Dagbog 2008

31. december 2008
I dag har hundehvalpene været på køretur - vi kørte en tur til Kølsen for at ønske min mor & Aksel godt nytår og samtidig kunne hundehvalpene hilse på min mors labrador Dina. Dina var dog ikke ubetinget begejstret for sådan en flok vrimlende hundehvalpe - hun kom med et enkelt vuf og samtlige hundehvalpe sad øjeblikkeligt under en bil. Hun fik dog vænnet sig til tanken og de fik løbet en tur i haven indtil det igen gik hjemad. Køreturen var ikke uden piv, men Anne og jeg fik sunget lidt for dem undervejs og det hjalp.
Nytårsaften tog de også i stiv arm. De kom ud på tissetur 23.30 inden det gik løs og herefter tilbragte vi en fælles hyggestund i hvalpekassen omkring midnat og alle var rolige og uanfægtede af, at det bragede udenfor.
 
30. december 2008
På trods af at hundehvalpene har været dygtige til at holde sig til dørtrinnet ind til køkkenet, blev det dagen, hvor de holdt flyttedag og er rykket ud i vores gildesal, hvor de nyder en masse mere plads og så skiftes til at komme ind og hygge to og to.
 
 
29. december 2008
Hvalpene har haft en lang hård dag i dag.
I morges kunne det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme ud, så de havde første havetur inden 8.30. Herefter stod den på hvalpekøbere både før og efter middag - så endnu en tur i haven og en masse grams!
 
Og bare for at slutte en dag godt af, fik vi besøg af Fie med Lustig, som er verdens bedste legetante. Freja fortrækker hurtigt til køkkenet og tager en velfortjent slapper fra de små, mens Lustig tager over. De forsøger stadig at afprøve hendes patter uden held, men også uden brok fra Lustig. 
 
27. december 2008
Endnu en formiddag er brugt til at udforske grænselandet, som nu er lukket af!
I dag var der ingen frost, men dejlig sol - det gav ekstra løbeture.
 
 
 
Efter middagsmad og en lur var det tid til at blive vejet. De sidste par gange er de blevet vejet i Jeppes bedstefars kødvægt (samme princip som hos sundhedsplejesken) og det skulle vi lige huske at få taget et billede af.
 
Nogle har en tendens til at hænge lidt længere ved madskålen end andre og det sætter efterhånden sit tydelige præg - Rilian er nu kommet godt på den anden side af 5 kg - måske har han et nytårsfortsæt i det nye år!
Se i vægtskemaet under hvalpe.
 
 
26. december 2008
I formiddags havde vi besøg af Victor og Alex. De havde ikke set hvalpene siden de var 9 dage gamle, så der var sket meget siden da. Det blev for alle parter en løbetur på græsplænen og de tobenede fik også afprøvet Annes cykel og traktor.
 
Om eftermiddagen fik vi besøg af Ulla og Maggie. Maggie er lige præcis en uge ældre end vores hvalpe og alle hendes søskende er nu rejst hjemmefra. Så jeg tror hun nød et par nye legekammerater.
 
Ulla er på billedet fanget med Maggie og Aslan.
 
Eftermiddagen bød på endnu en tur i haven, hvor vi må konstatere, at vores hegn om haven kan holde Anne og Freja inde, men at der er et par steder, hvor det er muligt at komme ud, når man er en lille hvalp - af en eller anden årsag er grænselandet altid sjovere.
 
25. december 2008
Juledag blev tilbragt i fuld firspring i haven med fuld sol og frost. Der var fart på hvalpene, så poterne ikke blev for kolde.
 
Der skal mere til, for at få Tumnus kørt træt, så han kom med Anne ind i sofaen for at se Byggemand Bob, men bagefter var han også klar til at tage en middagslur.
 
I eftermiddag har vi haft besøg af familien Emborg, som har et par svære dage foran sig med at skulle bestemme sig for en hvalp.
 
 
24. december 2008
Hundehvalpene nød det flotte vejr ude i gården. Trappen bliver efterhånden forceret af alle i fin stil. 
Sandkassen var også et hit og fornøjelsen blev ikke mindre, da Jeppe ved et uheld havde ladt en spand stå med vand, som Anne hurtigt kunne tømme med hendes vandkande - det gav både en beskidt pige og hundehvalpe.
 
Det var dog muligt at få alle tørre og rene igen - så jul blev det alligevel også på Korsbakken!
 
