Onsdag d. 15 . november 2000Dagens projekt var Ayers Rock eller The Olgas. Vi tog først ud til Ayers Rock, men pga nattens regnvejr var stenen desværre lukket for bestigning - øv. Så var det kun at håbe vejret var med os i morgen. Derfor tog vi The Olgas (Kata Tjuta) i stedet for. Nogle særdeles særprægede klippeformationer, som i mere end 20000 år har været de lokale anango-folks helligdom. De var også røde som det meste af området her. Mange finder de 36 småbjerge mere fascinerende end Ayers Rock - jeg ved nu ikke helt. NP'en vi er i, er på 126000 ha og her lever 22 forskellige pattedyr og pungdyr bl.a. dingo og kænguru. 151 forskellig fugle og 52 forskellige krybdyr. Årlig nedbørsmængde er 200-250 mm. Temperaturen svinger fra 8C om natten til 47C på en sommerdag. Her skulle vi på en 8 km vandretur. Fantastiske klippeformationer. Det højeste bjerg er 546 meter og i hele området er der 26 bjerge med en omkreds på ca. 22 km. Super vejr - varmt, men ikke ulidelig. I modsætning til Ayers må man ikke kravle op ad bjergene her. Her er der mange hellige klippehuler med masser af hulemalerier. Vi mødte mange andre vandrere i det flotte område og godt vi havde guide med for ellers kunne man vel godt fare vild. Dagens vandretur nærmede sig slutningen og længslen efter en kold cola i bilen var stor. Endnu en fantastisk dag med store naturoplevelser er slut. Lige endnu en stor oplevelse ventede - nemlig solnedgang over Ayers Rock. Det var et tilløbsstykke at de store - folk kom i busser og der blev linet op med champagne og det hele. Det var et festligt indslag og imponerende at se hvordan stenen skifter farver i takt med solen går ned. Intet billede kan for alvor gengive dette scenarie - det skal opleves live. Hjem til campen for at lave mad over det åbne bål - det var ris og karry med tilbehør. Senere blæste det op med lyn og torden, så vi tvivlede lidt på at komme op på stenen næste dag, men vi gik tidlig i seng og håbede. Der blev meldt vækning kl. 04.00 så vi kunne starte opstigning kl. 5.00 - hvis vi fik lov.
|
The Olga's
|
På vandring i The Olga's
|
|
Sletterne med the Olga's i baggrunden
|
Camp-hygge ved bålet
|
Torsdag d. 16. november 2000 Vi stod op kl. 4.00 fik morgenmad og tog afsted mod Ayers Rock. Det havde regnet godt og solen var ved at stå op så vi var spændte. En fantastisk solopgang, der skal opleves. Det havde åbenbart tørret så meget på bjerget, at rangeren gav lov til bestigningen og vi var den første gruppe, som kom afsted mod toppen. Det første stejle stykke var forsynet med kæder til at holde fast i da der var ret langt ned, hvis man snublede. Op på den ene side af kæden og ned på den anden side. Mere end 300.000 gæster A R hvert år. Den første tredjedel var med kæder og resten var markeret med hvide striber. Det er faktisk kun den øverste tredjedel af stenen som er over jorden. Stenen er 348 meter høj - 3,6 km lang og 9,4 km i omkreds og 600 mio år gammel. Ovenpå var den mere eller mindre flad og vi kom op på toppen hvor der blev fotograferet en masse. Vi måtte også nedover igen og her måtte vi passe på ikke at skvatte. Nedturen tog også ca. 45 min og her mødte jeg tilfældigvis Lars Jessing hjemme fra Brørup. Jeg hørte godt nok nogen der talte danske på bjerget, men at de lige var en man kendte hjemmefra var lidt underlig. Vi nåede ikke at snakke ret meget - han var på vej op og jeg nedover. Det var jo ikke det mest smarte sted at lave kø. En af Top-5 oplevelserne hernede. Sikkert nede havde vi lidt tid til at gå lidt langs stenen og se nogle af de særprægede udformninger af stenen. Alle disse seværdigheder ejes idag af Anunga-folket, som lejer det ud til myndighederne. Parken drives idag i samarbejde med 150 aboriginere, som bor i parken. Vi betalte AUD 16,50 for at komme ind og det går dels direkte til aboriginerne og til drift af parken. Skulle også forbi en Cultural Center med souvenirs og aborigin-kunst. De laver mange utrolig flotte ting - især deres prikmalerier ses overalt. Tog lige tilbage til campen til lidt frokost inden den lange tur hjem til Alice Springs. Dog skulle der lige tages fællesbillede af os og stenen. Et sidste billede af stenen og farvel og på forhåbentlig gensyn. Hvem ved. 450 km hjem til Alice så der var tid til et par timer på øjet. På en tank gjorde vi holdt og fik provianteret lidt og her mødte vi Borgstrøms, der også var på vej hjemover. På Melanka var der samling for os der havde været på ekspeditionen med pizza og det hele. Der var krybdyrshow og disco på vandrehjemmet (vi hørte Aqua). Borgstrøms kom også lidt senere og så var vi samlet igen efter en hektisk uge. En tur til Ayers Rock er virkelig et besøg værd, hvis man kommer til AU.
