En sensommerferie eller nærmere en fødselsdagsferie. Fru Frier (min mor) valgte (godt hjulpet) at holde sin runde fødselsdag uden for Danmark. Og hvorfor så ikke prøve at komme ud og flyve for første gang med nogle rejsevante guider. Kataloger blev studeret og vi blev ret hurtige enige om at det skulle være i efteråret 07 og i det græske hjørne. Karin havde været på Kos og jeg havde været på Rhodos - mange havde sagt god for Samos så hermed blev det. Vi rejste med Skibby Rejser til Hotel Kouros i Pythagorion. Så var det bare at vente.
Søndag d. 30 september/Mandag d. 1. oktober 2007Der var afgang fra Billund kl. 06.20 så vi skulle frygtelig tidlig op. Vi havde lavet det sådan, at os 3 fra Jylland tog flyet fra BLL, mens de 2 fra Sjælland tog fra CPH og så bare mødtes dernede. Passede meget fint. Det var fru's første flyvetur så heldigvis var det perfekt flyvevejr og hun fik en plads ved vinduet så hun rigtig ku' sidde og se ned. Flyvetiden var godt 3 timer så hun glædede sig til vi nærmede os de græske øer og den flotte udsigt. Landingsbanen er ikke af de længste så piloten måtte lige træde extra på bremserne så han ikke fortsatte ud i havet. Det var lækkert græsk efterårsvejr. Hotellet lå i nærheden så vi prajede en taxi. 8 EUR - det var billigere end de 100kr / person vi skulle gi' for transfer hos bureauet. Der ville gå' en times tid inden sjællænderne ville lande så de korte bukser blev monteret og vi checkede området. De så hammergodt ud - lækker pool og 50 meter til stranden. Gårdhave med lækre citrusfrugter og store hibiscus træer. Ganske udmærkede værelser efter græsk standard. Sparsomme og med meget lidt praktiske badeværelser. Masser af palmer i området som der skal være for at gøre det ferieagtigt. Fra poolen var det udsigt til bjergene til den ene side og stranden til den anden. Vi havde vist ikke noget at klage over - kun at vandet i poolen var meget lidt varmt. Det er vist 100% relax.
Ved aftenstide var der basis for en tur ind til byen og researche lidt og se, hvad de har at tilbyde. Vi krydsede op mod borgen for at se lidt på de gamle ruiner - vi blev enige om, at det nok var fredet for ellers ku' det godt trænge til en gang oprydning. Svært at forestille sig, hvad der er sket her gennem historien. Fra området havde de et godt overblik over skibsfarten - det var vigtig da Tyrkiet ligger meget tæt på og grækerne og tyrkerne har vist ikke altid været de bedste venner. Flotte kirker har de også her og vi infiltrerede os lige med en flok StarTour turister og fik lidt historie. Vi endte nede ved havne-promenaden, hvor restauranterne lå side om side. Superhyggelig område. Vi fandt det sted, som så mest græsk ud. Deres små farvestrålende fiskerbåde lå sammen med turbådene - en tyrkisk pram lå til kaj og hyggede sig. Der er jo også kun få kilometer til den tyrkiske kyst. Livet nyders her og hvad de ikke når idag når de måske i morgen. Skibet Rosa fra Køge lå her også. Sæsonen var ved at gå på held - et par uger mere så var det ved at være slut og folkene i restauranterne ku' ta' på en velfortjent vinterferie. Restaurant under åben himmel ved vandet med græske specialiteter - hva' ka' man forlange mere.
Vor lækre gårdhave
|
Flotte hibiscus
|
Poolområdet
|
Byporten - en ældre udgave
|
Tirsdag d. 2. oktober 2007Morgenmad på hotellet var helt fint med hvad vi ku' ønske os. I dag ville vi få vores udlejningsbil - en Chevrolet Aveo - lige plads til 5 personer. Øen er jo ikke så stor så vi burde nok ku' se en go' del på de 3 dage vi havde bilen. Med proviant rykkede vi vestover langs kysten forbi et kendt kloster og senere op i bjergene, hvor vi gjorde holdt og havde en fantastisk udsigt. Masser af små terrasser i bjergene og små stenhytter - nogen må jo ha' lavet dem i sin tid. Idag var det meget varmt. Kom igennem flere små landsbyer på vejen op mod nordkysten. Der var ikke så meget at komme efter helt ude vestpå - der var ihvertfald ikke så mange veje, så vort mål var Karlovasi. Vi parkerede og gik lidt på opdagelse. Der var færgefart til Athen og andre græske øer. Lækkert heroppe så vi droppede ind på en hyggelig restaurant - vi vidste bare ikke, at den lokale pensionistforening tilfældigvis også kom forbi til frokost. Et lille indkøbsstop var nødvendig - drikkevarer og køreslik ska' det til. Nordkysten var flot med mange små strande. I Samos by tog vi et lille break for at se os lidt omkring. Uheldigvis var det lige i middagspausen så det meste var lukket - dog fandt vi et sted og købte en is. Det var flot ved havnen med mange flotte fiskerbåde, promenaden med palmerne og så de mange huse op ad bjergsiderne. Efter lidt relax på hotellet lavede vi os nogle sandwich på terrassen - det måtte være nok inden vi sku' ind til byen og ha' en go' is. Nu havde vi jo bilen så vi kørte ind til downtown - vi har jo ferie. Der blev shoppet og afsluttet med en go' banana-split nede ved havnen. En superdag.