23. december 2008
I dag har den stået på en køretur - vi skulle til dyrlægen og vaccineres og have et sundhedstjek. Køreturen gik med lidt piv, men ellers i stiv arm. Alle hunde fik deres stik og var alle fine og ligesom de skulle være - alle herrerne havde deres to sten på rette sted.
 
Da vi kom hjem fik de lige en lille tur udenfor i haven og glæden var stor, da flere af dem valgte at aflevere en lille tissetår udenfor!
Og så må jeg jo erkende i dag, at de små hundehvalpe faktisk er hurtige til at lære - de ved godt, at de ikke skal rende ind i køkkenet, men hvem sagde, at vi ikke må gå ind under sengen og lege gemme..... 
 
22. december 2008
Antallet af udbryderkonger stiger støt - nu er vi oppe på fire. Jeppe forsøgte en anden taktik i dag - i stedet for at løfte dem ind igen i fast rutefart, har de nu lært, at det hedder til dørtrinnet ind til køkkenet og ikke længere - og i følge ham selv var de rigtig hurtige til at lære dette.... tja, vi får se! 
 
21. december 2008
I dag havde vi inviteret Fie og hendes boxer Lustig på morgenmad - Jeppe lavede pandekager, bacon og æg mums.
Efterfølgende gik vi en lang tur med hundene med Anne i klapvogen, og så var det tid for hundehvalpene til at møde en boxer. Lustig er kun godt et år og var med det samme helt med på at lege men på en dejlig rolig måde. Hvalpene synes, hun var spændende, men lidt skuffet over, at hun ikke var indrettet med mælkebar! 
 
20. december 2008
Hvem sagde juleferie - både Anne og hundehvalpe vågnede kl. 6 i morges. Anne ville godt være med til at putte videre mellem os og Freja fik også sneget sig i soveværelset, men det var der ligepludselig også en hvalp, der havde og så var der ikke meget andet at gøre end at stå op og få dem fodret af.
Herefter stod den på hygge i gangen med Anne, mens jeg fik vasket gulv. Rilian og Anne ser Byggemand Bob
 
Herefter troede jeg, at de var klar til første morgen-slummer, så de blev indlogeret igen og Anne fik lov til at se Byggemand Bob - der gik ikke lang tid, så kom der en hundehvalp og den fik lov til at se med, men ligepludselig var der tre, så nu har vi 3 udbryderkonger: Tirian, Rilian og Caspian. 
I formiddags var Anne og jeg inde og se Mollys hvalpe, som er præcis en uge ældre end Frejas - det er sjovt at se, hvor meget der sker på en uge - de var nogle rigtig vildbasser!
 
Eftermiddagen stod på en tur ud og lege på terrassen i de blade som blæsten havde samlet sammen, det var absolut et hit.
 
 
 
 
 
 
Der er lidt flere billeder under hvalpe
 
19. december 2008
Jubii - langt om længe kom vi endelig til den hårdt tiltrængte juleferie - hele 16 dage frem til 5/1. Nøj hvor skal den bare nydes og hygges væk med Anne, hundehvalpene - og en anelse julehygge skal der også være plads til.
 
Blandt hundehvalpene har vi nu fået en udbryderkonge: Tirian. I morges lykkedes det ham at hoppe ud 4 gange, mens jeg var i badeværelset - og nej, det skyldes ikke, at jeg står der i flere timer, men jeg nåede knap nok at vende ryggen til, før han var ude igen. Da jeg vækkede Anne blev hun således også vækket af en hundehvalp, for da Freja kom med ind for at sige godmorgen, kom Tirian svansende bagefter med højt løftet logrende hale - ren fest!
Den kære udbryderkonge bliver dog snydt, når han også har så travlt med at komme ud, når Freja er på vej indtil de andre - træls at stå udenfor, når de andre for en tår i mælkebaren - man kan nemlig ikke finde ud af at komme den anden vej.
 
Til aften da Anne skulle i bad var det endnu engang med selskab - Lucy og Tirian skulle også være med på badeværelset - de var dog ikke helt begejstret for det våde element, men der var heldigvis også rigeligt andet at undersøge :-)  
 
16. december 2008
De er ved at være store de små guldklumper - i går da Jeppe kom ind efter en kort tur udenfor, var der smuttet to hvalpe over "plankeværket" og igen i dag, da jeg havde hentet Anne i dagplejen var der igen to, der havde sneget sig ud. Vi skal snart finde på noget nyt igen - men højere dur ikke af hensyn til, at Freja også gerne skulle kunne komme frem og tilbage.
 
