Rejse CV / 2018 World Tour

17. februar - 12. marts 2018

2018 : World Tour - besøg på Cook, Sydney og roadtrip på New Zealand

 
Mange års tilløb til en World Tour er så småt ved at tage form og med en så god anledning som rejsemakker AK's runde fødselsdag lå det hele jo til højrebenet. Et besøg hos Australienrejser på rejsemessen i Herning sparkede det hele igang og med input fra os fik vi i fællesskab lavet en plan for ca. 3½ ugers rejse jorden rundt. Vi var begrænset af tiden så vi måtte desværre begrænse os. Den korte version er 5 dage på Cook, 5 dage i Sydney og resten på New Zealand med 10 dages roadtrip på Sydøen afsluttende med et par dage i Auckland. Af nørderier kan nævnes : 8 flights med BA, Air New Zealand og SAS, 9 airports (5 nye), 59 t 26 min flyvetid. Det er vores første tur hele vejen rundt om kloden.
 
Lørdag d. 17.2.18 : Fly København - London - Los Angeles
Efter en go’ nats søvn på Vetterslev B&B blev vi kørt i lufthavnen. Papirarbejdet blev klaret og klar til British Airways til London H, hvor de 4 timers ventetid blev fordrevet med en burger og lidt flyspot. Altid sjovt at se efter spændende airlines. Fra gate B32 var vi klar til at skulle afsted med NZ001 mod Los Angeles. Boeing 777-300 fra Air New Zealand skulle vi prøve - fine fly og go´ service ombord. Ruten gik op over Island og gennem Grønland til den canadiske ødemark i nord. Is og sne overalt - så flot ud. Efter ca. 11 timer var der touchdown i LAX og vi havde 4 timer inden vi skulle ud over Stillehavet de sidste 9 timer til Rarotonga på Cook Islands. Det har jeg glædet mig til siden mit første besøg i Australien i
2000 - der ville jeg bare ud engang. Nu er vi på vej 18 år efter.
 
Søndag d. 18.2.18 : Fly Los Angeles til Rarotonga, Cook Island
Ankommet med NZ61 fra Los Angeles tidlig morgen på Cook Islands. Immigration skulle lige klares inden vi blev mødt med blomsterkrans af en repræsentant fra Hopper Island, som kørte os til Muri Beachcomper, hvor vi skulle bo de næste 4 nætter. Flotte bungalow med den fedeste udsigt over Muri Lagoon. Fine værelser. Gratis cykler så vi ville cykle øen rundt - 30 km - for lige at få et indtryk af øen. Dumpede ind hos en lokal familie, der havde en bod med forfriskninger og friskt frugt. Smoothie og en papaja og lidt hyggesnak om livet på øen. Ellers den ene lækre strand efter den anden - og ja farverne på billederne lyver ikke. Åbenbart ikke lige højsæson - mange af ferieboligerne langs stranden så ret tomme ud. Idag nøjedes vi med en tur på kystvejen - senere må vi rundt inde på øen og se os om. Aftensmad på områdets bedste burgerbod og så lige en svømmetur i det lune vand. En morfar på 5-6 timer og vi gik glip af dagen marked - vi var åben
Velkommen til Cook Island Velkomst med blomsterkrans
Muri Beachcomber - et fedt sted
50 meter til lagunen - optimal

Mandag d. 19.2.18 : Cook Island
Godt med en go’ nats søvn så vi vågnede tidlig og fik solopgangen med. Hva‘... sku vi ta’ ud og sejle kajak fra morgenstunden inden det blev alt for varmt. Der var kajakker til fri afbenyttelse så vi tog ud på lagunen og padlede rundt. Masser af koraller og en del farverige småfisk. Var ude og vende ved revet og se lidt på bølgerne. Var i land på et par småøer. En rigtig fed tur. Vi tog cyklerne igen og tog lidt ind på øen og fandt flotte blomster og sjove frugter. Til frokost droppede vi ind hos Charlie og fik lækker seafood afsluttende med en kokosnød med sugerør i. Det var godt og tilmed fantastisk udsigt over lagunen. Lidt til den anden side og vi sku’ da lige se det nationale stadion, hvor vi faldt i snak med den lokale plænemand. Han fortalte en masse om Cook Island i almindelighed og sport i særdeleshed. Her blev vi meget klogere på livet herude
Om aftenen stod den på lokal aften i en lokal landsby, hvor vi fik historien om de lokale, spiste lokale specialiteter og fik en rigtig flot show med dans og musik. En rigtig hyggelig aften i landsbyen i bjergene.
Udsigt fra terrassen Kokos drinks med udsigt
Kokos nødder overalt Vores strand - godkendt
Høvdingen i landsbyen Flot show på landsbyen