|
Ayers Rock set fra oven
|
Ayers Rock set fra neden
|
|
Danskere på toppen - The Olgas i baggrunden
|
Ved foden af Ayers Rock
|
|
Ayers Rock ved dagslys
|
Tid til holdfoto.
|
Fredag d. 17. november 2000Det var dagen, hvor vi skulle forlade The Red Centre og flyve til Cairns. Vi tog en taxa til lufthavnen, hvor vi skulle flyve med Ansett Australia. Det var et mindre fly med plads til under 100 passagerer, men det gik fint. Vi landede sidste på eftermiddagen så projektet var at finde et vandrehjem. Vi fandt UP Top Downunder i udkanten af byen med pool til AUD 18/nat så det var helt ok. Især når man fik spisebilletter til et backpackerspisested inde i byen. Det var mødested for rygsæksrejsende. Det var åbenbart meget brugt her i Cairns med fri aftensmad, hvor der var 4-5 retter at vælge imellen. Vandrehjemmets egen bus kørte til og fra centrum flere gang om dagen så det var bare med at springe på. Cairns så ud til at være en rigtig lækker by med marina, havnemiljø og masser af liv. Første aften brugte vi på at inspicere byen og fandt en MCD til en soft-ice. Nede i centrum på gågaden var der live-shows om aftenen og der var masser af papegøjer og andre farvestrålende fugle. Første aften var vi lige til cykelcross og fik checket ud, hvad der var af udflugter. Noget jeg ville var en tur ud på Great Barrier Reef. Man kan ikke være her uden at opleve verdens største koralrev.
|
Ankommet til Cairns
|
Underholdning fra Cook Islands
|
Lørdag d. 18. november 2000 Dagens udflugt gik til Kuranda. Borgstrøms ville ikke med så jeg bookede selv en tur op gennem regnskoven. Blev hentet på hostel og kørt til Sky-Rail banen, som er verdens længste svævebane - 7,5 km. Det er de samme gondoler man møder i Alperne. Turen tager en times tid og der er stop undervejs, hvor man kan gå en tur i regnskoven - en flot tur hen over store træer og sjove blomster. Kuranda var endestationen som ligger 400 m.o.h. og der skulle være 5-6 grader koldere end nede i byen. Jeg valgte Sky-rail ud og det gamle turisttog tilbage igen. Kuranda var en turistby, som kun overlever pga turisterne med souvenirboder og restauranter + deres markedsplads, hvor de igen havde en masse aboriginer-grej. Der var 3 timer i byen og det var rigelig. Det gamle rød/hvide tog var fra 1914 og et rigtig turist tog med maghonipaneler og messingbeslag indenbords. 1.45 time tog turen incl. flere foto-stops. En rigtig flot tur over 37 broer, gennem 15 tunneller og forbi flere vandfald. Jernbanen blev bygget i 1891 af kinesiske jernbanearbejdere. En udmærket udflugt her fra Cairns. Om aftenen ville vi ind til byen og se på underholdning på torvet - vi skulle jo alligevel ind på restauranten og spise. På friluftsscenen var der et fantastisk show med dansere fra Cook Island. Vi blev meget overrasket og deres flotte show med de mange dansere og musikere fra Stillehavsøen. Man samlede penge ind til opbygning af en kirke på øen og vi fik en times god underholdning og folk smed penge i deres "sparegrise" og man fik helt klart lyst til at tage ud og besøge Cook Island og besøge dem. Forhåbentlig lykkes det engang.