Ritualet er fast, når Anne er kommet hjem - hundehvalpene skal ud og lege. Vi er ved at være overbevist om, at Anne har indgået en pagt med hvalpene - hun har ikke problemer med angribende hvalpetænder efter fingre og tæer. Jeg har hvalpene mistænkt for allerede i en tidlig alder at kunne skelne mellem børn og voksne, men faktum er, at Anne kan løfte på hundehvalpene og lege med dem uden haps efter fingrene. Hun er dog også bestemt, hvis de prøver på et eller andet - de bliver skubbet væk med et "nej må ik".
 
Caspian er indimellem en strid herre - han har ofte 15 minutters mere energi end de øvrige og er absolut ikke tilfreds med, at de andre går kolde før ham: han forsøger konstant at få de andre til at kvikke op og lege videre ved at bide dem i ørerne mv., mens de ligger og sover, det giver anledning til gevaldige knurre-ture, men han får det ud af det han vil - en festlig leg :-)
 
15. december 2008
I dag er hundehvalpene blevet chipmærket, hvilket de alle tog i stiv arm men ikke uden et lille piv.
Anne fattede hurtigt, at jeg fandt en hvalp frem ad gangen til at blive stukket, så ligepludselig kom hun gående med Lucy i favnen - hun kunne da også hjælpe med at finde dem frem - desværre var Lucy allerede blevet stukket, så hun måtte retur igen.
 
12-14. december 2008
Endnu en weekend er fløjet afsted - tiden flyver faktisk afsted - vildt at hvalpene blev 5 uger i torsdags. De er blevet vejet og har alle taget over 1 kg på, der er ikke noget at sige til, at jeg synes vi konstant køber hundefoder.
 
Weekenden har stået på hvalpehygge. Lørdag eftermiddag havde vi besøg af Henriette og Rasmus, som skal have en af Frejas hvalpe. Jeg ved ikke helt, hvem der valgte hvem, men de var ihvertfald ikke i tvivl om, at de meget gerne vil have Rilian. Søndag formiddag har vi haft besøg af Anne, Jan og Anette, som ejer Santos (hvalpenes far), så det blev til endnu et par timer med hvalpehygge.
 
10. december 2008
I dag har hvalpene haft besøg af en lille nisse, som gerne ville hygge med hvalpene - dejligt.
I morges ville Anne faktisk ikke med i dagpleje - hun ville bliver hjemme og hygge sammen med Freja og hundehvalpene - vi ser vist bare alle sammen frem til en dejlig lang juleferie.
I dag hørte jeg for første gang Freja brumme af hundehvalpene - men de var heller ikke i tvivl om, at de nu skulle høre efter, for brummen kom dybt nede fra maven og skulle ikke misforstås - Freja er vist ved at være træt af, når de går for hårdt til den i mælkebaren.
 
8. december 2008
I dag har den bare stået på hygge med hvalpene. Anne var lidt træt, da jeg hentede hende i dagplejen, så da hvalpene havde spist eftermiddagsmad og jeg havde fået vasket gulvet, satte Anne og jeg os hos hundehvalpene og hyggeputtede - på skift var der da også nogle af hvalpene, der gerne ville hygge med, men de skulle også lige indimellem fornøje sig med at jagte mine tæer!
 
I øvrigt er jeg overbevist om, at der er nogle dygtige apportører blandt hvalpene - det sidste nye hit er, at rive en avis i stykker og løbe afsted med en avis-side slæbende efter sig...... tossede hundehvalpe - aviserne er til at tisse på, hvilket de i øvrigt også er rigtig flittige til!
 
7. december 2008
I dag har den stået på en kort gårdtur for hundehvalpene - det var tydeligt, at det var en helt ny verden der åbnede sig for hundehvalpene. Nogle bliver forsigtige og andre dumdristige - det var sjovt at se, selvom det var ultrakort pga kulden. Anne var klar til, at de alle skulle med ud at gå tur med klapvognen, men det er de altså ikke klar til. Der er flere billeder under hvalpe.
 
Herefter stod den på bunkesøvn bag toilettet - imponerede, hvor mange hundehvalpe, der kan ligge klemt sammen der!
 