Tirsdag d. 20.2.18 : Cook Island
Tidlig op og morgenmad på terrassen. Vi tog snorkeludstyr med i kajakken og tog ud i lagunen og kastede anker og håbede på flotte fisk og ja der var masser omkring stenene og korallerne. Fedt at ligge i overfladen og se vad der dukker op. Sort/hvide nemofisk, hvis der findes sådan nogle. AK havde planlagt lidt dykning men det var overbooket så det blev til en runde på cykel. Forbi det lokale stadion hvor U19 damelandsholdet trænede. En engelsk træner skulle forsøge at få holdet op på niveau så de har en chance i Oceania kvalifikationen til VM. Hyggelig besøg inden vi tog hjem til Muri Night Marked, hvor lokale havde små madboder og vi fik vores aftensmad. Fin afslutning på dagen.
Masser af palmer overalt Cook Island U19 damelandshold
Flotte iris mange steder Aftenudsigten er vist godkendt
 
Onsdag d. 21.2.18 : Cook Islands
Nogle ordentlige skyller kom der i løbet af natten - hyggelig bare at ligge og lytte til regnen. Håbede det bare var et nattefænomen, men nej det blev ved. Stadig meget lunt så morgenmad på terrassen - rigtig grødevejr. AK’s dykkertur blev aflyst så vi sku’ til at finde på noget. Vi trak den lidt og til sidst tog vi cyklerne og tog ind til banken og forsøgte at gaffe nogle lokale Cook-pengesedler - det lykkedes at få en 3$ seddel. Frokost blev i en kyllingebod ved vejen. Cruisede lidt rundt på tilbagevejen og som alle andre steder støder vi på vilde hunde og kyllinger. Sjovt med de mange træer man møder : bananer, kokosnødder, papaja og andre spøjse frugter. Stadig regn så der var basis for en middagslur. Aftensmaden blev på en restaurant på stranden med en go’ bøf med udsigt over lagunen. I seng til regnens trommen på taget
Flotte papaya'er på vej Bananer har de skam osse herude

Torsdag d. 22.2.18 : Fly Rarotonga - Sydney Australia
Sidste dag på Cook - vi sku’ flyve kl. 15.15 til Sydney så vi havde go tid. Morgenmad på terrassen og en slapper på solvognen inden rygsækken sku’ pakkes og vi sku’ ta’ afsked. Der var shuttle til lufthavnen - rart med en lille lufthavn med denne ene afgang den eftermiddag. AZ61 lettede planmæssigt ud over Stillehavet. Her passerede vi datolinien og torsdag blev til fredag.
Cook Island nummerplader Tak for et fantastisk besøg
 
Fredag d. 23.2.18
Godt 6 timer var turen planlagt til og vi landede fint i Sydney. Tog toget indtil downtown og satsede på stationen Townhall var tættest på Base Backpacker på 477 Kent Street. Få hundrede meter og vi var der og fik værelse 221. Ganske fint standard for hostel - endda med eget bad. Gik lige en runde for at finde lidt aftensmad - det var ikke såen lige men vi fandt et brasserie. Så i kassen.
Sydney skyline Operaen - vel en af verdens kendteste
 
Lørdag d. 24.2.18 : Sydney
Vågnede tidlig og tog afsted mod Botanic Garden, hvor øj-øj fuglene og kaka duerne hørte til. Videre til Miss MaquiresPoint til nogle billeder af operabygning og Sydney Harbour Bridge. Langs vandet til operabygningen og Circular Quay området som altid er spændende. Krydstogtskibet Queen Mary 2 lå til kaj her - sidst jeg så det skib var i 2004 på Rhodos. Cruisede rundt og endte i China Town - og ja det var fyldt med Ying’er. Ned omkring Darling Harbour, hvor der altid er en masse liv. Idag var der noget kinesisk nytår med kajak regatta og en masse folk på kajen. Idag tog vi ned og besøgte Nigel i Cronulla. Først et stop i Rockdale, hvor AK lige sku’ besøge campingpladsen han boede på i 1991. I Cronulla fandt vi hurtigt Strawberry Fair Cafe og den gode buddy Nigel. 10 år siden sidst. Gik lige en tur på stranden inden Nigel var klar til aftensmad på Roasted Ribs, hvor de lavede en af de bedste pizza’er til dato. En hyggelig aften med snak om gamle dage. Vi overnattede hos Nigels forældre i Caringbah.
2 ikoner set fra Miss Mq. Point Sydney Harbour Bridge
Queen Mary 2 ligger til kaj Strawberry Fair - besøg hos Nigel
 
