|
|
|
|
|
Lavendelstrik -en hverdagsblog- |
|
|
|
|
sommeren lurer derude
nye lavendler på vej
Såning af lavendler har aldrig appelleret synderligt til mig. De er såkaldt kuldekimere, frøene skal en omgang i kulde inden de spirer.
Men for et stykke tid siden blev jeg alligevel stædig og såede - efter først møjsommeligt at have pillet frø ud af de visne blomster på både almindelig og sommerfuglelavendel. Og sandelig spirer de nu.
de plejer ellers at så sig selv, men den bedste og sikrestemetode er nu at stiklingeformere dem.
 De er ret villige til at slå rod. Her er det en sommerfuglelavendel, jeg har til at overvintre i udestuen, jeg har taget stiklinger af her i sidste måned og her
 stiklinger fra i efteråret af en pink sommerfuglelavendel. Det er sjovt - og billigt selv at lave dem, til en lavendelhæk ville jeg sætte 10x10x10 - ti stiklinger på 10 cm med 10 cm mellem hver. Sæt dem efter klipningen i april - tiltusk dig gerne afklip fra venner og bekendte hvis du ikke har lavendler selv (endnu) og allerede i august samme år vil de fleste blomste så småt. Efter et par år har man en tyk og kraftig hæk, og de kan med fordel deles - nemt fordi hver plante består af ti enkelte stiklinger.
Morgenhygge
Så er der te og strikketøj, god varme, sovende hunde og en skøn duft af påskeliljer. Ren idyl på Lavendelgården. Udenfor er det en anelse råkoldt for at sige det mildt.
Jeg er ved at give mit færøgarn uden banderole en chance. Det er ok at strikke med, synes jeg.
Mens jeg strikker, er der tanker om have, butik og kommende "orangeri", der drøner rundt i hovedet, ind imellem bliver jeg nødt til at lægge pindene og notere en tanke ned. Måske ideen vil vise sig brugbar?
Førstesalen over butikken skal indrettes til garnværksted og butik. Alt det strikkede derop. Jeg makker lidt med at få trappen gjort farbar - også¨for andre end mig selv! Et ordentligt gelænder må der i hvert fald være.
Bestik og bestik...
I fortsættelse af gårsdagens epistel om dækketøj og mit ambivalente forhold hertil - præsentation af et par af butikkens "næsten-sølv" - altså det "totårnede" som var til at opnå for menigmand.
det ovennævnte kender jeg ikke navnet på - hvis nogen genkender det, er jeg glad for at høre om det.
dette her havde mine bedsteforældre - navn...muligvis Olga..
så er der jo det meget kendte og næstn tidløse - "Dobbeltriflet", og det kan vel nærmest bruges til alle stel. (?)
Til sidst noget helt andet - nyt i butikken
snoreholder , der står SOLIDT - fås til 95 kr - ned snor.
(fra Hortensia)
Dyrlægens dækketøjsskab
I den nærmeste genbrugsbutik stod et dækketøjsskab - af nogle kaldet en skænk, men i min terminologi er sådan én lang og lav, det var dette ikke.
Lavet af rigtigt træ - nøddetræ til og med. Meget fint da mine forældre "stiftede hjem", for de havde det hele i nød.(detræ).
Det kaldte på mig, det skab, men hvor skulle det anbringes? En ide tog form, og da det kostede den ringe sum af 200 kr., blev det betalt, og udbringning også bestilt.
I dag ankom det så. På trailer og fragtet hertil af en ældre mand, der kunne oplyse af det skam havde været dyrlægens!! Nå da da.
Jeg fortalte ham at jeg ville stille det i laden, da det alligevel skulle males. Han så forfærdet på mig, - " ja men det er nøddetræ", sagde han!
Hm, ja så jeg overvejer lige om det går an i den oprindelig "træfarve", men mens jeg overvejer det, kan jeg så forestille mig alle de fine "dækketing", det kan rumme. Det har bestikskuffer - skuffer til linned og skabe til servicet.
