Den dyre og pinefulde skilsmisse.

Hverdagen ændrer sig dramatisk for de ægtepar, som hver eneste dag året rundt bliver skilt i Danmark.

Ikke kun fordi familien splittes, børnene påvirkes, og indboet skal deles.

Også på det økonomiske plan har en skilsmisse store konsekvenser.

En skilsmisse er langt dyrere, end de fleste lige forstiller sig. Den kan let løbe op i så meget som 250.000 kroner.

Flere penge end langt de fleste tjener på et helt år efter skat.

 

Grunden til, at det er så dyrt at blive skilt, er, at de fleste familier køber en masse ting i fællesskab uden at tænke på risikoen for en fremtidig skilsmisse.

Når skilsmissen kommer, så bliver det pludselig nødvendigt at skulle anskaffe sig ekstra eksemplarer af en masse dyre, men helt nødvendige ting.

 

Det gælder ikke alene store ting som bolig og bil, men også relativt mindre ting som eksempelvis møbler, hårde hvidevarer, udstyr til børn og så videre.

 

Det er de færreste der kan vente til efter en skilmisse med at anskaffe sig disse ting, og er derfor nød til at optage lån til dette.

Dertil kommer udgifter til flytning,honorar til advokat ved bodeling, oprettelse af ny telefonlinje, bredbånd, mobiltelefon og kabel-TV.

 

Ofte skal der også betales salær til ejendomsmægler og øvrige omkostninger ved at sælge den fælles ejerbolig, som let løber op i 100.000 kroner. Mange presses også til at flytte til en ny og mindre bolig, hvor der let kan være store udgifter til oprettelse af nye boliglån og måske køb af ny bil.

Der skal muligvis også betales børnepenge af den far eller mor, som ikke har sine børn boende hos sig.

Børnebidraget afhænger af ens indkomst og skal som udgangspunkt betales til børnene er fyldet 18 år.

 

Er der stor forskel på ægtefællernes indkomst, skal der også betales ægtefællebidrag. Hvor meget der skal betales, kan man aftale selv, og kan der ikke nås til enighed, afgøres det af Statsforvaltningen.

 

Normalt er bidraget på en femtedel af forskellen mellem parternes bruttoindtægter.

Hvis den ene part har en bruttoindtægt på 25.000 kroner, og den anden part har en indtægt på 50.000 kroner, er forskellen 25.000 kroner. En femtedel af dette beløb er 5.000 kroner. Både børne- og ægtefællebidrag kan trækkes fra i skat med 33 procent i skatteværdi.

Denne skatteværdi er dog under nedtrapning til 25 procent frem mod 2019.

 

Pensioner derimod er en af de ting, som slet ikke påvirkes på samme voldsomme måde som før, når ægteskabet begynder at knirke.
Før skulle alle kapital- og ratepensioner således deles ligeligt, mens eksempelvis tjenestemandspensioner og livrenter ikke skulle deles.

Men nu skal ingen pensioner overhovedet deles, hvis man har været gift i mindre end fem år.

Har man været gift i længere tid, er det kun, hvis den ene ægtefælle har en helt urimelig stor pension, at en deling kan komme på tale.

Derfor anbefales det også, at ægtefæller sætter sig ned og laver en ægtepagt, mens de stadig er gode venner.

Her kan man så aftale, om pensionsordningerne skal deles. Hvis man ikke gør det, beholder parterne som udgangspunkt deres egne pensionsopsparinger.