|
Veterantoget til Kuranda
|
Gondolen til Kuranda over regnskoven
|
Søndag d. 19. november 2000 I dag stod den på snorkel/dykkertur på Great Barrier Reef - et must når man er her, så Michael og jeg selv bookede en tur hos Compass - AUD 60 / pers. incl anretning. OK pris så vi glædede os. Vi var vel ca. 150 på vores båd. Der var mange både, der arrangerede ture på revet. Der var flere specielle dykker-både, men vores var bare en almindelig snorkeltur. Afgang mod GBR - verdens største koralrev - over 2000 km lang, 71 koraløer og flere tusinde små og større koralrev. Ud for Cairns er det så tæt på som 10-20 km og efter et par timers sejlads var vi fremme. Så skulle der monteres snorkel, maske og svømmefødder. Straks efter ankeret var kastet så vi de første kulørte fisk - meget spændende. Vejret var perfekt - masser af sol, ingen vind og vandet var utrolig klart. Da vi først fik hovedet under vandet mødte der os et helt fantastisk syn. Det var som et akvarie - fisk i alle mulig farver og arter. Det skal simpelthen opleves. Udover fiskene var der massser af flotte koralrev. En helt unik oplevelse.
Der var også mulighed for at få et prøvedyk sammen med en instruktør - det skulle jeg prøve. På med udstyr og lidt instruktion. Vi var 4-5 på hvert hold og havde ca. 10 i vandet. Der gik lidt tid inden man fandt teknikken med at trække vejret og styre op/nedstigningen. Vi klappede en af de store fisk og så store muslinger, mens vi sad på bunden og så det fascinerende liv hernede. Vi sejlede til et nyt sted med nye oplevelser. På hjemturen var der Rob-bomming. Et net blev smidt i vandet efter båden og så var det bare med at holde fast. Os DK'ere blev hængende og godt trætte kom vi i land hen på eftermiddagen efter endnu en Top-5 oplevelse. Vi købte et engangs undervandskamera og ville prøve og det blev faktisk ganske godt. Nogle gange var det lidt svært at knipse når man skulle sigte uden for dykkerbrillerne. Vi så udelukkende farvestrålende fisk men ingen hajer og rokker. Den store fisk "Villy" og sjove søpølser var der også. Aftenen bød på spisning inde i byen og lidt Cook Island show igen. Tidlig i seng da vi skulle til Green Island næste dag.
|
Vort skib til Great Barrier Reef
|
Den blå fætter
|
|
Onkel Willy
|
Denne flotte fyr
|
Mandag d. 20. november 2000Der var afgang kl. 8.00 til dagens tur til Green Island. Øen er en lille koralø, som er noget slidt pga. de mange 1-dags turister fra Cairns. Stranden rundt om øen var meget lækker så der var gode muligheder for at dase, men vi ville jo også gerne snorkle lidt. Solen brændte - vel en af de varmeste dage på hele turen -så solcreme og hat var nødvendig. Det var ret lavvande så det var svært at snorkle, men vi forsøgte da. Inde ved havnen prøvede vi også ved bådebroerne og vi kunne nærmest gå rundt blandt koraller og fisk bare 50 meter fra land. Her lå vi i overfladen og stegte - det kunne ikke leve op til gårsdagens oplevelser, men helt ok. Vi så store muslinger og blå søpølser. Øen var en rigtig japaner turistø - så mange af skiltene stod på både engelsk og japansk. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvorfor der var så mange japanere. Om aftenen gik jeg ind til byen og hørte lidt musik og fik en is. Vejret var igen perfekt - især når man hørte, hvordan det var hjemme i DK.
|
Stranden på Green Island
|
Tak for besøget på Green Island
|
Tirsdag d. 21. november 2000 Det var vor sidste hele dag i Cairns så vi skulle ha' fat i nogle busbilletter med Greyhound Pioneer. Der var ca. 3000 km til Sydney og billetten kostede AUD 192 (850kr) og vi kunne stå af og på så tit vi ville i løbet af 30 dage. Fornuftig pris. Vi dallede lidt rundt ved poolen og læste lidt om hvad der var nede langs østkysten. Jeg havde ca. 14 dage tilbage så jeg måtte priotere lidt. Jeg ville gerne have en uges tid i Sydney og omegn. Vi ville tage den første etape til Airlie Beach, hvor vi ville på sejltur ud til nogle af øerne.