I gamle dage var det en kunst at dække et bord. Man havde 12 af hvert, hvis ikke 24, og duge og servietter lå nyrullede og stive i skufferne. Sølvtøjet blev jævnligt pudset, ikke kun til jul, men ligesom man altid skulle have rent undertøj på "-for hvis nu man kom på hospitalet -", så skulle alt også være tip-top, hvis nogen skulle kaste et blik ind i skabet.
I Butikken har jeg rigtig mange gamle mellemlægsservietter, flacon'er, dugeog bestik i sølv - totårnet, forstås, men det er en fornøjelse at kigge på det og vide at det har tjent en husholdning på bedste vis - og nu bare venter på den næste. For jeg tror flere og flere går op i at det skal være i orden, når man dækker et bord.
Da jeg var ung , var dækketøjsskabe småborgerlige - hvorfor skulle man dog have 12 af hvert - sagde vi og var udmærket tilfreds med det tykke keramik til vores tekrus og tallerkener. Øl drak man af flasken. vin måske af papkrus til festerne, hvor der altid var mange og man kom medbringende hver sin flaske "Palanca" fra Brugsen.
I lavendlernes verden
Begrebet "mindfulness" har vundet mere og mere frem i de senere år. Det er fantastisk godt at lære sig - og i dag har jeg virkelig præsteret at være særdeles "mindfull" - altså tilstede i nuet.
Øvelsen gik ud på at fremdrage lavendelfrø fra de sidste overvintrede blomster, som stod og så lidt triste ud i haven.
Mine lavendler sår gerne sig selv, men nu fik jeg lyst til at eksperimentere lidt. Har aldrig sået før, de siges at være lidt vanskelige, skal have kuldeperiode for at ville spire.
Men nu har de vel fået kulde nok af at sidde derude i flere kolde måneder.
Så ind med dem og op i en skål.
Sommerfuglelavendlen i udestuen kom med i samme ombæring
Og så gik jeg ellers i gang med møjsommeligt at skille dem ad og pille frøene fra. Meget meget meditativ beskæftigelse!
Og duften! Lavendel nirker som bekendt beroligende og afslappende ---så jeg fik en dejlig døsighed ud af det i samme ombæring.
De er godt nok små, sådan nogle frø.
De almindelig er sorte og sommerfuglelavendlens frø er brune.
Nu er de sat til spiring , først på et stykke vådt køkkenrulle i en skål inde i køleskabet,der står de 24 timer. Mere om forsøget senere.
Sne og kælkene frem -vær beredt Danmark!
Vejrudsigt er jo efterhånden et helt show i morgentv - historien. Birketræer og megen snak om det "hvide" der kommer ud af skyerne - i går blev der talt og varslet om den kommende snestorm - og hvad stod vi op til her på Lavendelgården? De ovenfor. Absolut ingen sne havde dækket mark og mose endsige haven her i det nordfynske.
Skuffet? Nej, nej - lærken ville nok heller ikke have brudt sig om det, og så sparer vi lidt på træpillerne. Så vi kunne nøjes med at se på TV hvordan Falck og sneskraberne og TV's udsendte medarbejdere stod og klaprede tænder.
Er det efterhånden en andedam, når et snefald af beskeden størrelse sender rapporterende medarbejdere ud i naturen i fuldt vinterornat?
En tur i haven.
Koldt var det. Men alligevel befriende at være ude og gå og nusse lidt igen. Hundene sprang rundt og ville lege, altid glade for at være ude, bare det ikke regner. Det byder man ikke små schnauzerdamer.
Minsandten om ikke græsset groede vildt og inderligt ind i mine bede! Ta'r ikke hensyn til at det er vinter, åbenbart. Krapyl!
Så jeg måtte igang med lidt intensiv lugning. Uden handsker. Brrrr!