Sydkysten
|
Havnen i Karlovasi
|
Nordkysten
|
Samos by
|
Onsdag d. 3. oktober 2007Tidlig morgenmad - næsten på stranden. Vi skulle på tur igen - idag ville vi mod nordøst for at se hvad der var at byde på der. Vi kom ned til kysten, hvor vi ikke var ret langt fra Tyrkiet. Vi var virkelig kommet langt ud på landet - livet må været meget primitivt herude. Retur mod Samos by og videre til nogle små landsbyer vi havde læst om i guidebogen. På vejen mødte vi bananpalmer - endda med små bananer på. Ad små kringlede veje op mod Vourliotes så vi flere at de små "huse", der var rejst for nogen, som var omkommet i trafikken - ku' man godt forestille sig da rækværk ved de smalle bjergveje vist ikke var opfundet endnu. En vej derop og samme vej tilbage. En lille hyggelig by med små gader - så ud som om folk slappede af og nød det. Op ad skråningerne havde de masser af små terrasser, hvor de dyrkede vin og oliven. Så rigtig flot ud. Vi fandt aldrig ud af, hvorfor de ligger sten på tagene, men et formål har det nok. Simpelt byggeri, men sådan er det jo her og det fungerer. Gaderne var stejle. En fordel når man hælder en spand vand ud - måske ikke for naboen. Hvert et lille hjørne i haven udnyttes til at dyrke grøntsager, vindruer og bl.a. appelsiner - flotte selvom de ikke var modne. Masser af flotte blomste overalt og der røg vist et par frø i lommen. Hver en lille by har sin egen lille kirke. Vi kørte osse op og besøgte Manolates, som mindede om den forrige med kringlede gader. Man fornemmede, at livet gik sin stille gang her - ingen grund til hastværk. Efter dagens portion motion var det tid til at checke strandene ud. Vi skulle besøge Ida, Jane og Jørgen fra Brørup, som boede i Psilli Ammos og de skrev, at vi ku' komme forbi og se deres lækre strand. De boede 10 meter fra vandet og havde den mest suveræne strand og udsigt til Tyrkiet på den anden side. Underlig at vandet ikke var varmere på trods af det var sidst på sommeren. Afstandene er korte på Samos så vi krydsede igen op til Samos by, hvor vi skulle finde et vinmuseum. Vi betalte 1 EUR for at gå lidt rundt og se på nogle gamle tønder og noget produktionsgrej. Ikke noget særligt, men så har vi været kulturelle. Aftesmaden tog vi i Samos by, hvor vi fandt et lille sted inde i en smøje. En dejlig aften ved vandet.
Østkysten med Tyrkiet i baggrunden
|
Bananpalmer med bananer
|
En af de mange "små huse"
|
Kirken i Manolates
|
Torsdag d. 4. oktober 2007Vor sidste dag med bilen så vi tog ud til Psilli Ammos igen for at tage en stranddag på liggestolene. Der var mange skibe, som passerede i det smalle stræde mellem øen og Tyrkiet. Turbådene lå for anker i bugten. Fik lidt frokost på en af de få restauranter der var her. Tydelig at sæsonen gik på held - der var ikke ret mange folk på stranden så det var helt fint. Der var noget gartneri i området. Søen var udtørret så de flamingoer vi havde læst om var der ikke længere. Ikke de store planer for aftenen. Bilen blev afleveret og der blev til lidt shopping inden vi smed os i de gode stole ved en af barerne ved havnen. Banana-split til de fleste og æbletærte til FF. Lækkert at sidde og lade hvilen falde over een og nyde udsigten over havnen.
