Her på siden finder du vores nyhedsarkiv, som ikke længere bliver holdt vedlige. Følg os i stedet på Facebook

Lederens skygge

Skrevet af Gorm Eriksen
16-03-2010
Tør du sætte dig udenfor kontrol og være en skygge for at nå teamets mål?
Per og jeg havde halvanden times seriøs rulleskøjtetræning i dag. Ud over at nyde det fantastiske vejr oplevede jeg den følelse af blind tillid som både venskaber, familierelationer og ikke mindst forretningsforbindelser ofte kræver. På rulleskøjter er den fælles fremdrift langt bedre når man kun skal bryde vinden som én skikkelse, og derfor kræver det at man ligger ekstremt tæt. Det lykkedes mig at fange et billede af vores skygge på vej ned af bakke med ca. 30 km i timen.
At ligge tæt på cykel eller rulleskøjter er en god øvelse for ledere som arbejder med udfordringer relateret til ønske kontrol. At holdet kører næsten 30%-40% hurtigere ved at parret skiftevis eftergiver kontrollen og ligger ansvaret over på den anden, tvinger den stærkt kontrollerende type ud af komfortzonen – og nægter man, så taber holdet. De bedste ledere er dem som har tillid til sine kollegaer.

Du kan ikke se huller i vejen, du skal følge kadencen for ikke at ramme hinandens skøjter/hjul og du skal fysisk holde fast i din makker. Det er en stærk intimiderende oplevelse, som vi gerne vil give virksomheder som vil arbejde med værdier som ”tillid”, ”samarbejde” og ”partnerskaber”.
Dem som tør holde hånd, tør have tillid, tør miste kontrollen – er dem som vinder; to i et team er stærkere end to solister. Få lederne med ud af komfortzonen, eftergiv kontrollen – og mærk accelerationen.

Kategori: Gorm Eriksen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar