 procent ved slet ikke, hvad særeje vil sige.
Undersøgelsen viser desuden, at det kun er et fåtal af danskerne, der opretter testamenter.
Begge dele er et meget stort problem.
Man ser hver dag ulykkelige eksempler på mennesker, der - ud over at de er i dyb sorg - må forholde sig til, at familien måske er nødt til at gå fra hus og hjem, fordi den afdøde ægtefælle eller partner ikke har sørget for et testamente.
Spørg os hvad du skal gøre og hvordan du kommer videre i dit liv uden disse bekymringer. Den dyre og pinefulde skilsmisse.22-09-2011 14:44 Hverdagen ændrer sig dramatisk for de ægtepar, som hver eneste dag året rundt bliver skilt i Danmark.
Ikke kun fordi familien splittes, børnene påvirkes, og indboet skal deles.
Også på det økonomiske plan har en skilsmisse store konsekvenser.
En skilsmisse er langt dyrere, end de fleste lige forstiller sig. Den kan let løbe op i så meget som 250.000 kroner.
Flere penge end langt de fleste tjener på et helt år efter skat.
Grunden til, at det er så dyrt at blive skilt, er, at de fleste familier køber en masse ting i fællesskab uden at tænke på risikoen for en fremtidig skilsmisse.
Når skilsmissen kommer, så bliver det pludselig nødvendigt at skulle anskaffe sig ekstra eksemplarer af en masse dyre, men helt nødvendige ting.
Det gælder ikke alene store ting som bolig og bil, men også relativt mindre ting som eksempelvis møbler, hårde hvidevarer, udstyr til børn og så videre.
Det er de færreste der kan vente til efter en skilmisse med at anskaffe sig disse ting, og er derfor nød til at optage lån til dette.
Dertil kommer udgifter til flytning,honorar til advokat ved bodeling, oprettelse af ny telefonlinje, bredbånd, mobiltelefon og kabel-TV.
Ofte skal der også betales salær til ejendomsmægler og øvrige omkostninger ved at Ugifte glemmer at sikre hinanden hos ATP22-09-2011 10:41 Man har som efterladt samlever ret til at få 50.000 kroner udbetalt fra ATP, hvis man vel og mærke har registreret sig som partnere. Mange par, som bor sammen uden at være gift, kan få udbetalt dette beløb, hvis den ene part skulle dø.
Man kan nemt og hurtigt på ATPs hjemmeside registrere sig, og lige så nemt, slette oplysningerne igen, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. Som samlever har man ikke arveret, og derfor kan de penge være en stor hjælp, i en forvejen svær situation. Hilsner TBEA-teamet
|
|
|
|
|
|