Østeuropa havde jeg ikke kørt ret meget i på mine ferier - lidt i det tidligere Jugoslavien og en gennemrejse i Tjekkiet for flere år siden. Borgstrøm og mig havde snakket om en lille tur og da Erik også var klar var det bare med at få lagt en slagplan. Planen blev DK-Berlin-Polen-Slovakiet-Ungarn og retur igen på en 10-dages tur. Borgstrøm lagde sin 7 år gamle Fiat Marea til - den var der mest plads i til alt vort grej.
Lørdag d. 31. maj 2003Efter lørdagsprojektet i Blåvand var overstået samlede Borgstrøm mig op i Brørup og Erik hentede vi i Tinglev inden vi provianterede hos Fleggaard. Det var perfekt kørevejr så der var høj musik, godt humør og colaer på bagsædet, som blev administreret af Erik. Jeg var co-driver. Sulten meldte sig og så var det godt vi havde hjemmelavede frikadeller og kartofelsalat i kassen. Campingkassen var velassorteret så der manglede intet. Der var ingen overnatning booket så det måtte vi klare når vi kom frem. Kursen var mod Berlin centrum for at sondere lidt omkring fjernsynstårnet. Vi fandt ud af, at netop denne weekend var der en kæmpestor kristelig komsammen i byen så på alle vandrehjem og billige hoteller var der "besetzt". Vi begyndte efterhånden at blive lidt desperate, men vi fik da set en del af Berlin by night - dog mest fra bilen. Her måtte vi tilbage til en anden gang. Det var umuligt at finde noget fornuftigt med mindre vi ville betale en formue - og det ville vi ikke. Vi fortsatte ud af byen og ved midnatstid fandt vi en rasteplads, hvor vi gjorde holdt for natten. Det er ikke specielt komfortabelt at sove 3 mand i bilen så Michael smed sig i soveposen uden for bilen. Efter lidt begrænset søvn lysnede det igen.
|
Aftensmad på en Østtysk rasteplads
|
Koncert i det indre Berlin
|
Søndag d. 1. juni 2003Vi kastede anker og kørte mod den polske grænse ved Görlitz - ingen problemer der. Vel kun 5 minutters ventetid og vi var på vej. Der skulle lige tankes billigt inden vi tog en strøgtur i Zielona Gora, som var meget flot med gamle huse. Ude på landet så man tydelig man var kommet østpå - vejene var hullede og meget dårlige og det materiel de kørte med på markerne var ikke af nyeste dato. Det var nu helt sjovt at se. I nærheden af Walbrzyck skulle der være et slot som vi skulle studere lidt. Vi var åbenbart kommet til Polen nogle dage før de skulle stemme ja/nej til EU så der var festivitas på slottet. Vi infiltrerede os med de lokale og fik prøvet en polsk udgave af en hot dog. Vi var rundt og se lidt på staldene, som hørte til slottet - det så noget primitivt ud, men det fungerede. Parkering skulle vi også betale for selvom det var på en græsmark. Det var tid til at finde noget overnatning og vi endte i Paczkow - vi fandt en campingplads, som så meget lukket ud. Via guidebøgerne fandt vi frem til det 1-stjernede Hotel Energopol - det var fint nok til os. Et par hundrede kroner for et 3-pers værelse var ok. Så skulle vi ned i byen og se os lidt omkring og fandt en lille fin restaurant. 20kr / mand for schnitzel, is og cola. Hjemme på hotellet faldt vi i snak med nogle tyskere, der havde deres nye bil blive hjemme og var kørt i en gammel øse for at undgå tyveri !!!! En var kørt på motorcykel, men med de veje var det vist ingen fornøjelse. Flot vejr så vi nød det på terrassen.