Der er absolut kommet gang i hundehvalpene - de slås, brydes, bider i ører og snuder - og går ikke mindst på jagt efter vores tæer og bukseben.
Den evige kamp er ved gulvvasken - man bliver angrebet fra alle sider - man nappes i både tæer og hæl, mens andre angriber arme, klud og spand. Det eneste modtræk vi har er, at de ikke er gode til at balancere på glat gulv.
 
5. december 2008
I dag blev dagen, hvor jeg endnu engang tog til dyrlægen med Trumfe - denne gang blev hans sidste.
At han ikke helt var som de andre, har været endnu mere tydelig i denne uge, efter at de er kommet ud af hvalpekassen: han har ikke kunnet styre sin motorik og orientere sig. Den større plads gjorde det endnu mere tydelig, at han f.eks. ikke kunne finde hen til Freja/madskålen, medmindre han bare skulle følge strømmen med de andre og på samme måde ikke kunne finde retur til tæppet, når de efter maden falder i søvn i en bunke. I stedet gik han baglæns i cirkler, mens han peb, indtil vi løftede ham over til de andre.
Da vi kom over til dyrlægen, satte jeg ham ned på gulvet, hvor han igen var rundt på gulvet og gik baglæns i cirkler - og han var enig med os i, at han slet og ret havde koordinationsproblemer, som højst sandsynligt skyldtes en medfødt defekt i lillehjernen. Så lille Trumfe fik en sprøjte til at falde i søvn på - sørgeligt, men ingen tvivl det bedste for Trumfe og vi må jo bare fokusere på, at vi trods alt har 6 sunde og raske hvalpe.
 
Hertil aften var jeg faldet i søvn, da jeg skulle putte Anne, men det fik jeg ikke lov til ret længe, før der var nogle larmende hundehvalpe, der nok skulle gøre opmærksom på, at de manglende deres godnat-mad - imponerende så hurtigt vaner sætter sig fast.
 
I dag er det lykkedes at tage lidt enkelt-billeder af hvalpene - jeg mangler dog at fange Tumnus, men det skal nok lykkedes.
 
3. december 2008
Endnu en dag er gået med hygge i hvalpekassen - det fylder meget hos Anne at lege med hvalpene og det er virkelig dejligt at se, som alle parter nyder hinandens selskab - i dag var Anne klar til at ligge sig ned og sove sammen med hvalpene, men vi blev heldigvis enige om, at hendes seng trods alt var bedst.
 
Freja er begyndt at fodre hvalpene stående - til at starte med troede vi, at hun ikke rigtig gad at give dem mælk længere, men jeg kan da egentlig godt se nu, at det nok  er for at undgå pladsproblemer, når de alle vil spise på engang.
 
Dagens rengøring var i øvrigt en prøvelse - to hvalpe gik efter kluden, to efter spanden, 2 legede med Anne, den sidste sov og herudover skulle Freja også lige se hvad der foregik.
 
2. december 2008
I går morges var køkkenet endnu engang invaderet af hundehvalpe, så det blev til en hurtig morgen-flytning og hvalpene er nu indkvarteret på vores gæstebadeværelse med en plade for døren, så vi nu ved, hvor vi har dem. Anne skulle sige godmorgen og havde ikke tid til at få tøj på.
 
Hvalpene nyder at have mere plads til leg - de løber, slås og knurrer af hinanden, indtil de ligepludselig bare går kolde og tager en lur på puden. Anne nyder det ligeså meget, da hun har travlt med at skulle hygge med hvalpene og vise dem hendes dukke, en ballon og vil meget gerne fodre dem, men de er ikke meget for at spise de hårde hundepiller endnu. Der er flere billeder under hvalpe.
 
Herudover må vi bare konstatere, at hundehvalpe som nu får mad, kræver meget rengøring og ofte gulvvask :-)
 
30. november 2008
Pyha en hård uge er nu overstået - den har stået på arbejde hele weekenden, så for mit vedkommende har den ikke stået på meget hjemlig hygge med hvalpene, men det har Anne og Jeppe så til gengæld.
 
Hundehvalpene har i de sidste par dage begyndt at få mad, som er et stort hit, især når det er toppet med en smule A38. Det giver et frygteligt griseri, men Freja er meget interesseret i deres mad, så med det samme hun får lov, sørger hun for oprydningen - dejligt for os andre :-)
Herudover har de nu også fået deres første ormekur.
 