Det var lidt koldt for fingrene, men jeg følte mig temmelig prægtig, da et par bedkanter var fri for græstotter. Det er den slags græs, der danner lange udløbere over jorden, det kan skam nå langt omkring sådan et par måneder uden opsyn. Men nu er parkbetjenten tilbage igen!
Her bringer jeg lige et par billeder af hvordan det kan se ud - derude
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Så nåede vi midvinter
Selv schnauzeren fryser. Men prøver at gø og grave sig til varmen derude- Selv holder jeg mig inden døre med strikkerier og bestillinger.
disse huer er fabrikeret de sidste par dage og er ganske søde, synes jeg.
Det er en fin måde at bruge rester på , og det udfordrer éns farvesans. Men denne type strik - dominostrik - er bare rigtig sjov, det føles som om det går meget hurtigere end almindelig strik. Og det gør det jo ikke.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sikke en orden
Tur i skoven. et stort stykke med gamle graner er fældet. Som det forandrer den vante skov. Hvor man før gik i næsten mørke, meget lidt sol kom ned på skovvejen, er der nu fuldstændig øde - ligner et månelandskab.
Men nu er der "havkig", et fantastisk syn.
For det er så forjættende, det hav - i dette tilfælde Kattegat, der ligger der blåt og lokkende. Til tider gråt og i voldsom bevægelse, andre gange mildt og stille. Aldrig det samme fra dag til dag. At sidde og kigge ud over det, måske få øje på Samsø langt ude, en måge eller en af de store coastere er fantastisk for en stresset sjæl.
At se de store stammer linet op, betvinget og nummereret, indgyder respekt - eller en slags vemod. Så store og mægtige de var, nu reduceret til en stak "brænde". Ak ja - tidens tand gnaver i os alle.
En god dag til alle
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Lavendelgårdens gæstebog
læg en hilsen - giv en kommentar-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| delsaversat | swonpSemweedeLype@gmail.com | onlinecasinouse.com/# | | 16/09-2020 | | casino real money http://onlinecasinouse.com/# - real casino slots slots for real money online casino slots http://onlinecasinouse.com/# |
|
|
|
|
| AnnaMJ | annamarkova@gmail.com | | 18/12-2016 | | Hello! My name is AnnaMarkova, our company need to advertise on your website. What is your prices? Thank you. Best regards, Mary. |
|
|
|
|
| Grfcdsiomm | 5gptrfthfnhj4gg@hotmail.com | | 20/06-2014 | | generic viagra cheap viagra viagra viagra online viagra pills |
|
|
|
|
| loneskiomm | 5gptrthnhj4gg@hotmail.com | | 08/06-2014 | | viagra online viagra buy viagra viagra viagra price |
|
|
|
|
| Martin, Begynderhaven | begynderhaven.dk | | 21/02-2013 | | Det er en dejlig hyggelig side du har fået lavet dig her. Der kan findes meget inspiration. |
|
|
|
|
| Affostatrit | colecoemi@gmail.com | | 19/07-2012 | | sensitive Plasmodium pfcrt chloroquine resistance alleles in resistance 20002010 Malisa et cialis canada illegal buy buy cheap viagra , viagra prescription,generic viagra, cialis.com,cialis,cheap cialis |
|
|
|
|
| Seawleryile | peaxPlayday@gmail.com | | 16/07-2012 | | WWEC2012 will be accompanied by the WWEC2012 Trade Fair where renewable energy companies will present their products and services. Delegates will also be able to participate in several excursions to renewable energy projects in Germany. viagra without prescription , buy generic viagra,viagra 100mg, buy cialis,generic cialis,cialis soft |
|
|
|
|
| Tolicoenciple | Foereefloab@gmail.com | | 24/06-2012 | | That’s the difference between Tom Brady and Kyle Orton. As ESPN broadcaster Jimmy Dykes often suggests, it’s not always about the X’s and the O’s, but online generic cialis , cialis daily,cialis buy online, viagra online no prescription,online viagra sales,viagra 50mg |
|
|
|
|
| Palaoccaway | GypeKeerrytum@gmail.com | | 08/06-2012 | | I also look at Josh McDaniels, who was the Boy Wonder in New England after the offenses he oversaw smashed scoring records. McDaniels left Massachusetts 20mg cialis,cialis 2.5mg,buy viagra generic,discount viagra. |
|
|
|
|
| blooliFum | Creasuade@gmail.com | | 06/06-2012 | | making them harder and more durable. If you really need more then you probably have to hire a sex instructor forcialis, cialis,cialis online |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tirsdag den 20. januar.
