Torsdag 25. marts blev scenen på Musikcafeen indtaget af Oriental Mood og Fatma Zidan, der bød på små to timers arabisk/egyptisk musik.
Ca. 70 publikummer havde fundet vej til Musikcafeen torsdag 25. marts. Vi en indhentet en kommentar fra en af de mange publikummer. Vi fangede Möhsen Amini, der har været til flere REAL- koncerter, for at høre om indtrykket af koncerten:
- For mig var koncerten (musikken) med Fatma Zidan både kendt og spændende, idet der i Azerbaidjan også findes lignende traditionel musik, som jeg holder meget af. Jeg synes at det var en fin koncert, og det er godt at udfordre publikum med noget anderledes og uvant musik. Arabisk musik er ikke kun mavedans-musik og den klassiske del af den (mest afholdt blandt arabere), er desværre ikke så kendt i Danmark.
Möhsen Amini er aktiv i Dansk-Azerbaijansk Venskabsforening og har tidligere været involveret I planlægningen af koncerter med Azerbaijansk musik på Musikcafeen, og når han bliver bedt om at sammenligne koncertoplevelserne siger han:
- ”Ashig” musik og Fatma Zidan eller Yaghub Esfandi kan ikke sammenlignes, ligesom jazz, blues og irsk folkemusik ikke kan sammenlignes. Jeg synes rammerne omkring enhver koncert nøje skal planlægges for at publikum får en unik og uforglemmelig oplevelse. Fx. var vi bevidst med hensyn til at danse og have dansedragter på til Ashiq Gurban’s koncert, og det forhøjede stemningen radikalt. Til Fatma Zidans koncert synes jeg, at Fatma skulle synge lidt mere og man skulle have overvejet lidt mere tilsat dans. Så ville det have været en mere ”hel” koncert.