Interessen for omverdenen er stærkt stigende - de har opdaget, at de kan kravle op på kanten af kassen og balancere indtil maven giver dem overbalance til at falde ud, så Frejas pude ligger nu foran kassen til en blød landing. Der har nu været flere morgener, hvor vi er kommet op med hundehvalpe ud over hele køkkengulvet, så tiden i hvalpekassen er absolut slut. Anne er dog blevet verdensmester i at indfange hvalpe og hun er imponerende forsigtig til at bære dem tilbage i kassen.
 
25. november 2008
Nogle gange kan man komme til at tage munden for fuld - og i dag har været en af de dage!
De startede stille og roligt med, at Trumfe og Tumnus, som er de mindste, kom ud at ligge og spise hos Freja på hendes pude, mens de øvrige ædedolke sov. Her lå de og hyggede det meste af en time, mens jeg fik lavet mad og vi fik spist. Herefter vågnede de andre igen og ville også spise - der blev herefter stor-invasion på puden. Da alle havde spist, begyndte de at bevæge sig rundt og ud på køkkengulvet - jeg tænkte fint nok, lad os se, hvordan det kommer til at gå.
Men pyha, at styre 7 hvalpe, Anne og Freja på en gang - og så også lige få taget et par billeder, når man er alene hjemme - det er faktisk en opgave i sig selv :-) 
Det blev til moon-walk i bedste Michael Jackson stil, men ellers var de faktisk gode til at klare det glatte køkkengulv. Frejas madskål blev angrebet af Lucy og Aslan - så jeg tænkte, at jeg ville prøve at lave en portion mad til dem, men da var det for sent - alle kræfter var brugt på at gå på opdagelse, så det spiste Freja.
Pyha det var rart at kunne putte alle hvalpene op i kassen igen - og herefter også putte Anne - og så var der endelig fred!
Dagens billeder kan ses under hvalpe.
 
24. november 2008
I løbet af weekenden var Jeppe og jeg blevet enige om, at vi ikke helt brød os om, at Trumfe ikke har taget så meget på som de andre og heller ikke virker så motorisk fremme i skoen. Men omvendt syntes vi også, at det er svært at vurdere, om det skyldes, at han er mindre eller om der måske er noget galt med ham. Vi har dog været meget opmærksomme på, at sikre ham hans plads i mælkebaren.
Derfor ringede jeg i morges til dyrlægen og vi blev enige om, at jeg skulle tage ham med en tur på klinikken, så de kunne se ham.
 
Inden ringede jeg lige en tur til Anne Marie - det er dejligt, at kunne benytte sig af deres mange års erfaring og høre deres mening. Hun mente dog ikke, at det gør noget, at han stadig er lille, men at det er svært at vurdere, om der er noget galt med ham, når hvalpene ikke er ældre, så vi må se tiden ad.
 
Det kom til at passe med, at Freja fik fodret hvalpene af inden vi skulle afsted, Freja blev spist af med et griseøre og jeg er ikke sikker på, at hun opdagede, at jeg stak Trumfe inden for jakken, da jeg kørte. Det er ikke helt nemt at køre med en livlig hvalp under jakken - der er en grund til at hunde skal være i bur, når de er med i bilen! Dyrlægen kiggede på ham og var da også enig i, at han ikke er så stor, men at han er livlig og at det umiddelbart ikke virker til at være noget galt med ham, men ligesom Anne Marie siger han også, at det kan være svært at vurdere, når de ikke er ældre.
Turen hjem gik mere stille og roligt - Trumfe var blevet træt og faldt i søvn på vej hjem og var bare klar til at sove videre i bunken sammen med de andre.
 
Trumfe har været ude at se verden i dag og vi har fået ro i sindet og ser tiden an.
 
22. november 2008
Lørdag fik vi besøg af Thomas og Christina til en superhyggelig aften, hvor meget af snakken gik hen over hvalpekassen, mens Thomas fik lært hvalpene, hvor meget lys en ordentlig blitz giver :-) Et par af resultaterne heraf kan se under hvalpebilleder.
Freja var især meget begejstret for at se Thomas - det er svært at ligge og fodre hvalpe, når Thomas har hænderne i lommen og da slet ikke, når han tager dem op igen - hvad mon der kan komme ud af det?
Efterfølgende fik hvalpene klippet negle - det passede lige med efter en fodring - det er absolut at foretrække at klippe negle på en sovende hvalp og i øvrigt er en baby-neglesaks fabelagtig til formålet.
 
