Korsbakken

Hvorfor en toller

Vi havde længe snakket om, at vi skulle have en hund - vi var længe bare ikke enige om hvilken - og så er det jo lidt svært at få en hund !
 
Men efter Jeppe var i Iran efter jordskælvet i Bam, var han ikke længere i tvivl om, hvilken hund vi skulle have - han havde nemlig lært Indy at kende, som var med som redningshund (læs om Indy på www.hundelivet.dk).
 
Da jeg hentede Jeppe hos Beredskabsstyrelsen i Herning og havde set Indy, måtte jeg også høre, hvad han var for en - for jeg var imponeret - de andre hunde gøede og synes det var mærkeligt, at der var samlet så mange mennesker, hvorimod Indy bare tog det hele med ophøjet sindsro.
 
Køreturen hjem gik hurtigt, for Jeppe snakkede ikke om meget andet, end hvor pragtfuld Indy havde været og hvor dygtig han var.
 
Der var ikke noget at gøre - vi begyndte at surfe rundt på nettet og læse en masse mere om tolleren.
 
Vi snakkede med Anne Marie Henriksen (www.shaggy-tollers.dk) og aftalte med hende, at vi skulle mødes til udstilling i Års og se deres hunde. Derefter var der ikke meget tvivl - vi blev skrevet op til en hvalp - og så var det bare at vente..... 
Christina Bjerre