Denne buket vil jeg sende USA´s befolkning for at ønske dem til lykke med den nye mand i Det hvide Hus. Fantastisk - men også på tide at race, tro eller køn ikke kan skille en person fra dette embede.
Jeg tror også på
A NEW BEGINNING
MÅSKE LIDT RØRSTRØMSK, MEN VELMENT.
Verden trænger til det.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Søndag den 18. januar
At have en have
- Kun en tåbe frygter ikke haven - hørte jeg engang en bekendt sige med en lettere omskrivning af en kendt vending...jeg morede mig over det, så i ånden skvalderkål, mælkebøtter og tidsler i skøn forening ligge på lur, når man entrede det grønne område for at nuppe sig en "morfar" i liggestolen...frem
med hakkejernet, min ven...ikke noget med at dovne....vi overta'r det hele..!
Og det har ukrudt - eller den vilde flora det med at gøre, så snart man vender ryggen til. I sommers kæmpede jeg en brav kamp i urtehaven med fuglegræs! Ser så lille og uskyldig ud, gør den. Men den er en ren satan i et jordbærbed, hvor man ikke sådan kommer med hakkejernet. Den kaster tusindvis af frø, der spirer særdeles villigt og hurtigt.
Og hvad stiller man op med mælkebøtter, når den tilstødende græsmark er fuld af dem også?
Jeg er blevet enig med mig selv om at jord har bedst af at være dækket, det holder på fugtigheden, og at mælkebøtter er smukke, kan spises og særdeles gavnlige som "naboplanter", en overset skønhed.
Som lægeplante er den også i besiddelse af mange gode egenskaber.
Ellers er det jo en kedelig tid for en havetosse - der sker ikke rigtig noget derude. En lille kejserbusk med lyserøde blomster er i knop. Enkelte roser er slet ikke holdt op med at blomstre - The Fairy står stadig med blomster. En hårdfør lille alf, man godt kan tilgive at den ikke dufter, når den er så ihærdig.
Andre har til gengæld travlt i de grønne områder. Lille "Mulle" - muldvarpen og dens koner har rigtig travlt med at underminere hele haven - store bunker fordeler sig overalt. Til stor glæde for Bella og Sally, de to dværgschnauzere, der tror de er gravhunde. Jeg er ikke vild med at få det hele gravet igennem på den måde, men forhåbentlig kan det genskabes i sin vante orden, når foråret nærmer sig. Jeg bliver mere og mere sikker på at jeg ikke skal have så meget græsplæne. Flere bede og flisegange må der til.
I mellemtiden må der studeres havebøger og frøkataloger.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
At gynge
Timer tilbragt på eller i en gynge er timer med afslapning, given sig hen til rytmen - frem -tilbage - frem - tilbage - hovedet tømmes for tanker , og man bare er .
Stille og roligt eller vildt og højt -se mig, mor! - ups, der hoppede man af i farten og gyngen slog igen.
Man lærer af det og hopper længere næste gang.
Der er også "Tarzan-gynger". Monteret højt oppe i et træ og man kaster sig ud i luften fra en gren eller dertil bygget stillads. det frie fald - og så - gyyyynger man vildt og voldsomt.