Onsdag d. 22. /Torsdag d. 23. november 2000 Op ad formiddagen fik vi checket ud af værelserne og fik købt lidt proviant til busturen til Airlie Beach, som tog ca. 10 timer. Der var afgang kl. 15.00 fra terminalen og god plads i bussen på den første del af turen. Vi kørte gennem et frodigt område med masser af sukkerrørsmarker og bananplantager. Store og flotte huse - det tydede på et velhavende område. Vi kom til Airlie Beach midt om natten og heldigvis/ tilfældigvis var der en af Reef O's små minibusser, som holdt og forsøgte at kapre kunder - og det lykkedes. Mange af backpacker hotellerne var klar når busserne kom til byen. Der var sikkert stor konkurrence om turisterne for prisen på en overnatning var kun AUD 11 incl. morgenmad og gratis transport til og fra centrum. Det var det billigste indtil nu, men værelserne var nu heller ikke noget særligt, men pyt vi skulle jo også kun være der en nat. Vi havde hele dagen til at cruise rundt og se på byen og handle lidt. Tog ned til marinaen og så lidt på skibene, der sejlede ud til øerne. Vi fik bestilt en 3-dages tur med det gode skib Summertime - en gammel kutter, som var lavet om med køjepladser og grej til snorkling og badning m.m. Vi måtte af med AUD 249 for turen med al forplejning ombord og 2 guider med. Det skulle blive lækkert at komme ud til Whitsundays. Det var et stort resort vi var havnet på med butik, restaurant og poolområde. Vi spillede lidt beach-volley og badede lidt. Om aftenen var der live-music i baren og der var jeg oppe og høre lidt musik. En rigtig fin aften med masser af folk og underholdning. Der blev også lige tid til at sende rejedagbog hjem til DK.
Fredag d. 24. november 2000 Dagen startede med et rigtig flot morgenbord i restauranten og vi fik vor bagage anbragt i boxene så vi kun havde det mest nødvendige med på turen. Der var afgang ved middagstid, så vi tog bussen ned til marinaen og fandt "Summertime" blandt de mange turbåde. Vi var 12 gæster ( 4 x DK, 1 x S, 2 x IRL og 5 x GB). Vi fik os installeret på båden og sejlede ud af havnen mod det første stop, hvor vi skulle snorkle. Det var svært at leve op til når vi lige kom fra GBR, men det skulle da prøves. Det blæste en del så det var noget sværere og vandet var langt fra så klart. Hen på eftermiddagen sejlede vi ind til en af de mange bugter, hvor vi skulle ligge natten over. Det var et fantastisk sted og der var flere andre både, som havde kastet anker for natten. Gummibåden blev sat i vandet og vi blev sejlet ind til en af de små øer, hvor vi kunne gå rundt og se på flora og fauna. Det var en ubeskrivelig udsigt vi havde heroppe fra. Mens vi var i land havde kokken lavet alletiders flotte anretning til os. Så blev der rigtig hygget på båden. Der var utrolig stille herude og bare sidde herude på båden og nyde sommernatten var rigig fedt. Vi sad udenfor hele aftenen og ret pludselig blev det mørkt. Ved midnatstid var der tid til at gå til køjs.
|
"Summertime" på tur til Whitsundays
|
Så flot og fredfyldt var det her
|
Lørdag d. 25. november 2000Vi blev vækket kl. 7.00 til morgenmad under åben himmel. Der var lidt sejlads på åbent hav, men vejret havde desværre ikke ændret sig til det bedre så vi sejlede ind til Whitsundays Island og gik i land til lidt bushwalking og badning ved de mest fantastiske strande. Her stødte jeg på en lille rokke i vandkanten - helt sjov. Vi prøvede at snorkle lidt, men bølgerne gjorde det vanskelig så ved aftenstid sejlede vi ind til en af øerne, hvor vi gik og hyggede os lidt indtil maden var klar ombord på skibet. Vejret var ikke rigtig til udendørs hygge så vi gik nedenunder.
Søndag d. 26. /Mandag d. 27. november 2000 Det dårlige vejr fortsatte desværre øv-øv så der blev ikke til mere snorkling og svømning på denne tur. Vi havde nok at gøre med at holde styr på morgenmaden, så vi begyndte så småt at sejle mod havnen, hvor vi ankom ved middagstid. Vi fik taget afsked med folkene på denne tur - endnu engang skulle man til at ta' afsked med en flok herlige mennesker. Det var en god tur vi var på og havde vi haft mere sol og vindstille havde den været fantastisk, men det var der jo ingen der ku' gøre noget ved. Retur til resortet efter vor bagage og ned til busstationen, hvor vi senere skulle med sydpå. Vi nåede lige aftensmad på MCD inden vi gik ombord i bussen og gjorde klar til en lang lang tur i bus. Efterhånden nærmede tiden sig, hvor vi skulle skilles - Borgstrøms havde en extra måned DownUnder, hvorimod jeg kun havde en uges tid tilbage. Borgstrøms steg af bussen i Hervey Bay, hvor de ville til Fraser Island. Det ville jeg også gerne, men tiden tillod det desværre ikke. Bussen var godt fyldt op hele vejen til Sydney. Klokken var 8.00 om morgen og jeg fortsatte selv sydover gennem mere velhavende områder - ferieområder med masser af hoteller og store villaer. Fra Hervey Bay gik det mod Brisbane, hvor der var busskift inden det gik mod partybyen Surfers Paradise. Byron Bay ved 19-tiden og vi kom i en ny tidszone - underlig. Urene blev justeret og vi gjorde klar til en ukomfortabel nat i bussen. Man kan bare ikke sove og man er øm overalt, men der var håb forude - næste morgen rullede jeg ind i Sydney.
Tirsdag d. 28. november 2000 Jeg ankom til Greyhound Pioneer terminalen på Central Station kl. 9.00 efter 38 timer i bus - godt smadret. Så var jeg endenlig kommet til Sydney - det var en lidt underlig fornemmelse at stå her helt alene, men også spændende. Så skulle der findes et sted at bo. På stationen var der en oversigt så det var bare at vælge et sted og prøve at finde det. Det første sted var alt optaget, men på Elisabeth Street 198 - tæt på banegården - lykkedes det. AUD 150 for en uge var lidt i overkanten af hvad vi tidligere havde betalt, men det var sikkert prisen i Sydney så jeg fik mig installeret. Dejligt med et fast sted den sidste uges tid. Jeg fik en seng på en 8-senges værelse så det var fint nok. Rart lige at ligge lidt ned. Så fik jeg fat i et bykort og det var som om at det trak lidt med at finde ned til Opera-bygningen. Fra hvor jeg boede var det bare at følge vejen ned gennem byen og ned til vandet. Tog den gennem Hyde Park og den geografiske have (her ville jeg tilbage til) og pludselig kunne jeg skimte det hvide tag i det fjerne og der var Utzons mesterværk. Herfra også en god udsigt over Sydney Harbour Bridge. Her brugte jeg flere timer den første dag bare med at gå rundt ved Operabygningen og sidde og opleve stemningen. Her omkring Cirqular Quay udgik mange af turbådene til de andre bydele og gode strande udenfor byen. Tog ud til The Rocks for at se de gamle huse - nu ikke noget specielt men nu er det set. Jeg havde også pejlet mig ind på Hard Rock Café og her skal man jo ind for at få lidt souvenirs og en t-shirt til hjemmebaren. Det passede lige til spisetid så det var jo ikke svært at blive lokket af en af de gode anretninger. Altid et besøg værd. Jeg fik lige handlet lidt i et supermarket så der var lidt morgenmad og lidt snoller til aftenen på hostel. Der var ikke fyldt på værelset - en englænder, en amerikaner og en fra Korea. Der var vel 8-10 værelser og et fælles køkken. Langt fra luxus sammenlignet med hvad vi tidligere har boet på. Om aftenen så jeg lidt fodbold i opholdsstuen : Real Madrid - Boca Juniors 1-2. Det var godt med en rigtig seng igen.
|
Mit hostel i Sydney
|
Operabygningen
|
Onsdag d. 29. november 2000 Den nat sov jeg helt til jeg vågnede - nu bedre end et bagsæde i en slidt Grå hund. Ingen faste planer her i Sydney - dog havde jeg læst at John Farnham skulle spille i løbet af ugen, så det måtte jeg ha' check på. Jeg fandt Sydney Entertainment Center nede ved Darling Harbour. Det så ud til at være et stort og flot center så jeg måtte ha' en billet til AUD 75,-. Der var andre store navne på plakaten : AC DC og The Corrs + flere sportsarrangementer. Darling Harbour er Sydney's underholdnings- og indkøbscenter med masser af cafeer, restauranter og shows. Her brugte jeg en del tid og selvom vi var i New South Wales havde Northern Territory et stort visitorcenter ved havnen. En flot udstilling med meget at det vi selv så deroppe - deres aboriginerkunst var rigtig flot og her ku' man få en ægte didgeredoo med hjem. Der var koncerter med livemusik og flotte videoer fra NT. Jeg var inde og se showet flere gange i løbet af ugen. Sydney Aquarium - en af verdens største - var jeg også inde og se. Et kæmpe akvarium, hvor der skulle være i nærheden af 5000 australske fisk - også hajer. Koraller og endda saltvandskrokodiller. Det besøg fortrød jeg ikke. Det var som at tænke tilbage på Great Barrier Reef. Så var man vist mættet af indtryk denne dag - så var det bare at smide sig et sted og se på folk og hvad der bød sig. Man var ikke i tvivl om at der lige havde været OL i byen - der var OL-boder overalt, hvor de forsøgte at sælge alt overskuds-souvenir - og lidt skulle man da ha'. Som mange andre storbyer har Sydney også deres egen Chinatown og her er altid hyggelig at gå en tur blandt de mange restauranter og små boder. Hjemme på værelset var der kommet nye folk fra Norge, England, Holland, USA og Korea.
|
Circular Quai
|
Hard Rock Café
|
Torsdag d. 30. november 2000 Idag var det jo koncertdag. Overskyet og lidt regnvejr, så det var ind til centrum i de store overdækkede indkøbsgader. Julepynten var på vej op, men slet ikke overdrevet. Ellers blev der slidt på skosålerne idag inden der var afgang til SEC, hvor der er plads til 12000 tilskuere. Der var knap fyldt idag, men alligevel imponerende. John Farnham spillede selvfølgelig en masse nye numre, men det sidste sæt var fyldt med alle klassikerne. Det var et godt initiativ at tage herind - en stor aften i Sydney. Hjemme på hostel snakkede jeg en del med et par nordmænd, som også havde rejst rundt i Australien og var på vej til Fiji inden turen gik hjem til Kristianssand. Altid spændende at snakke med andre back-packere.
|
Darling Harbour
|
John Farnham koncert . en oplevelse
|
Fredag d. 1. december 2000 Det regnede fra morgenstunden og taget på hostel var åbenbart ikke helt tæt - der stod ihvertfald spande i køkkenet for at samle vand. Det lysnede og efter en skylle var det afsted til den botaniske have, som livede op og så meget frodig ud. Der var alverdens flotte blomster og jeg kom til at "låne" lidt frø med hjem. Jeg mødte også mange sjove og flotte fugle herinde og en af de mere spøjse var "oj-oj fuglen" eller ibis hedder den vist. Den var ikke speciel køn. Masser af kakaduer og små sangfugle. Flere skoleklasser havde flyttet undervisningen udendørs. Skulle lige forbi Operabygningen og Circular Quay og ellers rundt til de mange flotte bygninger. St. Mary's Cathedral - domkirken, den måtte jeg også forbi. Som alle andre domkirker var den rigtig flot. Dagen sluttede med et besøg hos den lille kinesiske ven på internetcafeen, hvor der blev checket mails og sendt lidt retur til DK.
|
Oy-oy fuglen
|
Kakadue af fineste slagt
|
Lørdag d. 2. december 2000 Formiddagen blev brugt på en tur til Kings Cross-området, som skulle være den lidt mere vildere del af byen - især om aftenen og natten, men her midt på dagen lignede den andre steder i byen. Tog ind til Darling Harbour, hvor der skulle være noget Matsuri-parade med japanske opvisninger. Ca. 500 japanere var kommet til byen for at synge, danse og vise japanske specialiteter. Jeg rundede også lige Market Place - det store indendørs marked, hvor der sælges alt muligt. Der blev også lige til et besøg på Pizza Hut, hvor de havde spis-hvad-du-ka menu. Det var godt. Ellers lidt relax på hostel om aftenen.
