Holdet er kommet i mål, trætte, udmattede og glade. Per beretter direkte efter han kom i mål. ”Vi havde god fart indtil Sessel fik en skade i lysken, derfra var det seriøst eventyr – hvor vi slæbte, bar, skubbede og trak Sessel gennem strabadserne."
De mente selv at kunne have holdt 4-5 pladsen uden skaden; men mål kom de – 10 plads på den officielle rute. Nr 10 ud af 30 tilmeldte hold.
Dynamikken og fokus går totalt i vasken når én bliver skadet. Hvad driver et som dem igennem så mange km med et skadet pige? Humøret bliver trist, medaljerne forsvinder, tempoet langsomt – og man kan blive lidt smågnaven.
Pers tårnhøje ambitioner og fysiske kapacitet kan være smertende for et hold der går i stå på en skade!
Her er det især Peter Villadsen som kommer i spil. Peter er en rolig, behagelig og sindig jyde. Peter har typisk psykologtjansen på holdet, og tager sig af at snakke med de personer som mener at være frustrerede, sure eller opgivende.
Samtidig har Peter en seriøs fysisk kapacitet; billedet taler for sig selv.
Peter navigere sjældent, og bruger derfor sit overskud til at håndtere de andres frustrationer, mangler og udfordringer. Peter er stille og tillidsvækkende af natur, og når presset er totalt; kan Peter lukke frustrationen ud af holdet.
Tillykke med at de gennemførte – det er fandeme god stil at køre Sessel i en stjålet affaldscontainer – for at spare hende et øjeblik. Endnu et eventyr i bogen.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg