Ø-ture / Sild (D)

Sild (D) - et eksklusivt område

Det tætteste jeg har været på vadehavsøen Sild er nok en af de Rømø-Sild ture, som var ganske populære i 80'erne. Eller var det på en af ud-i-det-blå turene lige syd for grænsen, hvor man kan se biltoget køre mellem Niebüll og Sild. Så nu må det vist snart være på tide at sætte sine fødder på øen og kvalificere sig til at sætte en nål i sit "Danmarks kort". Det må blive en forårstur og et godt forslag kunne være at sejle fra Havneby - Sild og tage biltoget retur igen til Niebüll. Det må findes noget her . Der skulle også findes en kombibillet til knap 500 kr. og andre gode tilbud.  Nok en god idé lige at researche lidt inden man tager afsted og det skulle vist være muligt her.Foråret 2010 blev projektet realiseret. Det skønneste sommervejr var bestilt og køletasken var pakket - så var det bare afsted mod havneby. 482kr for en kombibillet og så ombord.
Besøg : 07.08.22
Afgang fra Havndby søndag morgen kl. 10.00. Færgen var slet ikke fyldt og der var vel kun en enkelt anden dansk bil med - ellers var det vist mest turister af anden europæisk nationalitet.
Heldigvis havde vi kikkert med så vi havde fantastisk udsigt over de mange sælbanker, hvor der lå 100-vis af sæler og solede sig. Også masser af fugle var her overalt. Jo Vadehavet er virkelig et besøg værd.

 

Svært at se med der ligger masser af sæler på sandbanken
Så nærmer vi os Sild og de store flotte stråtækte sommerhuse i de  flotte klitområder. 

 

Det skulle blive spændende at se nærmere på.
En god tur startede med en god is på torvet i List. En by som lever af turister - typisk med restauranter og souvenirboder på torvet. Og de karakteristiske strandstole som er overalt på strandene - og nu også ved cafeerne.
På vejen sydover kom vi bl.a. gennem Kampen - en meget eksklusiv ferieby med store stråtækte sommerhus og store biler. Ja selv busskurene var stråtækte. Det var klasse.

 

I Hörnum på sydkysten var vi på stranden - en virkelig lækker sandstrand, hvor der selvfølgelig kostede noget at komme ned. Stort set alt koster noget herovre, men det vidste vi jo.
Fÿret i Hornum.

 

Herfra udgik der flere turbåde til de andre øer i Vadehavet, men det må blive en anden gang. 
Det lykkedes os finde en P-plads, hvor vi ikke skulle betale for at parkere så herfra gik vi til stranden og nød vor medbragte madkurv. Igen superlækker sandstrand og ikke overfyldt. 
Klitterne på den sydlige den af øen med de mange duftende vild-roser. Utrolig flot landskab.
Hjemturen gik fra Westerland med biltoget til Niebüll.

 

Det gik fint - vi kørte ombord på toget og sad i bilen i de ca. 40 min turen tog. Fra øverste dæk havde vi en fin udsigt og øen og Vadehavet fra dæmningen.

 

En sjov og god oplevelse. 
Biltoget Westerland-Niebüll en god afslutning på en fantastisk dag på Sild. Sådan en kombibillet kan varmt anbefales i forbindelse med en dagstur til øen. Og glem ikke kamera og kikkert så man rigtig kan få noget ud af den unikke dyre- og fugleliv i Vadehavet.