21. november 2008
Når man har travlt med sine hvalpe, må man udnytte tiden mens de sover fuldt ud til hygge:
Anne og freja hygger....
 
 
 
 
....mens hvalpene sover
 
Det største tegn udenfor på, at Freja har fået hvalpe og derfor ikke er så meget ude som sædvanligt er, at vi har fået en ekstra logerende i stalden - en kat! Vi håber ikke, at den også har fået planer om killinger, for så begynder pladsen da at blive lidt trang!
 
20. november 2008
I dag er hvalpene 14 dage gamle - tiden flyver afsted og hver dag sker der ting i hvalpekassen:
 
Højt på en gren.....en toller - Caspian afprøver en alternativ sovestilling
 
Rilian øver sig i at sove i toller-stilling, men en pind til støtte er godt 
 
19. november 2008
Nu har de alle fået øjne og går rundt på strakte ben. Der er dog stadig nogle, der er lidt for modige, så endnu engang har vi måtte forhøje indgangen til kassen - men så er det vist også ved at være slut, ellers bliver vi vist nødt til at lave en trappe til Freja, for at hun stadig kan komme ind uden det går alt for meget ud over maveskindet!
Indtil videre har Anne alene fået lov til at nusse med hvalpene, mens de ligger i kassen, men i dag fik hun lov til at prøve at få Lucy på skødet. Der var ingen tvivl om, at det var stort at sidde med en hvalp på skødet, men det er også svært at styre sådan en krudtugle, især når mor siger, at man ikke må holde den fast eller holde den i halen! Men da vi lagde Lucy på plads til de andre, var Anne klar på, at vi skulle have endnu en hvalp op, men det må vente til i morgen, for det er både med at gribe Anne og hvalp i det rette humør og ikke for trætte, så begge får en god oplevelse.
 
 
17. november 2008
I dag var det Aslans tur til at slå øjnene op og Tumnus skulle prøve, hvordan det er at gå på strakte ben - det er dog ikke nemt, når man ikke har fået øjne endnu, så det blev mest til cirkler!
Det blev også dagen, hvor vi måtte forhøje indgangen til hvalpekassen, for ellers er der flugt over plankeværket - enten modigt eller dumdristigt, når alle endnu ikke har fået øjne.
Herudover skulle Anne igen være hvalpepasser på puden, mens der blev skiftet i hvalpekassen og det gav store kvaler, for de ville absolut ikke ligge stille og trillede ned på trægulvet, som de absolut ikke kunne stå fast på.
 
I aften har jeg siddet og udfyldt registeringsanmeldelsen af hvalpene til DKK. I den forbindelse er vi kommet frem til, at man altså ikke kan kalde en hvalp Peter eller Edmund, så de er hermed omdøbt til Trian og Trumfe - også fra C.S. Lewis' bøger om Narnia.
 
16. november 2008
Jeppe har weekendvagt i denne weekend - en ting er, at han normalt skal undvære hans tre rødhårede tøser, som han ynder at kalde Anne, Freja og jeg, men denne gang skulle han undvære 10 stk af de rødhårede!
Jeg gjorde det så ikke bedre, da jeg fredag morgen sagde, at det kunne jo være, at de små havde fået øjne, når han kom hjem igen mandag - det var ikke sjovt!
 
Da Anne skulle sove til middag i dag, skulle vi som vi plejer også lige sige sov godt til hundehvalpene, som også var klar til en lille lur. Hidtil har det været nemt uanset tidspunkt at sige, at hundehvalpene sover, men i dag blev jeg snydt, for denne gang kiggede Lucy igen med nogle små søde øjne! Det bliver spændende at følge de næste par dage, når de andre også får øjne.
 
I øvrigt kan man blive lidt bekymret for, om der er ved at gå lidt for meget hund i den herhjemme. Anne kaldte på mig på et tidspunkt her i dag, og da jeg kommer ind tll hende siger hun "dygtiiig moar" - skal man grine eller græde, jeg ved det ikke helt!
 
15. november 2008
I går var vi til 30 års fødselsdag hos min fætter og kusine (tvillinger). Min bror var hjemme fra København med hans to børn Victor og Alexandra. De tog efterfølgende med hjem til os at sove - det passede med, at en bil ful
Christina Bjerre