Søndag d. 3. december 2000 I dag havde jeg booked en tur til Blue Mountain, som ligger 60-70 km vest for byen. Jeg havde booked en dagstur på hostel og udvalget af udflugtsmuligheder er enormt, så det var bare med at vælge. Der var afgang kl. 8.20 med vor guide Juan Carlos. Vi var kun 8 mand på turen - 3 x USA, 2 x GB, 2 x Israel og en selv. Første stop var i OL-bygningen, hvor vi fik lidt tid, men alt for lidt så der ville jeg ud senere. Det så ret tomt ud og den olympiske by, hvor udøverne boede stod nærmest tom. Man håbede at kunne sælge lejlighederne til australierner, men det gik vist ikke for godt. Vi lavede et lille stop i en lille park, hvor vi kunne hilse på kænguruer på nært hold. Og fik taget nogle billeder - det var ikke rigtig lykkedes tidligere. Guiden sagde, at der her var muligheder for at se fritlevende koalaer, men vi var vist ikke heldige. Der var flere view-points undervejs, hvor guiden fortalte om flora og fauna. Masser af eucalyptus træer og det sku være det, som giver bjergsiderne et blåligt skær - deraf navnet Blue Mountains. Området er meget populært for beboerne i Sydney, hvor de tager ud for at få lidt frisk luft. Vi tog på vandretur rundt i området. Pludselig kom et flot vandfald blandt flotte kløfter og bjergsider - Katoomba-vandfaldet. Middagsstop ved en lille grill-bar, hvor vi fik provianteret til nye vandreture. Det var ihvertfald ikke en slap-af tur vi var kommet på, men det var heller ikke meningen. I Katoomba skulle vi også ud på en speciel vandretur 400 meter ned ad bjergsiderne. Nede i dalen skulle The Scenic Railway bringe os op igen - verdens stejleste jernbane med et fald på 45 grader. Føles som man kører nærmest lodret - en fin tur. Var det ikke nok kunne man tage en tur med svævebanen "The Scenic Skyway" tværs over Jamison Valley. Vi nøjedes med at se De Tre Søstre og vandfaldene fra vores vandretur. I klart vejr skulle man ku' se bjergtoppe 140-150 km borte. Naturen herude er helt fantastisk så man forstår godt at så mange fra Sydney tager herude i weekender. Det var de eneste israelere jeg mødte på turen og de 2 israelske piger var også backpackere og de virkede ikke specielt påvirkede af situationen i deres hjemland - det vænner man sig til sagde de. Israel var et ret dyrt ferieland sagde de så det var billigere for dem at rejse til bl.a. Tyrkiet. Sidst på eftermiddagen kom vi retur til centralstation og for AUS 60,- var dagsturen alle pengene værd. Aftenen blev brugt til at få styr på de billeder jeg havde taget og fik fremkaldt. Der blev skrevet lidt bagpå. Ellers gik det med snak med de andre på hostellet.
|
Masser af kænguruer
|
De tre søstre i Blue Mountains
|
Mandag d. 4. december 2000 Nu lakkede det mod enden og de sidste dage skulle udnyttes optimalt. Startede lige med at ta' ind til British Airways og checke, at flytiderne stadig var gældende og det var de skam. Der var også tid til at få købt en sending souvenirs så jeg gik på opdagelse. Ved Darling Harbour var det tid til en havnerundfart med en af de gule taxibåde. AUD 20 for en times rundtur - en rigtig turisttur med en guide, der fortalte om alt hvad vi kom forbi i havnen. En rigtig fin tur forbi Operabygningen, Circular Quay, Sydney Harbour Bridge og alle de flotte huse, hvor de kendte bor. Flere selskabsbåde som "Sydney Showboat" cruisede rundt i havnen - en rigtig partybåd. Via e-mails havde jeg en aftale med Merete og Torben på The Original Backpackers i Kings Cross om aftenen. De kom direkte fra Perth. Helt sjovt at mødes og udveksle oplevelser. Vi tog ned til Circular Quai og fandt en fortovscafé, hvor vi fik en kølig med den bedste udsigt man kan ønske sig. En hyggelig aften.