|
Sightseeing i Zielona Gora
|
Slottet ved Walbzyck
|
Mandag d. 2. juni 2003Efter en go' nats søvn var kursen mod byen Tarnowskich Gora, hvor de havde nogle miner vi ville besøge. Med et gammelt landkort og lidt held fandt vi frem til stedet. I nogle bøger står bynavne med internationale navne mens der på vejskiltene står på polsk så det er ikke altid lige nemt. Hvem ku' vide at Oswiecim er det samme som Auschwitz, men det fandt vi ud af. Der var rundvisning på stedet, men ikke lige på et sprog vi kunne bruge så på en eller anden måde fik vi organiseret en special engelsktalende guide til at vise os rundt i gangene. Det må ha' været hårdt og usundt at være minearbejder og der var også mange som døde i gennem tiden. Det var et spændende besøg i de aflagte miner. Mineområdet var stort under jorden og til sidst sejlede vi tilbage i en slags kano, som de brugte til malmtransport tidligere. Vi ville nu finde Auschwitz - jeg havde været i Dachau og Theresienstadt så jeg var forberedt på hvad de ventede. Det var ikke specielt godt skiltet men vi fandt stedet. P-afgift på 7 PLN blev betalt og vi blev overrasket over, at der var gratis entre til lejren. Vi besøgte Auschwitz I, hvor vi fik et uhyggelig godt indblik i, hvad der skete under krigen. Man går med en underlig fornemmelse når man går rundt i lejren - en underlig ro over området. Mange af barakkerne er åbne og i en af dem var der montre fyldt med de dødes sko, andre med deres kufferter, en med kamme og børster. Virkelig noget der gjorde indtryk. Krematoriet var også åben. Det var et besøg, der satte nogle tanker igang - uhyggelig men spændende. Det var dagens kulturelle besøg og vi ville mod Krakov så vi tog motorvejen. Brum-brum der røg et stykke af lydpotten, men vi fortsatte udenom Katowize og til centrum af Krakow, hvor vi parkerede og gik en tur. Vi tog ind til markedspladsen, hvor det sydede af liv med små boder og restauranter. Det var internationalt og folkene var der også stil over - storbyhygge. Efter lidt at spise ville vi videre. Vi gik mod bilen - eller ihvertfald der hvor vi havde parkeret den !!!!!!!!!!!!!! Var det nu det rigtige sted vi ledte - jo stedet var rigtig, men der var bare ingen Marea. Vi løb rundt i området og jo bilen var dæleme blevet stjålet. Hvad gør man så en mandag aften - det var jo kun noget som skete for alle andre. Nå Borgstrøm fandt en kiosk og ringede til politiet, men de kunne nærmest ligeså lidt engelsk som vi kunne polsk, men de lovede at komme og det gjorde de. Vi kørte med polsk politi for at anmelde tyveriet. Stationen var noget gammelt bras og Borgstrøm gik med betjentene så vi andre sad bare tilbage og ventede på de havde skaffet en tolk. Vi sad i et venteværelse uden noget som helst og uden at vide hvad der ville ske. Mens vi ventede kom der flere som også havde haft indbrud så vi var åbenbart ikke de eneste som stiftede bekendtskab med den polske opfattelse af dit og mit. For f..... hvor var det træls - s.... polakker. Godt midnat blev vi losset ud med besked på at komme igen næste dag for at se om bilen var kommet frem. Hva' gør man så - vi tog et lille hotel lige overfor stationen. Hotel Ester til PLN 320 (550kr) men vi var ligeglade - det tog vi. Det var ikke lige det vi havde regnet med besøget i Krakow så nu måtte vi se hvad næste dag ville bringe. Efter en begivenhedsrig dag var vi godt trætte - nu ville vi sove.
