Veteran Cosmic Rocker feat. Vestafrika + Rap Akademiet

Aarhus V. møder København møder Senegal, Guinea Bissau og Mauretanien
- Rap Akademiet, Veteran Cosmic Rockers og de fem afrikanske MC’s; Matador, Staz, Mustaff, MC Monza og MC Asone gir den op på Musikcafeen.
 
Døre 19.30
Start 20.30
Entré 40 kr.
 
Det fremadstormende hip hop act Veteran Cosmic Rocker udforskede i starten af 2010 det vestafrikanske hip hop landskab, hvor de fandt fem benhårde MC’s fra Senegal, Guinea Bissau og Mauretanien. Turen til det vestafrikanske har resulteret i gæsteoptrædener på Veteran Cosmic Rockers seneste udgivelse, samt en Danmarksturne´, som når Musikcafeen 29. April.
 
På Musikcafeen piftes showet op med lokale helte fra Rap Akademiet, som kaprer scenen og smider rim Aarhus style.
 
VCR feat. Vestafrika - Rap på fransk, engelsk og wolof
Veteran Cosmic Rocker er fusionen af hiphop og electronica; udtryksfuldt dekoreret med trommebreaks fra 70´er plader, vintage synthezisers og pladespillere. Liveshowet byder på et arsenal af instrumenter og en stor lyst til at møde publikum i musikken. Med funky breakbeats og humoristiske samplesleverer Veterans Cosmic Rocker en bund, som får afrikansk storbystøv kastet i maskineriet, når gæste-MC’erne spytter rim på både koloni-hovedsprog og afrikanske stammesprog.
 
”I Vestafrika mødte vi hip hoppens originale udgangspunkt: Der hvor MC’s rapper, fordi de har noget på hjertet. De MC’s vi har inviteret med på touren, rapper på baggrund af politiskog social indignation. Ud fra en drøm om at deres musik kan skabe forandring og retfærdighed”, fortæller bagmændene i VCR, Troels Kampmann Kjær og Jesper Koblauch.
 
Koncerten laves i et samarbejde mellem Musikcafeen[REAL], Music from Around/WOMEX og Rap- Akademiet.
RADAR [REAL], Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C