Søndag d. 25.02.18 : Sydney
Vi tog med Nigel ned på cafeen og fik morgenmad inden vi tog afsked for denne gang og tog toget ind til Town Hall igen lidt dryppen fra morgenstunden. Der var rådslagning og vi tog ned til Darling Harbour og gemte os lidt for regnen og så lidt på kajak roerne. AK fik booket helikoptertur til dagen efter. Ellers købte vi billet til Taronga incl færge derover. Så var der nærmest havnerundfart med i prisen. Turede rundt i Taronga og fiK set det vi ville - næbdyr, koala, kænguru, giraf mens den tasmanske djævel gemte sig. Vejret blev ret træls så fra Darling sneg vi os hjem. Lige en lille lur inden vi ville på Hard Rock, men vi vågnede først 20.30 så det blev ikke idag.
Taronga Zoo Taronga Zoo
Flot udsigt fra Taronga Endnu et cruiseship i havn
Ikonet set fra vandsiden Sydney Harbour Bridge
 
Mandag d. 26.2.18 : Sydney
Regn fra morgenstunden. Vi tog breakfast på hostel og monterede vore blå regnfrakker og gik mod The Rocks og så os lidt om.RCCL skibet Ovinity of the Seas lå til kaj og der var skift så trængsel på kajen. Vi gik bagvejen mod Darling Harbour hvor vi havde fortjent en kaffe/cacao. Ved middagstid blev AK hentet til flyvning og jeg tog til Circular Quay og kravlede op på broen for at få et par billeder ned over Operabygningen. Vejret var blevet godt igen så der blev cruiset lidt lidt rundt ved vandet. Lige en skyller og tog forbi Central Station for at mindes første gang vi kom til Sydney. Gennem China Town til Darling Harbour, hvor der var besøg på Hard Rock Cafe #36. Fine udsigt over havneområdet, hvor der efterhånden kom lys over det hele. HRC T-shirt sku’ der til her.
Kinesist nytår med sejlads Darling Harbour
Hard Rock Cafe Sydney #36 Et Must-besøg
Darling Harbour by night Hyggelig ved Darling Harbour
 
Tirsdag d. 27.02.18 : Sydney - Christchurch
Alting her en ende - besøget i Sydney er ved at være slut for denne gang. Der blev checket ud fra Base - et fine hostel med fine forhold og meget centralt i forhold til det hele. Pludselig kommenterede en af AK’s makkere fra skoletiden, at han lige var landet i Sydney. Wupti så mødtes vi på vores hostel og gik en tur på Darling Harbour og fik en øl - det kunne vi lige nå inden vi skulle i lufthavnen med afgang 16.55 mod nye spændende oplevelser på New Zealand. Tog toget ud til lufthavnen. Sad med Sydney skylinen mens en A380 rullede forbi. 2:45 t og vi var i et nyt land. Diverse check inden vi hyrede en taxi til Bealey Inn. Ganske fin sted - en slags kombi af motel og vandrehjem.
Sydney skyline og A380 - farvel Christchurch NZ - 1. besøg på NZ
 
Onsdag d. 28.02.18 : Christchurch
Go’ nats søvn og vi gjorde klar til at gå ind i byen. Stadig 7 år efter det store jordskælv arbejdes der stadig på højtryk med renovering og nybyggeri. Det må ha’ været voldsomt dengang. Vi løb ind i en Tram som kørte sightseeing rundt i byen On/Off så vi steg ombord. Guideservice undervejs. Hoppede af ved botanic garden og gik en tur. Herefter forbi Earthquake museet. Fra downtown var der fri shuttle ud til Antarktis museet som vi havde på vores plan så den nappede vi lige idag. Spændende besøg - især for AK. Retur til downtown og forbi lidt mindesmærker - bl.a. den for de 185 som omkom ved jordskælvet. Lidt spøjse gimmick rundt i byen inden vi gik hjem til aftensmad på den lokale Bealey - fine sted med kombi restaurant og bar.
Sporvogns Hop ON/OFF Spændende gader
Smadret kirke efter jordskælvet Byporten
Vel nogle by-får Memorial for jordskælvet
Antarctica museum Dem var vi også ude og køre i
 
