Æbelø - efterhånden blevet til min favoritVelkommen til Æbelø. Mit første besøg på Æbelø var i september '09, hvor min rejsemakker AK og mig tog på tur til Fyn. Vi havde checket højvandstabellen, men tog lige forbi turistkontoret i Bogense og fik lidt informationer. Vi fik at vide, at ved lavvande gik vandet til anklerne og ved højvande til maven. Vi kørte op til P-pladsen og tog bestik af situationen. Det var godt-og-vel ankelhøjde, men vi tog støvler på og gik en times tid inden lavvande mod Æbelø. 1½ km var der til den første del af øen og hurtigt fandt vi ud af at støvlerne ikke var lange nok - pyt vi fortsatte forbi Dræet og til øen, hvor vi gik i land. Vi gik tværsover til den lille tange op til hovedøen. Vi var ikke helt fortrolige med vandhøjden og da der var en 7 km vandretur rundt om øen valgte vi at stoppe dagens udflugt på tangen med en garanti om, at vi ville vende tilbage til næste sommer, hvor vejret måske var lidt bedre. Det var super oplevelse at stå herude med vand omkring sig og udsigt til Endelave, den jyske vestkyst og nordfyn. Vi mødte flere lystfiskere på vejen, en familieflok på tur og en traktor på vej til fastlandet. Tilbage til bilen og varme på anlægget. På gensyn til sommer 2010.
I maj 2011 havde vi gjort klar til en ny tur. Højvandstablelen havde vi styr på og vi havde bestilt flot forårsvejr. Modsat første besøg var et par almindelige støvler idag nok til at komme tørskoet over til Æbelø Holm. De måtte være på grund at vi den dag havde vinden fra sydøst som pressede vandet ud i Lillebælt. Første gang kom den fra vest. Vi ville rundt på hele øen for at få en masse info om øen så vi kan arrangere en tur derover for andre interesserede. Vi så ikke andre på gæster på øen - kun traktormanden. Vi gik rundt på stierne og det var nok en af de aller flotteste øer jeg har besøgt. Især de mange dådyr og muflonerne var flotte og de mange ynglende fugle. En fantastisk dag på nordfyn. Besøg : 29.09.09 - 08.05.11 - 02.08.15
|
15 km rundtur forude. 1½ km gennem vand over til Æbelø Holm - 1 km over Æbelø Holm - 1½ km over til Æbelø og ca. 7 km rundt på øen. Og så tilbage igen. |
|
Skal man grave sandorm var der gode muligheder idag. Virkelig lavvandet - især pga. østenvinden |
|
Ekstrem lavvande idag - så et par almindelige gummirøjsere var nok til at komme tørskoet til Æbelø Holm |
|
På vej over til Dræet mødte vi traktormanden. Gad vide hvad den laver tænkte vi |
|
Den smalle dæmning mellem Æbelø Holm o Æbelø. Tydelig med østenvind |
|
Det gamle udskibningssted, hvor man udskibede sten og grus til den Gl. Lillebæltsbro |
|
Vestkysten af øen |
|
Resterne af havnen, som var aktiv i 1930 - 1960'erne |
|
Vestkysten - fantastisk en dag med østenvind |
|
Øens fyr fra 1883 |
|
Det nordvestlige hjørne, hvor et par lystfiskere prøvede lykken, mens en lystsejler lå for anker |
|
Æbeløgård - de ældste bygninger dateres tilbage til 1680 |
|
En flok muflonfår daser i solen blandt 100-vis af dådyr på øen |
|
Guiden ved udsigtspunktet på nordkysten |
|
En gammel og faldefærdig rønne inde på øen |
|
Flot bunddække på øen |
|
Østkysten med de mange skrænter |
|
Træer på vej i havet |
|
På vej tilbage mod Æbelø Holm |
|
Flora på Holmen |
|
På vej de sidste 1½ km retur til P-pladsen. Idag med østenvind gik vandet ikke engang til knæene. |
|
|
|