Rejse CV / Next Stops

Next stops og Drømmeland

2025 : Pinsetur til London (05.06 - 09.06.24)

En pinsetur med KF er under opsejling. Nok et af de steder som er nemmest at komme til, men alligevel har jeg aldrig været der. Thomsen Travel og Loch Lomond Tours arrangerer denne gang. KF havde set et opslag om at Robbie Williams skulle på turne i København og flere andre steder bl.a. London. København gad vi ikke for det kommer man jo ikke til London af, så der blev klikket lidt. Fly med Easy Jet på plads og overnatning på Kensington Court Hotel.
Link til denne tur : 2025 Pinsetur til London
 

Rejseåret 2025 -->

Der er muligheder nok - bare med at gribe dem.

- Grønland er langt fremme i tankerne
 
Hvad kunne ellers friste...'
 
Rovaniemi i Lapland som vintertur med nordlys og hundeslæde
Et gensyn med Svalbard kunne være fedt 
En storbyferie i Helsinki og checke det ud
Det nordlige Skotland med besøg på Orkney og Shetlandsøerne
En østeuropæisk by som fx Beograd for at ku' krydse Serbien af. .
 

Drømmeland

Hu-ha det har været en hård periode gennem Coronaen, hvor man ikke rigtig kunne rejse frit rundt i verden. Og med alle restriktioner orkede man næsten ikke at skulle rejse rundt og rende med mulebind overalt. Tænk sig 10 timers flyvetur over Atlanten med mulebind.... nej tak. Oktober 2019 var sidste tur i luften inden 2,5 års corona tørke. Heldigvis er vi igang igen.
 
Men nu er vi igang - og Drømmelande kunne være :
  • Grønland - noget jeg længe har drømt om - og dermed lukke Nordatlanten.
  • Pyramiderne i Egypten og et cruise på Nilen
  • Canadian Rockies - et gensyn på et roadtrip må være toppen
  • NordØst Australia - et gensyn med det rigtige Australien
  • Normandiet - se de mange fine steder fra krigens tid
  • Skt. Petersborg - Russia er spændende og Skt. P. må være flot (På pause - desværre)
  • Storbyferie i gamle østeuropæiske byer - altid flotte og spændende
  • Antarktis og lidt Sydamerika for at få de sidste 2 kontinenter
Er blot noget af det man går og drømmer lidt om