/ BiFO

BiFO fortsat...

Hver dag kører vi med et fokusområde i en til to timer, hvor der samtidig er plads til hverdagstilbuddene, som vi kommer indpå senere. 
 
Fokusområderne:
 
PC/iPad action
Børnene har mulighed for at medbringe sin iPad eller PC med den dag, og spille sammen med kammeraterne og udveksle erfaringer og tips om de sidste spil og you-tube trends.
 
Filmklub
Vi fortæller hinanden om de nyeste fillm og favoritterne, og ser en film sammen (gerne danske film). Der serveres popcorn og saftevand til.
 
Street-life
Børnene kan medbringe deres skateboards, løbehjul, waveboards, rulleskøtjer, Inliners og lign. og ellers rulle der ud af. Husk hjelm og arm- og benbeskyttere. 
 
Kreative værksteder
Her maler vi og tegner, arbejder med papir, klipper og klistrer og får tatoveringer m.m.
 
Lektiecafé
I hvert fald én gang om ugen holder vi lektiecafé. Her kan børnene få hjælp til lektierne i de fleste fag. I samråd med forældre vælges de fag der skal fokuseres på. 
 
Bagning
Vi kan vælge om vi laver snobrød og bager på bål eller laver kokoskugler el. lign. Alt der kan bages, som ikke kræver ovn og røremaskine vil blive prøvet af. 
 
Tur ud af huset
Enkelte gange vil vi tage på tur. Det er det eneste fokusområde, som kræver tilmelding på forhånd. Alt efter hvor turen går hen, kan der evt. kræves ekstrabetaling. 
 
Vi er åbne for flere fokusområder, hvis børnene kommer med forslag. 
 
Hverdagstilbud:
 
Udover fokusområderne byder vi på daglige aktiviteter, som børnene frit kan vælge imellem. Ingen er forpligtet til at deltage i dagens fokusområde, hvis der er andet der frister (undtagen tur ud af huset).
 
For de sportsinteresserede børn er der mulighed for at spille fodbold, basketbold, tennis, bordtennis, padel-tennis og fodtennis. 
 
Hvad angår lege sætter vi gerne stikbold, høvdingebold retningsleg, kædefanger, dåseskjul, banke banke bøf, ræven sover, byen sover eller gemmeleg i gang.
 
Så kan børnene til enhver tid lege med perleplader, lego, brætspil, puzzlespil, kort samt læse jumbobøger og andre danske bøger, tegne, danse og ellers hygge sig med hvad de ellers kan finde på i hyggekrogen. Der er selvfølgelig også tid til fri leg. 
Efter kl 17.00 har de lov til at hygge med medbragt iPad el. lign. efter aftale med forældrene. 
 
Det praktiske:
 
Der serveres frugt, vand og kiks ved samlinger, og børnene er velkomne at tage noget mad/snack med. De har også mulighed for at købe mad i caféen. 
 
Det koster 5 euro for hver påbegyndt time, dog aldrig mere end 10 euro pr. barn pr. dag fra mandag til og med torsdag. Dvs. den tredje time er gratis. Fredag koster det max 15 euro for 4 timer, hvor den fjerde time er gratis. Betaling foregår ved ankomst. 
 
Her kan du anmode om deltagelse i BiFOs Facebookgruppe: BiFO på FB
 
Vi håber noget af ovenstående kan friste, og glæder os til at komme i gang med BiFOen fra og med mandag den 18. september fra kl. 15.00