Fatma Zidan,torsdag 25. marts.

Fatma Zidan
- og Oriental Mood
Torsdag 25. marts
Egyptisk/arabisk vokal i høj klasse, iklædt lækkert, swingende og dansevenligt musikalsk dress.
 
Med to udgivelser i bagagen, er Fatma Zidan godt på vej til at blive en af de nye etablerede sangere i den arabiske verden. Med dybe rødder i den ægyptiske tradition, er hun i dag anerkendt som en af de bedste på sit område. 
Bag sig har hun seks musikere i form af Oriental Mood, der er efterspurgte i ind- og udland for deres veludførte  fusion af mellemøstens musik.
 
Fatma Zidan er født i Saudi Arabien, bosat i København og har et imponerende musikalsk CV fra Golfen i bagagen. Hun har sunget og optrådt i lige fra Yemen til Dubai og Qatar. CV’et tæller bl.a. en omfattende karriere som freelance korsangerinde, fx ved det meget anerkendte AMAR studie i Cairo, hvor hun med 2-300 sange pr. år, har sunget kor til de allerstørste arabiske popstjerner såsom Kadim Elsaher, Abo Bakr Salem, Zekra, Angam, Mohamed Abdo m.fl.
 
Oriental Mood har udgivet ikke mindre end syv CD’ er og er kendt for en dansevenlig fusion af pop, dance og klassik/folkemusik fra hele mellemøsten.  Oriental Mood har eksisteret siden 1991 og har givet koncerter i Egypten, Libanon, Syrien, Pakistan, Malaysia og i det meste af Norden.

Døre: 20.00, Start: 21.00, Entré: 40
RADAR [REAL], Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C