Torsdag d. 1.3.18 : Christchurch - Kaikoura 197 km
Tidlig check-ud her så vi ku’ komme i lufthavnen og få vores udlejningsbil hos Go Rental - en lille Mazda 2 med aut. Vi skulle lige ind i venstrekørsel igen men det gik ganske hurtig. Bare derudad mod Kaikoura. Vinområder i starten og ellers landbrugsland. Efterhånden noget bakket og vejarbejde flere steder så det tager sin tid men vi nyder naturen. Masser af får undervejs - ikke overraskende. Først på formiddagen kommer vi til Kaikoura - for tidlig til at checke ind så vi tager på havnen for at checke whale watching. Vejret er godt og næste tur på vandet er ikke booket ud så vi griber chancen og bytter morgendagens billet til idag - så er vi ikke så presset på turen på tværs af øen. Vi bliver kørt til South Bay, hvor vi sejler ud. Fine båd og efter lidt spotten ser vi den første kaskelot hval i overfladen som ligger og puster inden den slår med halen og forsvinder - fed oplevelse. Ser sæler og Albatros. Ser endnu en kaskelothvaler og denne gang får vi et godt billede af halen. Turen slutter med masser af delfiner som kommer og hilser på os og leger. En rigtig fed tur. Vi får checket ind i en lækker lejlighed - ærgelig vi kun skal være her en nat. Spisning i midtbyen. Dejlig første dag på bilturen.
Hvalsafari fra Kaikoura Albatrossen mødte vi også
Turens foto - uden sammenligning Masser af delfiner hilste på os
 
Fredag d. 2.3.18 : Kaikoura - Hokitika 361 km
En transportdag fra øst til vest på små 400 km. Tilbage til Calverton og derfra på tværs. Op og ned og rundt gik det. Meget frodigt med landbrug og fårehold. Regnede det meste af dagen - pyt når bare vi sku’ køre. Kom gennem lidt byer undervejs og ofte langs floderne, hvor der var forbavsende lidt vand i. Ku’ være sjovt at ha’ ha’ set med fuld skrald på vandet. Sidst på eftermiddagen kom vi til Hoktika, hvor vi indlogerede os på Beachfront hotel helt ud til vandet. Aftensmad på en lokal bar.
Så kom der rigtige får - masser af får Minder mest om regnskov
Pitstop ved vestkysten Downtoen Hokitika
 
Lørdag d. 3.3.18 : Hokitika - Fox Glacier 157 km
En kort køretur idag ned langs vestkysten. Nåede lige morgenmad på en lokal inden vi cruisede. Lidt blandet vejr og omgivelserne var nærmest regnskov nogle steder og landbrug andre. Ved Franz Josef regnede det heftigt så vi orkede ikke at gå op til gletcheren. I stedet tog vi på Wildlife museum, hvor de havde kiwi’er men de sov vist. Videre til Fox Glacier, hvor vi kunne checkede ind allerede godt middag. Vi tog ud til en sø også gik en tur og tog lidt billeder. Den officielle vej op til gletcheren var lukket og så vi tog en lidt derfra, men vi fik da et glimt af gletcheren. Udlejeren anbefalede at vi kørte ud til et udsigtspunkt på den anden side af søen, hvor der skulle være fin udsigt til Fox Glacier. Som han sagde - når det endelig var tørvejr skulle man foretage sig noget. Aftensmad på den lokale pizza hus.
Vores vogn på turen Kæmpe bregner overalt 
Flotte søer undervejs hvor vi stoppede Fox Glacier i det fjerne
 
