VM er i gang

I min verden er det ubestridt de første 3-6 timer af et langt adventure race der er de værste. Tempoet er urealistisk højt, man føler tunge ben og det er umuligt at finde ind i sit eget tempo. Omvendt er det en befrielse at høre startskuddet. Måneders forberedelse og træning er ovre og det er tid til at yde og nyde.

Holdet skrev en sidst besked inden de gik i seng for at nyde den sidste sammenhængende søvn i 4-5 dage. Pudsigt nok er det sjældent man egentligt får sovet igennem den sidste nat. Tankerne flyer rundt, og man stresser over man ikke sover nu hvor man ikke skal sove de næste mange dage.

De føler sig klar til at race, har fået tegnet vejvalg og har styr på alle stumperne.

Det var deres klare opfattelse, at det var to monster trekking etaper der ville blive afgørende. Jeg har flere gange, når jeg piver over ondt i fødderne, hørt Bjørn tale om terrænet ned i Spanien. Han har lidt af et lig i lasten der nede fra fordi han har været udgået med ødelagte fødder. Så kommer man fint igennem dem ude for mange skræmme ser det rigtig godt ud. Afslutningen på løbet bliver 78 km kajak. Der skal nok komme nogle minde værdige sleepmonster historier ude af det. Det monotone padling virker søvn dyssende som ens mors godnat sang. Det kombineret med trætte og slidte kroppe kommer ikke til at blive sjovt.

Til dem der ikke ved hvad Sleepmonsters er er der her en beretning fra sidste års VM.

At have sleepmonsters, som det kaldes, kan bedst beskrives som en heftig brandert. Du ved godt, at du er helt galt på den, men du kan ikke gøre noget ved det.

1) Når det er sjovt.

Bjørn og jeg padler kajak sammen på en flod der skiller Portugal og Spanien. Vi bliver mere og teenageagtige og sidder og råber og skriger alt muligt og umuligt til hinanden, imens vi højtlydt griner. (niveauet er meget lig en samtale imellem fem 16-årige piger på Asti en fredag aften i S-toget). Jeg er så lagt ude at jeg ikke kan huske, hvem Bjørn er. Pludselig ser vi nogle nisser, der begynder at løbe om kap med os inde på bredden og vi giver den gas for at slå dem.

2) Når det er lidt mere skummelt.

Vi er punkteret for 4 gang inden for en time og der er ti minutter til vi misser det sidste cut-off. Vi er i lettere panik og kæmper med at få vores sidste slange i. Pernilla vælter lige pludselig, da jeg kigger spørgende på hende, svarer hun, at hun faldt i søvn. Hun forsvinder om bag et hushjørne, uden at jeg tænker mere over det.

Da vi er kommet i mål, forklarer svenske Pernilla, hvad der skete. Hun troede, vi var KGB agenter, der snakkede russisk. Vi var ved at planlægge et attentat eller lignende mod hende og det var derfor hun flygtede.

Så ved man, at man har givet alt.

Inden du sidder og holder dig vågen for at få de samme oplevelser. Så er en brandert ved nærmere eftertanke nok væsentlig sjovere.