Oud, Bass & Percussion, fredag 30. april

Stemningsmættet og virtuos fredag aften på Musikcafeen
 
Det var en velbesøgt og stemningsmættet koncert, der fandt sted fredag 30. april på Musikcafeen. Koncerten faldt i to sæt, hvor første halvdel var med trio-besætning i form af Bilal Irshed på oud, Martin Krogh på kontrabas og Simona Abdallah på darbukka. Genremæssigt betegner trioen selv musikken som arabisk kammerjazz og samspillet fungerede godt. Publikum var i godt selskab med de sprøde toner fra trioen.
 
I 2. sæt gik Simona Abdallah på scenen solo. Konceptet var simpelt; darbukka og backtrack – hverken mere eller mindre. At dømme efter reaktioner fra publikum, faldt faldt det bestemt i god jord og Simona Abdallah kom godt ud over scenekanten med begejstrede bifald til følge.
 
Simona Abdallah var også en del af line-up’et på REAL på Spot. Se video- klip og reaktioner herfra her
RADAR [REAL], Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C