Radar [Real] inviterede, sammen med folkene bag Det Türkise Telt, til et " Det Türkise Telt - After Party" på Radar for at fejre teltets succes under Festugen 2012. Aftenen bød på et musikalsk møde mellem det traditionelle og det moderne med musik fra både ind- og udland.
Stemningen og udsmykningen fra "Det Türkise Telt" var medbragt til Radars nye lokaler og skabte en særlig aften med tyrkiske delikatesser og tyrkisk musik. Da dørene åbnede, mødtes publikum en afslappet atmosfære med tyrkisk kaffe og the, og kunne derudover fornøje sig med små tyrkiske "hapsere". Da de ca. 60 publikummer havde smagt på de forskellige delikatesser og fået lidt til ganen trådte den lokale gruppe Mahmoud og Fahti ind på scenen og gav publikum to intense sæt af originalt klingrende tyrkisk folkemusik ved brug af Zurna og Davul. De spillede op til et dansende publikum der udførte traditionel kædedans hvor de ikke så erfarende publikummer blev taget i hånden og indviet i de traditionelle dansetrin. Koncerten udviklede sig til et spændende indblik for de uerfarende - og et hjerteligt gensyn for de erfarende.
Efter den traditionelle del af aftenen præsenterede Tyrkisk/Tyske Dj Ipek publikum for en moderne blanding af tyrkiske folkemelodier indspundet i minimal techno som er kendetegnende for den Berlinske musikscene. Dj Ipek levede op til sit ry som en levende Dj, og gik ikke af vejen for selv at indtage dansegulvet for at sætte stemningen. Lokale Ali Minshawi sad ind med sikkert darbukka-spil, ligesom Mahmoud fra det tidligere musikalske indslag bidrag med at gøre Dj-sættet levende.