Som tidligeire skrevet var vi hyret til, at vinde et motion løb ala DHL stafetten, bare i Roskilde.
Med ca. 1600 løbere på alle niveauer var det et halvstort løb, som vi havde valgt at "gabe" over. Vores misson startede fint.
Jeg lagde ud for team Puma/Snowfun, og efter ca. 1 km var jeg alene i front med en mand, der bedst kunne beskrives som et sæt ben med hoved. Han tog dobbelt så lange skridt som mig, og virkede til at have et gear ekstra.
Efter de første 2,5 km kom vi ind til stævenecentrumet. Her kunne jeg hører venner og bekendte, der mente jeg skulle vinde. Hmmm det var da et forsøg værd så jeg rykkede på en stejl bakke, og tænkte; Så må jeg "dø" i front. Den hvide kenyaner svarede ikke igen, og meget overraskende kunne jeg holde mit 10 meter forspring de sidste 2,6 km.
Perfekt skifte og så afsted med næste mand. Desværre var de 3 sidste fra det konkurrende hold et hak bedre end os. Og vi var aldrig tæt på at slå dem. Meget overraskende var det at jeg opdagede, at der kom et hold imellem os og de hvide kenyaner. Hvor kom de fra ?
Men en 3. plads er jo stadig på podiet selv om der er to trin op til der hvor det er sjovt. Dagen efter fik jeg en sms fra sponsoren. "Per har du set du har bedste tid af alle". Det havde jeg ikke, og det er selvfølgelig tilfredsstillende at se
Midt i august drager Peter, Per og Bjørn afsted til USA sammen med Sessel Elmstrøm for at være med i adventure racet Untamed New England. Nærmere bestemt i det nord-østlige hjørne af USA, mellem Boston og Montreal.
Konkurrencen ligger i et øde, tyndt befolket område med vild natur.
I skrivende stund er vores hold det eneste europæiske hold i konkurrencen. Dog deltager Bjarke Refslund for et amerikansk hold.
For nr. 1 og 2 vil der være en fribillet til VM i Spanien til efteråret.
Holdet er sponseret af:
Skandia (pension og forsikring) og Key Experience (teambuilding), og stiller derfor op som Team Skandia Key Experience.
Det er ofte at man mister motivationen fordi man er skadet. Det er især svært at holde træningen oppe i højt gear hvis man træder meget ensidigt. Det var ofte at jeg havde lange perioder uden træning da jeg var løber, fordi jeg havde svært ved at forestille mig at kunne lave andre ting. Form-kurven styrtdykkede og det tog ligeledes lang tid at genvinde styrken, når man holdt totalt pause fra træning.
Både ensidig træning og forkert udstyr er en væsentlig årsag til skader. Derfor er 5 historie om tid til træning, en opfordring til at prøve nye træningsformer.
Svømning i havet, cykling i skoven, vandring, rulleskøjter og kano eller kajak. Hvis skaden er i fødderne, kan man næsten altid cykle. Hvis det er i knæet eller hoften, kan kano eller kajak være et godt alternativ. Det handler både om at holde kroppen i gang, men også at gøre noget som er sjovt og rart.
Ud over at variere træningen for både at undgå skader og holde motivationen høj – handler det om at bruge det rigtige værktøj. Især på løbet kan det betale sig at få analyseret løbestilen. Her kan indlæg til skoene være en stor fordel for at undgå skader, og det er vigtigt at finde ud af hvilken type sko man skal bruge. Personligt har jeg fået fr&ael
Denne weekend bød på premiere for et nyt dansk adventure race: 'Wat a race'. Løbet foregik langs Sjællands nordkyst og ned til Grib Skov og Esrum Sø.
Jeg stillede op sammen med Rune W. Andersen fra Roadrunners Adventureteam og Line Brix Frandsen som holdet Skandia Pension. Line er ny i sporten, men har en fortid som elitetriatlet.
Racet bød på mange fine indslag. Vi startede med en coasteering-etape langs kysten. Coasteering er normalt en kombination af løb og svømning langs en klippefyldt kyststrækning. Klipper var der ikke mange af til Wat a race, men der er faktisk en del skrænter og store sten langs kysten, og det var et udmærket indslag med coasteering.
Undervejs i konkurrencen, som foregik i strålende solskin, var der en hel del svømmepassager, både i søer og ved havet. Det var sådan set ganske forfriskende.
Banelægger Lars Bukkehave havde også indlagt et fint lille rigtigt svært orienteringsløb.
