Tja, hestene er knap så fine som Anne og Freja - de har ingen stamtavle, men er ikke desto mindre pragtfulde (det har også taget lang tid og mange ture på landevejen, før de rigtige blev fundet - men det lykkedes til sidst).
Buller
Buller er en dejlig brun-broget kat. 3. pony vallak fra 1995. Vi har købt ham af Søs Bager ved Dronninglund (
www.rebahest.dk).
Han er en superdejlig hyggetrold, som især har charmeret Anne - hun lærte at sige Buller på under en uge, og det vel og mærke før hun kunne sige både Far og Mor.
Anne bliver helt vild, når hun skal op at ride - hun har ingen tålmodighed til at vente på. at jeg rider ham lidt først - men når hun først er kommet op, sidder hun med et sagligt smil mens hun klapper Buller på manen og siger "det' Buller". Balladen kommer så igen, når hun skal ned, for hun kan ikke få nok af at sidde på Buller - vi må bare konstatere, at Buller har en engels tålmodighed!
Casmir
Casmir, en sort oldenborgkrydsning, vallak fra 2003.
Han var en pragtfuld hest. Desværre ikke så gammel og jeg måtte konstatere, at jeg ikke havde den nødvendige tid til ham, så jeg solgte ham i august 2009. Han blev solgt til en ung pige, som skulle have ham med på efterskole. Desværre udviklede han spat i det ene bagben og blev aflivet lige før påske 2011.
Dixon af Hola
Da jeg solgte Casmir manglede vi selskab til Buller og jeg var så heldig at få Dixon forærende, da han også stod alene og manglede selskab. Han er faktisk en fin lille shetlandspony med stamtavle. Da vi fik ham var han hingst og kunne ikke helt finde ud af, at Buller ikke ville bedækkes, så vi bestemte os for at få ham kastereret for at få lidt ro på ham. Dixon er et nussehoved uden lige og han har en perfekt størrelse for Anne at strigle. Han skulle have prøvet at blive redet, men vi har ikke haft forsøgt endnu.
Buller og Dixon har meget glæde af hinanden - de nuser tit, men er også gode til at tage nogle ordentlige ture - hvem skulle tro at sådan et par fede basser kan stejle og små-slås, som om de var to hingstebasser og så nusse igen to minutter efter