Søndag d. 4.3.18 : Fox Glacier
Dagens plan var en helikoptertur men regn og dårlig vejr aflyste dagens tur til Mr. Cook og Fox Glacier. Så der blev dømt slappe af dag. AK tog på den lokale mens jeg tog en morfar eller to. Regnen fortsatte hele dagen så det mest vilde var nok at vi fik klaret an vask. Pizza under parasollen på en lokal restaurant.
Fox Glacier Øv - vejen til Fox lukket
Også regnskovsagtig her Sjove svampe
Fox Glacier på ca 10 km afstand Også lækre søer i området
 
Mandag d. 5.3.18 : Fox Glacier - Te Anau 485 km
Turens længste køretur på små 500 km til Te Anau. Startede ud i sædvanlig regnvejr sydover langs kysten. Stadig meget lidt vand i floderne. Morgenmad på en laksefarm. Flere vandfald og langsomt ændrede det fra regnskovsområder til landbrug igen og flotte bjerge. Solen kom og det blev rigtig lækkert kørevejr. Flotte søer og bjergkørsel - utrolig så hurtigt det hele ændrer sig. Forbi Queenstown og videre mod Te Anau. Stadig masser af får og flere hjortefarme. Først på aftenen ankom vi til Hotel ? Så der var hurtig aftensmad i byen, hvor vi fik os klemt ind et sted.
Fede naturscener overalt Flot ikke
Flot ikke Flotte bjergveje
Den her prøvede vi desværre ikke Her boede vi
 
Tirsdag d. 6.3.18 : Te Anau
Vi tolk morgenmad på hotellet inden der var Pick-Up til udflugten til Milford Sound. Gruppen var på ca. 20 mand og på udturen var der stop undervejs til lidt foto. Flot tur ind til Milford Sound hvor der for alvor kom bjergkørsel. Sne og gletchere på toppen så en flot tur. Cruiset på MS varede et par timer, hvor vi var ude ved havet og vende. Vandfald, stejle klipper og sæler som lå og gassede sig. Der var god plads på båden og en rigtig fin tur på fjorden. Hjemme sidst på eftermiddagen så en lille morfar blev det til.
Milford Sound sejlads Sæler i solen
Retur gennem den flotte fjord En papegøje mødte vi på tilbagevejen
 
Onsdag d. 7.3.18 : Te Anau - Queenstown 172 km
Sidste dag med bilen så vi fik checket ud på hotellet og satte kursen mod Lumsden - et lille nørdprojekt. Det var det sted på turen og i hele vores rejsekarriere at vi er allerlængst hjemmefra - 18234 km har AK regnet sig frem til. Vi havde udset os Lumsden Hotel som der vi sku’ ha’ brunch og taget de obligatoriske billeder. Fik tjeneren til at ta' billeder af os. Et hyggeligt besøg, som så ud til var samlingssted for en del backpackere i campervans. Herfra videre gennem mere fantastisk landskab mod Queenstown, hvor bilen skulle afleveres efter ca.1600 km. Tog bussen ind til downtown og fik checket ind på endnu en X BaseBackpacker. Også et fine sted - jo der er sket noget de første ophold på hostel i 8-10 beds dorm. Cruise rundt i byen ved havnefronten, hvor der var masser af liv med sejlture på vandet og andre vandsportsaktiviteter. Et rigtigt ferieområde med masser og restauranter, barer og gøgl. AK var ude og sejle Shark-boat. Aftensmaden på Lone Pine - lidt en cowboy’der restaurant. Sku’ osse lige forbi i hostel’ets bar og jo vi et havnet i den ældre del af publikummet.
LLT ankommet til Lumsden Endnu en flot sø på vor vej
Landet i Queenstown i godt vejr Vandsportsaktiviteter
Masser af liv overalt Lækkert vejr hernede sydpå
 
Torsdag d. 8.3.18 : Fly Queenstown - Auckland
Dagens projekt var indenrigsfly til Auckland så midt på formiddagen tog vi bussen til airport og var klar til 1:50 time med Air New Zealand. Fint at se NZ fra luften. Først på eftermiddagen landede vi og tog en SuperShuttle ind til X Base Backpacker i Queen Street. 22 NZD pr.pers. og værelse 504. Sidste udpakning på turen med 3 nætter her i byen. Lidt research i nærområdet og hov Volvo Ocean Race cirkus var forbi Auckland så der var masser af aktiviteter på havnen og vi ku bare vade rundt. Spændende og i morgen var der race i havnen. Aftensmad på Thai restaurant og lige en Guinness på en irsk bar i nærheden. En rigtig go’ dag for LLT.
Bådene til Volvo Ocean Race Bådene på vandet
Race cirkus på besøg i Auckland Koncerter på havnen
 