Ikke sært at småbørn gynges i søvn. Denne rytme finder genklang, måske i hjerterytmen og roen indfinder sig.
Den dag i dag er jeg vild med gynger.
Stod det til mig var der mindst en 3-4 forskellige steder på Lavendelgården - ude som inde. Der arbejdes også på det.
Hængekøjer høre også med i gyngefamilien.
Åh - en salig varm sommereftermiddag at slænge sig i sådan én.
Kun ét ord kan beskrive den tilstand:
Salighed.
Så alle burde have mindst én gynge.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Skrevet af lavendel
Den gamle Rådvad
 Da jeg var barn i 50'erne og 60'erne var den en selvfølge i de fleste husholdninger.
Rugbrøds"maskinen" kaldte vi børn den, og vi måtte ikke bruge den- vé den formastelige, der nærmede sig! Mor kunne nemlig fremvise en manglende fingerspids på den ene tommel - og det er gansk vist...joh det var farlige sager, vi havde for os.
Farmor, som residerede i stueetagen i vores hus, havde selvfølgelig også én.
Den havde en bestemt knirkende lyd, når hun energisk skar den ene fine tynde skive sønderjysk rugbrød af efter den anden, vi så til i spændt forventning, Søster og jeg, for pludselig kunne det ske: "Se nu "Dævlen", kunne hun udbryde, og så - sprang den store stribede, lettere vrisne hankat "Fut" op - og bed hende i armen!! Vi hvinede af fryd, en enkelt gang flød der blo'.
Men farmor elskede den kat. Intet var for godt til den. Farfar måtte afsted på cyklen flere gange om ugen til fiskehandleren efter - torskefileter! Fiskemanden yndede også at påstå, at "Fut" var hans bedste kunde.
Somme tider, når farfar skulle lukke den ud om aftenen, så vi ham give den et los med træskoen, når den havde smøget sig kælent op ad døren i flere minutter - han var vist ikke helt så betaget af kræet.
Men Futte levede et fyrsteligt katteliv, havde sin egen (og naboernes) have, bestemte over naboens dansk-svenske gårdhund "Smut", kunne ligge på lur, og når hunden intetanende fornøjet løb rundt på sin egen græsplæne, kunne Futte så hurtigt som lynet slå ned, og så sås den arme hund tage en runde på plænen med katten på ryggen - jo det var spændende barndomsliv.
I dag ejer jeg forskellige modeller af Rådvad'en. Jeg har jo butik...
Der er sågar en 70'er-smart orange ..retro-modellen.
Så meget brød har jeg ikke brug for, at den har sin plads i køkkenet eller fadeburet, men den er excellent til at skære stænglerne lige af på lavendelbuketter.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Søndag den 11. januar
Januar - en lang måned at komme igennem. Har man brugt for mange penge i julemåneden - og hvem har ikke det?- så længes man efter lønningsdag. Har man spist, røget og drukket alt for meget - uha, så må man se at få forbedret sin livsstil. Nu om stunder går man ikke på slankekur, men ændrer livsstil!
Så se at få fyldt frugtskålen og smid Matadormixen i skraldespanden. Grib cyklen og kom ud eller - som det gøres her- fat i hundene og u' i vejret. Ja, jeg skal ikke gøre mig til nogen helgen, det er ikke sjovt altid. Men det værste er som regel at få taget sig sammen og trække i tøjet. Ude i det danske vejr og dets luner, klarer man efterhånden op og begynder ligefrem at synes om det. For ikke at tale om de firbenede!
Så hjem til den lune stue og julepyntsnedtagningen. Jeg ved det er sent, men det hygger sådan. Men nu skal det være. Ikke flere overspringshandlinger - som at blogge eller surfe på nettet eller ... For nu at være ekstra sund spises i skrivende stund en gulerod og dertil drikkes en kop grøn te. Jo, man kan lære at holde af den. Især, da jeg fandt ud af at den skulle tilberedes med ca. 85 gr. varmt vand og ikke kogende, som gør den besk og bitter. Jo, det kan af og til godt betale sog at læse "manualen" før man kaster sig ud i tebrygningen.