Tirsdag d. 5. december 2000 Så kom turens sidste hele dag og jeg ville ud til den olympiske by igen. Tog toget fra Central Station og fandt også OL-byen. Det var overraskende stille herude, men jeg tog en guided rundtur på stadion. De nederste 10 rækker tilskuerpladser var allerede fjernet og plænen og løbebanerne var også væk. Nu skulle der laves plads til australsk fodbold. Lidt underlig at forestille sig et par måneder tidligere havde Cathy Freemann vundet den første Aborigin-guldmedalje til Australien på dette stadion. Vi var også forbi VIP-lokalerne, hvor Samaranch havde huseret. Var også lige nede og stå på guldmedalje skammel. Et fint besøg. Besøgte også lidt at de andre stadions, hvor man håbede på at lokke Sydney's topsport ud. Frokost blev på MCD, som sikkert har haft fede tider under OL. Mødte tilfældigvis Merete og Torben igen så vi fik lige ønsket god rejse. De skulle til New Zealand - jeg skulle bare hjem. Om aftenen fik jeg booket en shuttle-bus ud til lufthavnen næste dag. Det gamle beskidte og slidte tøj skulle dumpes så der var plads til lidt nyt og så blev rygsækken pakket. Der var plads til det hele - men hva' man havde jo en vis rutine i at pakke. 8 uger på farten var snart slut - man var ved at være mættet af oplevelser, som skulle hjem og bearbejdes og fortælles videre.
|
Hjuldamperen i havnen
|
Frier på OL-skamlen
|
Onsdag d. 6. december 2000Jeg skulle flyve fra Australien kl. 16.25 så formiddagen blev bare brugt på at vente, bruge de sidste australske mønter og sende mails hjem. Ved middagstid blev jeg hentet og fragtet ind til lufthavnen. 3 timer før afgang startede check-in så jeg fik afleveret bagage og gik i transit. Det var en forholdsvis lille lufthavn- terminal og hurtigt fandt jeg gaten og den store Boeing 747 fra British Airways stod klar og jeg var klar til at ta' afsked med Sydney og Australien. Første etape Sydney - Singapore 6298 km og 7,5 time. Der blev serveret en god anretning undervejs og jeg var heldig af få en vinduesplads. Fra Sydney fløj vi nord om Alice Springs - vest om Darwin - op over de indonesiske øer og øst om Jakarta. I Singapore har vi en kort pause til optankning og lige et break i transit. Næste etape var Singapore - London - 10893 km og 13,5 timer. Vi gik op over Kuala Lumpur og Phuket i Thailand. Videre over Delhi - Lahore - Islamabad - Tashkent - Volgograd og Vilnius inden vi kom ind over europæisk luftrum. Det mest specielle var at flyve over Indien midt om natten. Normalt ser man en enkelt storby engang imellem, men over Indien var det nærmest som en stjernehimmel af millionbyer. Så forstår man godt at der bor over 1 mia. dernede. Vi fløj på kanten af Himalaya - desværre var det mørkt for det kunne da ha' været sjovt at få et glimt af de høje tinder omkring Mt. Everest. På et tidspunkt fløj vi i 11887 meters højde og tempereturen var -69 grader. Det var en lang flyvetur og efter at have zappet gennem 12-14 tv-kanaler og set samme udsendelser flere gange var det kun at forsøge at sove lidt. Efter mere end 13 timer ramte vi London og efter et par timers ventetid gik det mod København. Sad ved siden af fodboldspilleren Jes Høgn. Landede kl. 10.00 i København og frem med de lange bukser som ikke havde været fremme i 2 måneder. Jeg fik udleveret bagagen og under hele rejsen var der aldrig problemer med bagagen - det kom altid frem. Det blev afleveret i Sydney og kom rullende på båndet i CPH - flot. Jeg tog toget til Ringsted, hvor jeg blev hentet af lillesøster og så kørte vi ellers mod Jylland, hvor der skulle fortælles og vises billeder. Alle de mange oplevelser og indtryk skal nu til at falde på plads inden man kan give den helt store rejseforedrag. Det mange fotos, billetter, kvitteringer m.m. skal være med til at lave den mest opfattende scrap-bog til dato fra mine ferieture.
Boeing 747-400 - vort fly
Denne rejse/tur/ekspedition er uden sammenligning den største rejseoplevelse til dato og det har uden tvivl givet blod på tanden til nye lignende eventyr - spørgsmålet er bare hvor næste ekspedition skal gå hen.
Med ønsket og håb om lignende store fremtidige rejseoplevelser afsluttes denne beretning om min 8 ugers lange rejse på kryds og tværs af det fantastiske rejseland AUSTRALIEN.
Solnedgang over Western Australia