Fredag d. 9.3.18 : Auckland
Morgenmad på Donkin Donuts inden vi cruisede rundt mod havnen, hvor vi tog en runde i det maritime museum og afsluttede med en sejltur i havnen med et gammelt sejlskib. Ud under Harbour Bridge og vende så her fik vi et godt billede af skyline. Masser af aktiviteter - nok fordi Volvo Ocean Race bådene skulle på vandet senere det skulle vi osse lige se. Tog en hop On/OFF bus rundt med stop ved Aquarium - et fine besøg. Så var der osse tid til en morfar.
Auckland skyline fra havnerundturen Aquarium
Aquarium Flot skyline de har hernede
 
Lørdag d. 10.3.18  : Auckland
Store udflugtsdag. Der var Pick-Up på stationen kl. 7.00 med den sædvanlige kaos med at få folk i de rigtige busser. Vi kom i den japanske gruppe idag sammen med lidt blandet andet. Første stop var i Waikomo, hvor vi skulle se drypstenshuler og glowworms. Fine huler med masser af stalakitter og stallgmitter. og så de beømte små lysende orm - ret specielt som en stjernehimmel. Sluttede med at sejle ud af hulerne.
Herfra kørte vi til Agrodome - en slags landbrug, hvor vi først så en fårenit klippe et får og herefter på en lille traktortur rundt og se deres dyr - køer, hjorte, får, lama og lidt fjerkræ. Sikkert en større oplevelse for de asiater der sikker aldrig har set en ko før. Sidste stop var det vi har set frem til - Rotorua. Først en Maori-show med sang og dans og dernæst hastede vi ud til geyserne. Mudderbadene boblede og vi fik set da geyseren sprøjtede varmt vand op i luften. Fint område bare synd vi ikke lige havde lidt mere tid. 3 timers bustur hjem til Auckland inden der var pizza på en lille lokal italiener.
Waikomo grotterne Klipning af får udført af en fåre nit
Maori show Ku' de ikke ha' fundet et kortere ord
Rotorua - dagens højdepunkt Rotorua
 
Søndag d. 11.3.18 : Fly Auckland - Pu Dong Shanghai
Sidste dag på vores World Tour. Fik checket ud på Base på Queen Street og stored vores bagage indtil vi skulle i lufthavnen om aftenen. AK vil springe ud fra Harbour Bridge så det brugte han formiddagen på - han kom dog tilbage igen. Jeg fik ajourført lidt dagbog på Burger King. Middagsmaden blev på Father Ted, hvor vi slog et par timer ihjel. Eftermiddagskaffe på Starbucks in vores SuperShuttle tog os til lufthavnen, hvor vi skulle flyve kl. 23.59 med Air New Zealand. Ca. 12 timers flyvning til Pudong Shanghai.
SAS flyet i Shanghai Over Sibirien - floder og søer er frosset
 
Mandag d. 12.3.18 : Fly Pu Dong Shanghai - København
OK flyvetur nordvestover og ankomst tidlig morgen. Mindede ikke om en af de største lufthavne med 60 mill. Passagerer om året - der skete ikke meget. Der løb flere ansatte rundt og prøvede at se vigtige ud og efter et par timers venten ved en transferskranke var de endelig en der ku’ få os gennem systemet og givet nogle stempler så vi’ kunne komme op til gates. Fik tiden til at gå på en cafe inden SAS flyet til CPH var klar kl. 13.35 lokal tid. Og ja selvfølgelig forsinket en trekvarters tid pga meget trafik sagde de. Turen gik op over Mongoliet og Irkutzk - Sibirien og det gav jo minder og TransSib turen. Dagsflyvning så vi kunne rigtig se hvor koldt det så ud ned på jorden. Floder og søer var frosset til. Heldigvis var flyet ikke fyldt op så vi fandt nogle sæder så vi kunne ligge ned. Efter 12 timers flyvning var der ankomst til København og med tog til Ringsted for at hente vores bil. Det var afslutningen på 3½ uges fantastisk jordomrejse som bliver svært at overgå. Men vi vil da sikkert gøre forsøget.