Et lille madtips - røget laks, asparges med krydret røræg samt rugbrød til.
Velbekomme!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fredag den 9. januar  Dagen er gået med at lave øreringe i sterling sølv med forskellige ædle eller nok rettere halvædle sten. Her er der et par med ametyster- den flotte lilla sten. et er at de er smukke og pynter i ørerne, et andet er historien - myten - troen, der knytter sig til sten og mineraler. Ametysten siges at indgyde mod og tro på sig selv - man kan jo mene hvad man vil, men det kan vel ikke skade med lidt mod - courage i en tid med lavkonjunkturer og - jeg tør næsten ikke skrive det - kriiise - og farven er da dejlig. Som lavendler, de mørke af sorten "Hidcote Blue". En anden dejlig sten er citrinen - eksamensstenen - der også giver mod og ro i stressede situationer. Siges at knytte sig specielt til Tvillingens tegn- Flot gyldengul farve. Så har vi rosakvartsen. Jeg erindrer hos flere af mine mere "boheme-agtige" forbindelser for år tilbage at have set store stykker rosakvarts placeret på familiens husalter - TV'et eller computeren, skulle afværge skadelig stråling!! Dejlig er den i hvert fald - sart lyserød - med en smule glans. en sten for ømhed og kærlige følelser.  Jeg laver gerne øreringe på bestilling - efterkommer særlige ønsker, send en mail, så kan vi finde ud af noget. En god aften til alle Torsdag den 8. januar.
Fascinationen af de gamle Aluminia-stel i fajance begyndte allerede, da jeg var barn. Mine bedsteforældre havde i deres sommerhus(!) et rigtig flot testel med kopper og tallerkener i hver sin farve. Søster og jeg kunne bruge lang tid på at argumentere for lige dén farve vi nu syntes var den flotteste - var det den lyse-turkisblå eller var det nærmere den lilla eller måske den mørkerøde? Skønt var det at kunne vælge en ny farve hver gang man kom på besøg og få sin kakao eller saftevand serveret i. Ja - det var mit første møde med stellet "Confetti" - anede jo ikke dengang at det i dag ville være retro og et stort hit for samlere af alle slags.
Hjemme havde vi også nogle hverdagstallerkener - hvide med en lys blå kant rundt - ja det var "Lone" - en stor triumf for mig, da jeg fik lært at læse - her var noget at drille søster med --- ja, helt engleagtig var man jo ikke.....dengang...
Fabrikken fremstillede et hav af stel i ganske enkle faconer og farver, mange af dem fik de dengang mest populære pige- og drengenavne - Sonja, Susanne, Lise, Dorrit, Birthe, Poul, Valdemar....et enkelt med søde blomster hedder "Maj" et hedder "Flora". Nogle kan man være heldige at finde endnu i fin stand, andre med skår eller krakeleringer, som fajancen let får.
Fabrikken blev overtaget af Den kgl. Porcelænsfabrik, men lukkede i 1969 eller -70. Så tingene laves ikke mere.
Nu som voksen og samler af alskens bliver jeg så glad, når jeg støder på nogle af stellene i en genbrugs eller på markeder. Skøn var også dagen, da det kommunale genbrugsmarked åbenbarede en hel kasse "Anne Sofie" o la la !
herunder ser vi "Dorrit"- næsten klassisk med sine diskrete farver
og her er "Corrinna" sart æblegrøn
og her igen "Morgenfrue"
Det sidste, der kommer med i dag er til ære for min far, der fylder 80 i dag , nemlig "Knud"
En god dag til alle!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Onsdag den 7. januar
Og dagen i går, som så så truende ud fra morgenstunden, endte med at blive smuk og solfyldt, da jeg med de to dværgschnauzere skulle u' i det.
