Rejse CV / 2024 München

2024 : München

Fredag d. 29. November 2024
AK overnattede på Nygade da vi skulle ret tidlig afsted. Vækkeren ringede kl. 3.00 - en skyller og så afsted til Billund, hvor der var afgang kl. 06.15 med Lufthansa. Det viste sig at være en Embraer195 fra Air Dolomitti så det gav lige en airline mere i bonus. 1:40 og vi landede i Mūnchen og med expressbussen ind til Hauptbahnhof. Her researchede vi lidt inden vi gik mod Hotel Royal. Det var vist et mellemøstlig kvarter vi var havnet i. Vi spiste lidt falaffel i en af de lokale boder inden vi tog på hotellet og fik vores bagage parkeret der. Gik mod centrum og straks begyndte de mange boder at dukke op - det så ganske hyggelig ud. Vi fandt HRC og Hofbrau - så var det på plads. Var lige forbi Frauenkirche og tænde lys som vi plejer når vi er langs. Masser af de traditionelle boder med glūhwein og masser af madvarer. Så blev det tid til check-in på værelse 33. Ganske fin værelse uden det vilde. Bruseren var godkendt. En middagslur og ud og finde aftensmad. Vi havde overvejet Hofbrau, men der var proppet med folk så vi gik over gaden til HRC - vores nr 49. Altid godt og go’ stemning. Vi var dovne så vi testede Uber hjem på værelset for at se damernes første kamp ved EM mod Kroatien. En god start på turen.
Lørdag d. 30. November 2024
En go’  nats søvn inden vi sku ned og checke morgenbuffet’en. Den var ganske fin og der var pænt med folk mødt op. Dagens projekt var en dagstur til Innsbruck så vi hoppede på toget 09.34 fra spor 12. Så prøvede vi at sidde i kupé igen. Over grænsen ved Kufstein og gennem Wōrgl og Jenbach inden vi landede på Innsbruck Hbf. VI havde god tid så tøffede mod centrum og de mange juleboder. Mest glūhwein og tingel-tangel butikker - ikke så mange madboder som I Tyskland. Vi fandt et sted med varm hvid chocolade. Frokost på HRC nr. 50 i gågaden til en gang nachos. Videre rundt i byen og ned til floden, hvorfra der var en flot udsigt op over bjergene med sne på toppen. Masser af mennesker til julemarked. Lidt forsinket tog vi toget hjem til München igen og så var det ellers relax på værelset efter en lang dag i Østrig. Der sku' skrives dagbog og lidthygge på værelset.
Søndag d. 1. December 2024
I dag sov vi til vi vågnede og fik morgen buffeten overstået inden vi gjorde os klar til dagens projekt - besøget på Allianz Arena. Det måtte være et par stræk med U-Bahn. Vi havde købt billet i forvejen så vi var klar til Stadium Tour med guiden Anton. Fik lidt historie om Bayern Mūnchen og rundt på stadion. Omklædningsrum, spillertunnel og presserummene. Nede på bane og sluttede i deres museum. 75.000 tilskuere har de plads til. Et fint besøg på et af de større stadions. Med U-Bahn hjemover - en kop varm chokolade inden en time på langs. Slentrede gennem gågaden med de mange boder og fik en glühwein inden aftensmads tid. Sku' jo ha' gaffet et krus herfra. Der var igen proppet på Hofbrau så vi fandt et andet hyggeligt sted til en schnitzel. Det blev en Uber hjem på hotellet, hvor de daglige sysler skulle overståes.
Mandag d. 2. December 2024
Sidste dag i München så vi havde ikke travlt med morgenmad og pakning så vi kunne være ude kl. 11.00. Vi skulle først flyve kl. 21.45 så vi havde lang tid der skulle slås ihjel. Vi tog S-Bahn ud til Pasing Arkaden og brugte nogle timer der til at lure og få lidt at spise. En kop cacao blev det også til på et lille hjørne café. Ikke mere at lave så vi tog tidlig ud i lufthavnen med S-Bahn. Der var julemarked mellem terminal 1 og 2 så vi så det sidste juleri for denne gang. Vi hang ud indtil vi mente vi ku forsvare at spise aftensmad. Så var det bare med at vente til vi blev kaldt til afgang. Lidt forsinket tog vi nordpå og landede i Billund knap midnat. Fat i bilen og retur til Brørup og så kunne vi jo lige fejre AK's fødselsdag på hjemturen. En fine juletur som jo er blevet en tradition - en go' tradition. Bare lige komme lidt væk nogle dage skader ikke.