Foad Hosini + Gare Sazkar og Ehmet Chep, lørdag 27. november

Der bydes indenfor i et poetisk, smukt og medrivende univers, når Musikcafeen [REAL] præsenterer publikum for den stemningsfyldte kurdiske musiktradition.
 
Start 20.30
Døre 20.00
Entré 40 kr.
 
Foad Hosini
Der er plads til spiritualitet og eftertænksomhed, når kurdisk/iranske Foad Hosini giver koncert lørdag 27. november, hvor traditionel kurdisk musik møder et tekstunivers hentet bl.a. hos digterne Rumi og Hafez.

At Foad Hosini bruger digtekunsten i sin musik er bestemt ingen tilfældighed, da digte og digtere spiller en markant rolle i såvel den kurdiske som den iranske kulturarv, hvor poesien og musikken de sidste mange tusinde år har gået hånd i hånd.
Musikken er meditativ og sfærisk, med Foad Hosini på vokal, setar og det kurdiske stregeinstrument tembûr. Med sig på scenen har han yderligere to musikere på  henholdsvis tonbak og daf.
 
Gare Sazkar og Ehmet Chep
Århusianske Gare Sazkar, som gæster Musikcafeen [REAL] for anden gang, er et særdeles velkendt navn i kurdiske kredse – nationalt, såvel som internationalt. Gennem en årrække har han været repræsentant for den stemningsfyldte og levende kurdiske folklore-musik, som rækker langt tilbage i tiden og formidler kurdisk tradition og historie.  

Med sig på scenen har han, specielt til lejligheden, Ehmet Chep, der ligesom Gare Sazkar spiller et hav af strengeinstrumenter, eksempelvis tembur, saz, oud og bouzuki. De to får en hjælpende hånd af Rewan Riko, som gæster med arabisk percussion/tombak. Sammen danner de tre et smukt lydbillede, som fuldendes af Gare Sazkars meget personlige vokal. 
 
Koncerten er en siddekoncert og der vil derfor være et begrænset antal pladser. Billetter kan købes i forsalg ved henvendelse på ak.real@musikcafeen.dk


RADAR [REAL], Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C