De spænede det bedste, de havde lært, gravede på livsens lyst efter muldvarpe - dem har vi en del af her i den lette sandede jord - og det var svært at bevare vintersurheden!
Landet her oppe ved Lavendelgården er for en stor del inddæmmet hav - og langs veje og stier er der små kanaler på kryds og tværs. Samtidig med at man ser fine muslingeskaller, når jorden vendes på markerne!
Lige hvor Lavendelgården ligger, har der ikke været hav, så jorden er lidt bedre, knap så sandet. Men alligevel til det "tørre" , asparges gror så det er en lyst.
Der var svaner på træk, hvinede, så¨det sang i ørene, begge hunde gøede vildt ad dem - kom ikke her! Lyder næsten som konkurrenter. Vov vov!
Hjem kom vi - til katte og høns - som altid liiige skal forsøges at kyses lidt, nej IKKE kysses - de må jages, mener man. I det stille....
Ha' en rigtig god januardag derude!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hellig 3 Kongers dag 6. januar
Nej, det er snyd - fotoet er 3 år gammelt, men for første gang i vinter har vi her på Lavendelgården noget, der bare ligner lidt. Der er kommet lidt "hvidt ud af skyerne", som de så smart siger i vejrudsigts-"showet" . De to små - ja af dyrene forstås - katten Nala og dværgschnauzeren Sally - er ellevilde i deres kontakt med dette for dem helt nye element, sikke bukkespring der blev gjort på morgenrunden i gård og have, Det får smilet frem, og et øjeblik glemmes ærgrelserne og tankerne på træpillemængden, der hurtigt svinder, bilen, der skal køre i glatføre m.m.m.m. - for det er jo sjovt. Netop et af vilkårene her i vores del af verden, at vi har årstider og VEJR. Ikke bagende bragende sol hver eneste dag.
Så smilet får lov at sidde der resten af dagen uanset sne og chill-faktor og andre ugehageligheder. En dag som i dag er det godt at "husene er hule indvendig", som min gamle farmor yndede at sige på dage, hvor vejret ikke viste sig fra den blide side. Kaffe på kanden, en god bog eller ...strikketøjet - så glider det ned.
En god dag til alle.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Søndag den 4. januar 2009
Så er jul og Nytår overstået - verden vender stille tilbage til det vante. Arbejdet, rutinerne - alt det, der trods alt fylder størsteparten af vort liv på jorden .
Her på Lavendelgården går tiden i disse dage med bestillingsstrik - jordbærhuer og en køredragt i det lækre cashmare-alpaca til en lille stump. I fø'rste omgang vil jeg ikke påstå at jordbærhuerne - til et tvillingepar på 1½ år - blev nogen synderlig succes. Hæ - de skulle lige vaskes, som altid, når jeg har strkket - ind på håndvaskprogrammet i maskinen, og så bare vente. Hmmm. Den var påfaldende lang tid om denne lille hurtige vask - ruden føltes også temmelig varm for et håndvaskeprogram...hvorom alting er, så fik de to huer den helt store tur på 60 grader - uha uha - så jeg håber pigerne har et par dukker der kan overtage filteriet. til oplysning - alpaca filter fortrinligt i maskinen!
Så nu er det om at være hurtig på pindene, jeg har forsynet højre hånds pegefinger med et solidt plaster, thi, det gør avs efterhånden.
Det er også tid til at hegle havebøgerne igennem. Spekulere på nye frø og sorter eventuelt. fik bestilt et par nye sorter tomat og artiskok hos Fuglebjerggård og CamillaPlum.
En fantastisk julegave i år var en bog af samme: Blomstrende mad! Den kan virkelig anbefales - nej dette er IKKE betalt annonce, men man må jo bøje sig, når noget virkelig er super.
 Georginer kan spises!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