Stranden i Pslli Ammos
|
Turbåde - Tyrkiet i baggrunden
|
Fredag d. 5. oktober 2007Ingen bil længere så vi måtte gå. TR og jeg tog en tur op på bjerget. Så noget uvejsomt ud, men vi ville se, hvor langt vore bjergbestigerevner rakte. Gennem ruiner, terrasser, løse sten og buske. Vi havde udset os en ruin nær toppen og udsigten blev ikke ringere jo længere vi kom op. Gad vide hvor gamle disse ruiner er og hvem der har huseret her i gamle dage - om de gamle krigere har lagt i skjul og skudt mod fjenderne. Vi havde en god udsigt over lufthavnen og området omkring Pythagorion. Altid spændende disse ture på egen hånd - ikke mange stier så vi måtte improvisere lidt. Fascinerende landskab - det mangler vi lidt af i Danmark. De andre tog forbi Eupalinos-tunnelen med smalle gange og en nedgang på ca. 50 cm så det var ikke for folk der var alt for brede et vis sted. Tunnellen blev bygge i det 5. århundrede så beboerne i Pythagorion kunne få frisk drikkevand. Et fantastisk bygningsværk taget i betragtning af de midler de havde dengang. Ingeniørsnilde og en masse bygningsslaver.
Forrige aften droppede vi aftensmaden inde i byen så i aften måtte vi afsted. Alle de andre blev enige om, at jeg stod for skud med en fødselsdags anretning - sådan måtte det jo så blive. Udendørs beværtning selvfølgelig. Vi var efterhånden blevet gode til at spise ud og FF var begyndt at kende menukortene - selvom de var på udenlandsk. Hvad vi fik at spise mindes jeg ikke, men det har sikkert været græske specialiteter. Gad vide hvor meget trængsel der ville være hernede i højsæsonen - tror vi er bedst tjent med at være her udenfor sæsonen, hvor der er til at komme til og temperaturen er behagelig. Dejlig dag.
Udsigt fra bjerget
|
Eupalinos tunnelen
|
Lørdag d. 6. oktober 2007På den sidste dag skulle vi studere arkæologi så vi tog ind mod byen og de mange udgravninger. De romerske bade var en del af stedet ligsom der var mange mindesmærker. Derfor er byen med på UNESCO's liste over bevaringsværdige steder og ikke overfyldt med store hoteller - godt der stadig er sådanne steder tilbage. Ku' være spændende at vide, hvordan de har levet et slidsomt liv i gamle dage. Vi gik en tur ud til Marinaen og kom forbi restauratører, som gjorde et sidste forsøg på at kapre sæsonens sidste kunder. Også fiskerne var ved at geare ned i takt med at restauranter ikke aftager så mange fisk. Man skal ikke ret langt udenfor byen før man finder en masse affald i vejkanterne. Hvorfor mon ikke de lokale ku' ta' sig sammen og rydde op - det tror jeg mange turiste vil sætte pris på, men sådan er det jo i Sydeuropa - desværre. Tid til lidt relax ved poolen. Gad vide om der ikke var brand i nærheden - den store russiske helikopter med en stor vandsæk nedenunder kom flere gange ligesom 2 mindre flyvere var på vingerne. De sidste indkøb skulle klares. Der blev købt noget tøj i halvpris butikken - så pyt med det ikke var originale varer. Om aftenen blev det til en open-air pizzaria, hvor vi fik nogle fantastiske pizza'er. Man ku' godt se sæsonen snart var slut - tjenerne så trætte ud og så frem til ferie. Hjem på balkonen til en cola og lidt kuffertpakning - vi var egentlig ikke helt klar til at sku' hjem i morgen.
Brandvæsenet i action
|
De gamle udgravninger
|
Strandpromenaden i Pythagorion
|
Farvestrålende fiskerbåde
|
Søndag d. 7. oktober 2007Vi skulle flyve kl. 11.50, men inden skulle vi lige ha' morgenmad i det fri - det kommer vi til at savne. Fik checket ud og tog en taxi til lufthavnen og heldigvis kom vi afsted til tiden. Sjællændernes fly var meget forsinket, så de kom tilbage til et hotel og var først hjemme efter midnat. Træls. Hermed sluttede Fru Friers første chartertur med fly og det er sikkert ikke den sidste. Hun skal bare sige til, hvis hun ønsker at holde fødselsdag på samme måde igen. Vi andre er klar.