Både Rune og jeg havde løbet Ekstrem Marathon weekenden før, så der var en god portion ømhed i lår, knæ, ben og ankler. Men det lykkedes alligevel for vores hold at hive en 2. plads hjem.
Line i fin figur på mountainbike - det er første gang hun prøver kræfter med at cykle mountainbike.
Imens holdkammeraterne enten forsøgte at gå på vandet eller vandt Ekstrem Marathon, tog jeg til Kullen i Sverige for at avancere mine klatreegenskaber. Både af forkærlighed for højder og adrenalin, men også for at lære kundskaber som kræves på topniveau i Adventure Racing.
Selvfølgelig var de 100 km hver vej til og fra Kullen på cykel, hvad er bedre opvarmning til
klatring end en god cykeltur. Programmet stod på grundlæggende klippeklatring med kiler, bundsikringer, topsikringer, første- og andenmands klatring.
Hvis nogle mangler en klatremakker; så lad os endelig vide det – klatring kræver vedligeholdelse og øvelse.
Vi planlægger på en klatretur til Kullen, med kajak fra Roskilde Fjord til Kullen (110 km). Hvis nogle er interesserede, så lad os endelig vide det. Det kræver overnatning undervejs begge veje, så projektet er minimum 3 dage.
I dag nåede Thure Kjær og jeg et mål, som jeg har forfulgt i mange år: at vinde den lange distance på Extrem Marathon (XM), et langdistance 2-personers orienteringsløb med oppakning og overnatning i skoven.
Løb og smerte
Thure viste mig engang en video om verdens hårdeste ultraløb, Badwater Ultramarathon, hvor man bl.a. følger vinderens sidste timer frem mod målstregen. Til trods for at han må være ufatteligt træt, bevarer han alligevel en sund løbestil, hvor han tilsyneladende ikke falder sammen eller går for langt ned i tempo. Ved sin side har han en personlig pacer, en slags træner, der skal hjælpe ham til at yde sit bedste. Paceren ligner en mellemting mellem en gorilla og en stærk atlet, og råber igen og igen med en dyb stemme:
"Fight through the pain!"
Den samme indre stemme fik jeg brug for mange gange i dag. Mine knæ havde det ufatteligt ringe, da jeg stod op, klar til 2. dagen på XM. Den her dag ville blive en kamp, en kamp om ikke at trække stikket ud og udgå - og en kamp for at opretholde et bare nogenlunde tempo.
Perfekt første dag
Forud var gået en virkelig god førstedag, hvor vi var kommet ind som de første, dog kun med en lille margin ned til nr. 2 og 3. Men det hele klappede: godt stabilt tempo hele vejen, godt indtag af mad undervejs, ingen store navigationsf
Var der ingen vej tilbage, det måtte prøves efter.
Det er nemt og sidde hjemme i sofaen, og komme med teorier om det ikke kan lade sig gøre, og at det bare er en god gang viral reklame.
Jeg har altid haft den filosofi, at man ikke kan afgøre om noget er muligt, før man har prøvet det efter. Gudskelov er jeg ikke den eneste, der har det sådan Var jeg det havde vi nok stadig trukket konen rundt i håret og jagtet dyr med køller.
Efter en time med seriøse forsøg og en del undrende blikke, hælder jeg nok til det ikke kan lade sig gøre, men omvendt er jeg sikker på, at jeg heller ikke troede på at man kunne cykle første gang jeg prøvede det.
Vores plan var at køre Eksplore Sweden, men da vi ikke kunne samle et stærkt nok hold og få logistikken til at gå op, ændrede vi planer til det bedre. Nu er planen, at køre det her løb i USA.
Vi var i dag blevet kaldt til møde på industivej, hos den lokale pusher. Han havde et beskidt job der skulle udføres til Roskide parkstafet. Han ville have tværet de andre hold ud, og Snowfun- og Pumalogoer øverst på skamlen.
Et hurtigt nik til Gorms udkulige ansigt, og vi sagde i munden på hinande; Deal. Godt nok er vi udholdensatleter, men hvor svært kan det være, at løbe 5 km. Så træningen bliver de næste par dage krydret med lidt intervaller. Men tænk sig vi skal køre et løb, der varer 18 min. Det bliver fedt.
40 hold stod klar i weekenden for at dyste om at vinde Amagers første Adventure Race. Vi stillede hold for Skandia under navnet Team Skandia, og vandt i en solid tid på 7 timer og 23 minutter.
TV2 Lorry lavede et indslag om begivenheden. Klik på nedenstående for at se indslaget.