|
Minebesøg i Tarnowskich Gora
|
Indgangen til Auschwitz I
|
|
Auschwitz
|
Torvet i Krakow
|
Tirsdag d. 3. juni 2003Første punkt var at få købt lidt toiletgrej i en nærliggende kiosk og lidt tøj måtte vi også lige se på - vi havde kun det vi stod i. Erik og mig havde vort pas - Borgstrøms lå i bilen ! og så havde vi rygsækken med telefon, kamera og lidt guidebøger. Der skulle være et dansk konsulat i byen så den ville vi finde om de havde nogle gode ideer hvad vi gjorde rent praktisk. På konsulatet var de meget flinke - konsulen var polak som havde boet i Danmark i flere år og talte pænt dansk og vor situation havde han prøvet før. Hans bedste bud var, at "banditterne" ville gå efter bagagen og smide bilen et sted. En 7 år gammel Fial Marea var ikke det tyvene gik efter idag - så det måtte være bagagen. Nå vi skulle jo hjem på en eller anden måde så vi researchede lidt. Flypriserne var ret pebrede, men derimod var togpriserne fornuftige. Det blev løsningen, men toget gik om formiddagen så vi måtte vente til næste dag. Så havde vi et meget lille håb om, at bilen blev fundet. Michael ville blive et par dage og se om der skete noget, mens Erik og mig ville hjemover via Hamborg. Nå dagen skulle gå med noget så vi blev lidt kulturelle og besøgte domkirken og ellers vadede rundt i den flotte by som vi godt kunne ha' brugt mere tid i. Dog var det som om stemningen havde fået et knæk. Overnatning blev på et studentervandrehjem, hvor vi fik et værelse til 90 PLN - en noget anden pris, men der var så heller ikke andet end 3 senge. Om aftenen gik vi en tur i byen for at slappe lidt af og ellers tidlig i seng da vi skulle tidlig op og med toget næste dag.
|
Hygge på torvet i Krakow
|
Krakow - en flot by
|
Onsdag d. 4. juni 2003 Kl. 08.31 var der afgang fra Krakow over Berlin til Hamborg. DKK 650,00/person for en enkeltbillet til Hamborg, hvor vi så ville se om vi kunne komme nordpå. Vi havde købt lidt nye strømper og en hat, men bukser og t-shirt vist kørte på 3. dag, men vi var ligeglade. De måtte finde sig i, at vi lugtede lidt når nu de havde stjålet vort grej. Vi havde provianteret lidt drikkevarer og sandwich for ingen vidste jo hvornår vi igen kunne finde noget at spise.Vi fik set det polske landskab fra toget og det var der ikke meget luksus over - toget derimod var tysk så det var OK. Der var ikke mange med toget - mest tyske og polske tanter på tur og da de først fandt ud af, at vi havde mistet bilen havde de masser af historier "fra det virkelige liv i Polen". Der var lidt servering i toget - resten måtte vi selv betale. I Berlin ventede vi en times tid i toget - hvorfor ved vi nu ikke, men tiden blev brugt til at undersøge hvordan vi kunne komme videre nordpå. Pludselig fik vi en genial idé - TV fra håndboldholdet arbejdede hos DSB - han måtte da ku' hjælpe så vi sms'ede til ham. Her fik vi geniale informationer - havde vi ikke spurgt os til råds var vi fortsat til Hamborg-Altona og ikke til Hauptbahnhof, hvor vi skulle med fra. Vi spurtede rundt på perronen og nåede lige tids nok toget og fandt en plads inden toget rullede. Havde vi ikke haft TV i baghånden var det ikke godt at vide hvornår vi var kommet videre. Vi ville betale med VISA kortet, men det virkede ikke så vi skulle bare betale når vi skiftede tog i Kiel. Her nåede vi også lige netop toget men der var ingen konduktører så vi kørte gratis fra Hamborg til Flensborg, hvor Erik's søster hentede os på stationen godt midnat efter en lang rejse. Det blev en kort men anderledes ferie som vi nok ikke glemmer lige med det samme. Michael fik en bil fra forsikringsselskabet og var hjemme i løbet af weekenden. Bilen blev fundet en uges tid senere - uden bagage og den kom senere til Danmark. En træls ferie, som også blev spændende, men ikke spændende på den "fede" måde som vi havde håbet inden vi tog afsted.
